JESUSLIVET - LANGFREDAGSLEGENDEN
   



En langfredag legende
image001.gif


Johs. 19,30: Da nu Jesus havde fået eddiken, sagde han: "Det er fuldbragt" og han bøjede hovedet og opgav ånden.



En gammel legende fortæller, at røveren, Barrabas, der blev løsladt i stedet for Jesus, langfredag vandrede ud til Golgata.




På vejen mødte han nogle mennesker, der fortalte ham om det, der var sket derude, om Jesus, der var blevet korsfæstet i stedet for en røver, der hed Barrabas. Og det fik ham til at spekulere en hel del.




Endelig nåede han helt derud – og længe stod han og så ind i den korsfæstedes rene og uskyldige ansigt, og så sagde han:




”Dig har jeg aldrig set før; jeg kender dig ikke, men ét ved jeg: Du hænger der i mit sted.”



Der er en dyb sandhed i disse legendens ord – og det gælder også os. Han hænger der i vort sted, han gik i døden for os. Langfredagsdramaet må aldrig blive noget selvfølgeligt for os.



En københavner sagde en dag til mig i telefonen: ”Han blev beskyldt for alt det møg, vi går og laver.”Ja, det var rammende sagt. Han måtte finde sig i at blive gjort til grin og gjort til spot, blot fordi han ville frelse menneskeslægten fra fortabelse og undergang. Hvilke kampe og smerter har han ikke måtte gennemgå for os.




Han gav afkald på den himmelske herlighed, han gav afkald på guddomsmagten, han gav afkald på komfort, han gav afkald på ære og berømmelse, ja, han gav afkald på alt, for det var bare én ting han ville, han ville vise kærlighedens magt. Og det gjorde han så fuldkomment at vi burde begræde, at vi ikke ser det mere tydeligt.




Gud ske tak og lov, at Jesus fuldførte sit værk som menneske og offerlam, at han nåede det punkt, hvor kan som sine sidste ord kunne sige højt "Det er fuldbragt".



Og Jesus genopstod på 3. dagen og nu er Han bl.a ...

image002.gif
Vores forsvarer



image002.gif

Job 19,25: ”Men jeg ved, at min løser lever, over støvet vil en forsvarer stå frem.”




Bibelverset til Dagens Ord er fra en af de tidligere bibeludgaver og e særdeles opbyggende. For det første får vi at vide, at min løser, Jesus, lever. Dernæst får vi at vi, at han vil træde frem og være vor forsvarer over vort jordiske støv. Hvilket håb, hvilken trøst for den forsagte ånd.



I Mark. kap. 15 de første 5 vers hører vi om Jesus, der frivilligt sætter sig på anklagebænken for til sidst at kunne forsvare os. Versene fortæller om Langfredag morgen, hvor farisæerne, de skriftkloge og ypperstepræsterne har travlt med at overfuse Jesus med de værste beskyldninger.




Først har de bundet ham, for han skulle jo nødigt stikke af, og nu overdænger de som anden tsunami ham med beskyldninger og bebrejdelser. Landhøvdingen Pontius Pilatus står ved siden af og iagttager dette ping-pong, og han forstår ikke, hvorfor Jesus ikke forsvarer sig.



Han træder nærmere og vil prøve på at hjælpe ham og føjer derfor til:”Hvorfor siger du ikke noget, hører du ikke alle de anklager du bliver mødt med.” Landshøvdingen regner selvfølgelig med at Jesus tager til genmæle, for en sådan omgang møg kan man da ikke bare ryste af sig. Men Pontius bliver klogere. For episoden slutter med de dejlige ord: ”Men Jesus tav, og Pontius Pilatus undrede sig.”



Ja, man forstår godt, hvorfor Pontius Palatus undrer sig, for han forstår ikke Jesu tavshed. Det er jo imod alle spillets regler. Men vi ved noget, som Pilatus ikke vidste. Han vidste ikke, at Jesus aftenen før havde overgivet hele sin sag i Guds hænder. Og nu står han ikke i sit eget sted, men i hele menneskeslægtens sted. Han skal nemlig være en forsoner for hele verden, og derfor behøver han ikke at forsvare sig selv. Det skal Gud nok gøre. Påskemorgen kom det store forsvar, og Gud oprejste ham fra de døde.



Jesus ville ikke forsvare sig selv Langfredag morgen, men kigger vi i kapitlet forud (kap.14), hører vi Jesus forsvare en stakkels kvinde, som på grund af en god gerning bliver overfuset af nogle mænd, der ikke værdsætter hendes gerning med at hælde kostbar salve over Jesu hoved.



Jesus tager til genmæle og leverer på en bestemt og kærlig måde alle tiders forsvar. Jeg har nævnt det før i en andagt, men tager det op igen, fordi jeg synes forsvaret er så fyldt med varme og forståelse. Vi lytter med endnu engang:



Lad hende være! Hvorfor gør i det svært for hende? Hun har gjort en god gerning imod mig. De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem; men mig har I ikke altid. Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen. Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.” vers 6 -9



Ja, hvilket forsvar. Jesus vil også i dag på sin myndige og kærlige måde forsvare os i enhver tænkelig situation, hvor vi føler os tilsidesat eller presset, for han er den samme i går, i dag, ja, til evig tid.



Bøn:

Herre, vi takker dig,

fordi du frivilligt

satte dig på anklagebænken

og dermed blev den

eviggyldige forsvarer for enhver,

der føler sig presset eller tilsidesat.

Tak, at vi i dig er

rene og hellige over for Gud.

Amen

image005.gif

Kærlig hilsen - og Guds fred
Gert Grube - www.dagens-ord.bibelland.dk

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312650

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,35773301124573sekunder