JESUSLIVET - LIGHED M,ED KRISTUS.



Lighed med Kristus


År 1974.


www.Bibelen.dk


For at kunne leve et helligt liv er det nødvendigt at have en standard, og at leve uden at afvige fra den. Jesus har i Johs. 15:5 givet os sin standard: Jeg er vintræt, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; fordi skilt fra Mig kan I slet intet gøre.



Lighed med Kristus gennem fremadskridende helliggørelse.

Er vi et med Kristus, må vi nødvendigvis være Ham lige. Den gren, der er på træet, må bære frugt. En ufrugtbar gren er intet værd, den bliver taget bort. Hver gren på Mig, som ikke bærer frugt, den tager Han bort. Johs. 15:2. Hvilken alvorlig tanke for os, der er grene! Ingen gren kan bære frugt af sig selv. Der er absolut intet i grenen, som kan frembringe frugt, det kan kun vintræets saft, og derfor har grenen ikke andet at gøre end at blive på vintræet. Bliv i Mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, sådan kan I heller ikke, uden I bliver i Mig Johs. 15:4. At bære frugt er en fremadskridende proces. De følgende vers taler om den gren, som ikke bærer frugt, og om den, som bærer frugt, mere frugt og megen frugt. Hver gren på Mig, som ikke bærer frugt, den tager Han bort, og hver, som bærer frugt, den renser Han, for at den skal bære mere frugt Johs. 15:2. Derved er min Far herliggjort, at I bærer megen frugt. Johs. 15:8.



Der er ingen stilstand i det åndelige liv.

Enhver sand kristen er i vækst fordi, Guds Ånd er levende og ikke død er der liv der hvor folk er i Kristus, om nogen er i Kristus bærer de liv og livs frugter fremavlet af Helligåndens liv i den enkelte på vintræet. Hensigten med at bære frugt er at herliggøre Jesus. Grenen bærer ikke frugt for at herliggøre sig selv, men vintræet. Når grenen bærer megen frugt, herliggør den Faderen.



Hvad er da frugt?

Det er Kristi liv virkeliggjort/levendegjort i os. Jeg i jer, jeg i ham. Johs. 15:4-5. Disse ord er så enkle. Vi kan læse dem mange gange og alligevel ikke fatte dybden i dem. Måske siger vi: Jeg behøver ikke at læse disse vers, for jeg kender dem, men disse tre ord: Jeg i jer, rummer hele det kristne livs hemmelighed. Hvis du skulle understrege et af disse ordnet ville du så vælge Jeg eller jer? Vi gør den fejl at understrege ordet jer, som er betydningsløst og ikke ordet jeg, som betyder alt. Først når vi selv er blevet et nul, og jeg, Kristus får lov til at fylde dette nul helt, så det kun er Ham, der ses, kan vi kalde os virkelig kristne efter den standard, Jesus viser os i Johs. 15.



Kristus selv er vor helliggørelse.

Ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os, Helliggørelse. 1. Kor. 1:30. Kristus selv er vort liv. Når Kristus, vort liv, åbenbares, da skal I også åbenbares sammen med Ham i herlighed. Kol. 3.4. Det kristne liv er ikke kun et forvandlet liv, det er ikke kun et indviet liv, det er et Kristus-liv. Hvis det ikke er sådan, er det slet ikke et kristent liv. Hvad det vil sige, kan jeg bedst illustrere ved hjælp mit armbåndsur. Det er et meget lille og enkelt ur, det er ikke udstyret med juveler, for det er ikke nødvendigt for et ur, der jo ikke er et smykke; dets eneste mål er at holde mig underrettet om tiden. Uret ville ikke være til nogen nytte for mig, hvis det ikke gik nøjagtigt. Det må være til at stole på, mere forlanger jeg ikke af det. Hvad er det, der får uret til at gå nøjagtigt?Dets størrelse eller materialet, det er lavet af guld eller af sølv? Nej, det betyder intet. Det er værket, det afhænger af.



Hvad er formålet med en kristen?

Skal han eller hum være et smykke? Nej, en kristens eneste formål er at åbenbare Kristus Jesus i denne mørke og syndefulde verden, hvor mennesker ikke kender Ham og heller ikke læser Bibelen for at finde Ham der. Du er en fuldstændig nytteløs kristen, om du ikke åbenbarer Kristus. Hvad sætter os i stand til at åbenbare Ham? Noget i os selv? Nej, intet andet end Ham, der lever i os, Kristus. Jeg i jer. Det eneste, Jesus forlanger af dig og mig, er, at vi lader Ham leve i os og åbenbare sig gennem os. Jesus har ikke kun undervist os om, at vi ved forening med Ham skal være Ham lige. Han har også bedt herom. Husker du de tre sidste ord i Hans ypperstepræstelige bøn: Jeg i dem? Johs. 17:26. Jesus ønskede, at den lille flok, som hovedsagelig bestod af ulærde fiskere, skulle høre disse ord, sa de gav genklang i deres hjerter og altid blev husket. Jeg tror, at Jesus i denne bøn gav udtryk for sit hjertes dybeste begær for enhver kristen ned gennem tiderne, Jeg i dem.



Er denne bøn blevet besvaret i dit og mit liv?
Når vi færdes mellem mennesker, er det sa den levende, herliggjorte Kristus, der ses, og ikke dig og mig? Måske synes vi, at denne standard er for høj. Den er høj! Men ved du, hvad vi hele tiden gør? Vi forsøger at fa Kristus til at se på vore forhold, vor svaghed, vor skrøbelighed. Vi vil gerne bringe Hans standard ned på linje med vor erfaring, og vi forsøger at sænke standarden lidt og gøre de høje dørtærskler mindre, men venner, det kan ikke lade sig gøre. Hans hensigt er at bringe vor erfaring op på linje med Hans standard. Vil du lade Ham gøre det? Forleden dag talte jeg med en mand, som sagde til mig: Jeg er ikke religiøs, jeg er hedning. Så fortalte han om nogle teologiske studenter, som han kendte. De gik ud og prædikede om formiddagen og sad og spillede kort og drak whisky om eftermiddagen. Jeg synes ikke, det er helt rigtigt, sagde han, en kristen burde være Kristus lige. Denne mand bekendte sig som hedning, men han havde en standard for de kristne, som disse studenter ikke selv havde for deres liv. Mine venner,verden ser på dig og mig, og hvis vi bekender, at vi er kristne, siger den: De burde være Kristus lige. Det er helt rigtigt. Vi bør ligne Kristus, for at Hans navn må blive herliggjort, ellers må vi hellere lade være at bekende os som kristne. Frugt er Kristus i os, åbenbaret i sin herlighed. Der er så mange triste kristne. Dem bryder jeg mig ikke om. Gør du? Nej, vi vil alle gerne se en herlig, glad kristen. Er du en af dem?



Lad os nu forene de to sandheder:

Eet med Kristus i mig og lighed mig Kristus, jeg i jer. Disse to er uadskillelige. At være et med Kristus kræver, at vi også er Ham lige. Frugt er Kristus-lighed, megen frugt er Kristus-lighed i fuldeste mål. Kristus-lighed er Kristus i dig, og Kristus i dig er åbenbaret herlighed. Er du i Kristus? Er du Ham lige? Bærer du frugt? Kan andre se Kristus i dig? I hvilken grad bærer du frugt: Befrugte, mere frugt eller megen frugt? Ville din familie vide, at du er en kristen, hvis du ikke gik i kirke? Ville dine venner vide, at du er en kristen, selv om de ikke hørte dig prædike og bede? Ved enhver det bare ved at se dig at du er en kristen? Vener, det bør kunne ses på os. Hvis Kristus lever i os, vil der være et udtryk i vore øjne, noget i vort ansigtstræk, som bærer præg af, at den herliggjorte Kristus i os. Kendes det af vore samtaler og vor daglige ting? Bringer du en kølig atmosfære med dig, hvor ind, eller fylder du rummet med solskin? En herlig, kristen vil fylde ethvert sted, han går ind, med solsolskin, som vidner om tilstedeværelsen af den Hellige Ånd, det er Kristus i jer.



Er Kristus livet i dit liv?

Vi ønsker sikkert alle at være kristne, som bærer megen og som fylder ethvert sted med solskin fra Ham. Hvordan bliver vi det? Lighed med Kristus gennem fremskridende helliggørelse kommer an på to ting. Et ret forhold til Kristus, vor Helliggørelse, og en ret indstilling til HelligÅnden, vor Helliggøre.



Et ret forhold til Kristus.

For at blive Kristus lig må vi ind i et ret forhold til Det er ikke nok, vi har modtaget Ham som vor Frelser, det er kun det første skridt. Vi må fortsætte og tillade Kristus blive vort liv og fremfor alt vort eget liv. I Romerbrevet kap 5. læser vi tre ting om synden: Den kom ind i verden (v. 12), den blev større (v. 20), den fik herredømme (v. 21). Fatter vi fuldt ud, hvad det vil sige, at den fik herredømme? Synden herskede enevældigt over og mig, den tog os i besiddelse, tyranniserede os og satte os op imod Kristus vor Frelser, og vi er syndens slaver og ikke i Ham. Skal synden da stadig herske over os? Skal vi fortsætte i den? Umuligt! Hvem har ret til at herske over os? Er det ikke Ham Jesus Kristus, der blev givet som hoved over alle ting kirken og til de kristne. Kristus har ret til at eje os til fuldstændigt at herske over os og bruge os. For Han kan gøre det, må Han blive vor Herre. Men den, den hårdnakkede hersker, vil hele tiden kæmpe for sin ret. Alligevel er det sådan at Gud har frataget ham al ret over os. Vi ved jo, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet med Ham, for at det syndige legeme skulle miste sin magt, så vi ikke mere skulle trælle for synden Rom. 6:6.Vi har med andre ord fået en ny hersker, den Herre Jesus og ikke syndens bagmand længere Satan som har mistet sin magt.



Et valg mellem herskere.

Du og jeg må vælge, hvem der skal herske over os. Da vi blev kristne stod valget mellem vore synder og vor synd. Nu, da vi er kristne, står valget mellem fortsat adlyde vor gamle herre, synden, eller at lade vor ny Herre Jesus Kristus, have hele herredømmet. Lad derfor ikke synden have herredømmet i jeres legemer, så I adlyder dets lyster Rom. 6:12. Har du gjort dit valg? Er det et velovervejet Ja til Kristus livet og som dit livs eneste hersker?



Overgivet til Kristus som Herre.

Når vi handler som vor Herre byder det, er Han os et og alt. At tillade Ham få sit Herredømme i og med os indebærer også at vi ikke stiller vore lemmer til rådighed for synden som lydige redskaber for syndens herre. Men som Paulus siger. Stil jer selv til rådighed for Gud som dem, der fra døde, og er blevet levende, og stil jeres lemmer til rådighed for Gud som retfærdigheds redskaber Rom. 6:13. Har du overgivet ånd, sjæl og legeme til Kristus. Og stillet hele din personlighed til Hans rådighed? Eller har du kun givet Ham en del, og reserveret resten for dig selv? Jeres lemmer indbefattet øjne, ører, fødder, hænder, læber, tunge, ja alle vore lemmer. Har du stillet alle dine lemmer til rådighed for Kristus? Måske lever du i nederlag, fordi et enkelt lem ikke er overgivet. Hvor kan en tunge, som ikke er stillet til Hans rådighed, gøre stor skade!



Guds befaling er klar.

Har vi adlydt den? Har vi overgivet os fuldstændig til Ham? Vi må overgive alt, som har relation til vort liv, vore vaner, vore skikke, vore lyster, vore fornøjelser, vore bekendtskaber, vort hjem, vore ejendele, vore børn, vore penge. Efter et møde, hvor jeg havde talt om overgivelse, korn en herre og sagde til mig: »I aften har jeg overgivet min gamle piber. Herren havde før talt til ham om den, og han troede, den var overgivet, men han havde hængt den op på væggen i stedet for at brænde den, så den ikke længere kunne friste ham. Min ven! hvad er din årgamle piber? Det er den ting, Herren måske i lang tid har bedt dig om, men som du ikke vil give slip på; den lille ubetydelige ting, der ikke er mere værd end et sug på en pibe, men som du ikke vil give afkald på, skønt du derved ville herliggøre Jesu navn. Jeg ved ikke, hvad din Gamle piber er, men Herren ved det, og du ved det selv. Det er det, som er årsagen til dine nederlag, og som hindrer Ham i at åbenbare sin herlighed i dit liv i dag? Vil du overgive dette til Jesus^? Vil du overgive dig selv, dine lemmer, dit alt til Herren nu?



Den rette indstilling til Helligånden.

Dette helliggørelses-værk kan kun ske ved Helligånden, vor Helliggøre, som blev givet os ved vor omvendelse. Det øjeblik, du blev gjort til et med Kristus, kom den vidunderlige Helligånd for at bo i dig? og Hans formal er at herliggøre Jesus. Hvordan gør Han det?



Sandhedens Ånd oplyser.

Som sandhedens Ånd oplyser Han os, så vi må kende, hvad vi ejer i Kristus, og hvad Kristus ejer i os. Efeserbrevet taler om en dobbelt arv: de helliges arv i Kristus og Kristi arv i de hellige. i?Og jeg beder om, at vor Herres Jesu Kristi Gud, herlighedens Far, vil give jer visdoms og åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af Ham, og at Han vil oplyse jeres hjertes (sindsfornyelse) øjne, så I forstår, hvilket håb Han kaldte jer til, hvor rig på herlighed Hans arv er blandt de hellige, og hvor overvældende stor Hans magt er i os, som tror Ef. 1:17-19. Sandhedens Ånd giver os en stadig større åbenbaring af Kristus og vor rigdom i Ham, så vi, når vi har set Ham, klan ønsker Ham og Ham alene.



Kraftens Ånd.

Kraftens Ånd virkeliggør. Som kraftens Ånd sætter Han os i stand til at tage det besiddelse, som vi ved er vort i Kristus. Han er den kraft, som virkeliggør Kristus i os, og som fylder os med tele Guds fylde. At Han efter sin herligheds rigdom vil give jer, at med kraft må styrkes ved Hans Ånd i det indre menneske, at Kristus må bo ved troen i jeres hjerter/sind, så I kan I fyldes med hele Guds fylde/Ånd Ef. 3:16, 17, 19. Kraftens Ånd virker en stadig dybere erkendelse af kristus i Kristus i os.



Hellighedens Ånd udskiller.

Som hellighedens Ånd udskiller Han os fra verden. Den viser os, at der ikke kan være tale om en blanding lys og mørke, om venskab mellem verden og kirken/os. Den viser os, at i Guds øjne er enhver, som er ven med verden, en horekvinde; for en sådan har brudt ægteskabet med Kristus og er derved blevet Guds fjende. Træk ikke i ulige åg med de vantro, fordi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at gøre? eller hvad fællesskab er der mellem Lys og mørke? Derfor: Tag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør noget urent. 2. Kor. 6:14, 17. I utro! ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende Jakob 4:4. Hellighedens Ånd bevirker, at vi mere og mere tager afstand fra verdslige ting; vor kærlighed til denne verden så vi mister lysten til alt, der ikke har Kristus som spring, midtpunkt eller mål.



Livets Ånd modarbejder.

Selvom livets Ånd modarbejder kødets gerninger i os som er kristne, så vi ikke længere adlyder kødet, er kødet der stadig, og bliver ved med at være der hele livet igennem. Kødet gør alt, hvad det kan, for at genvinde ejendomsretten herredømmet over os; men den vidunderlige livets Ånd har magten over og i os, og modvirker alle kødets gerninger. Når vi tillader HelligÅnden at have fuld kontrol over os, forhindrer Han kødet i at få herredømme og magt over os, i livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort dig fri fra syndens og dødens lov Rom. 8:2. Kødet begærer imod Ånden og Ånden imod kødet, de ligger nemlig i strid med hinanden, så I ikke kan det, som I gerne vil. Gal. 5:17. Nemlig, selv at tage kontrol over os selv. Ved at krone Kristus som vor Herre over vort liv og vor tjeneste, bliver livets Ånd den største forhindring for kødet med alle dets lideskaber og begæringer.


Herlighedens Ånd forvandler.

herlighedens And forvandler Han os hl lighed en Herre Jesus Kristus. Han frier os fra det jordiske er os til det himmelske. alle vi, som med utild~ekket ansigt skuer Herrens Ed i et spejl, forvandles til det samme billede, fra ,ed til herlighed, eftersom det kommer fra Andens 2. Kor. 3:18.I Hvilket 1øf^tengt billede a.- tier v2.k. -_dF Ør . os I dag lig Kristus, men i morgen kan vi blive endnu mere lig Ham, sa de, vi lever og arbejder sammen med, dag for dag kan se lidt mere af Kristi herlighed i os


Hvad bliver så resultatet af HelligÅndens værk?

Virkeliggørelse af et liv i hellighed. Vi bliver kristne, altså Kristus ens, Kristus lige, som bærer megen frugt. Åndens frugt er Herlighed, glade, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed,selvbeherskelse/selvkontrol Gal. 5. 22 (eng. Overs.). En vidunderlig klase af frugt, som ikke kan skilles ad! Ni underfulde, himmelske velsignelser, som viser os Jesu Kristi fuldkomne karakter. Som følge af den guddommelige Hellige Ånds værk skal de findes hos os i skøn symmetri som et stadigt voksende vidnesbyrd om, at Kristus lever i os.



Men hvor ofte ser vi ikke et menneske, som på vidunderlig måde har et af disse karaktertræk, mens de andre på bedrøveligvis mangler, derved ødelægges vidnesbyrdet. En gang ved et møde i Kina havde jeg en kinesisk læge som tolk. Hun var den største kinesiske kvinde, jeg nogen sinde har set, og hendes hjerte var lige så stort som hendes legeme. Under talen blev hun overbevist om synd i sit liv; hun afbrød mig og bekendte for de sygeplejersker, som arbejdede under hendes ledelse, at hun ofte forløb sig og blev vred. Denne kvinde havde kærlighed, men ikke selv-kontrol. Andre kan bære store prøvelser og lidelser med en uendelig tålmodighed; men deres ansigter bærer præg af, at de ikke ejer den indre glæde. Andre er godheden selv, men ærgrelser og bekymringer plager dem. De har godhed, men ikke fred. Efter et møde kom en kvinde og præsenterede sig. Hun begyndte straks at tale om sig selv, og overraskende udbrød hun: Jeg håber ikke, du synes, jeg er stolt, men alt lykkes for mig. Det var ikke mit ønske at misforstå hende, men udtalelsen tydede på stolthed. Hun fortsatte med at tale om sig selv, og snart havde hun gentaget sin stoltheds udtalelse. Hun var en troende kvinde, men syntes at mangle sagtmodighed. Det eneste minde, jeg har om denne kristne kvinde, er hendes stolte bemærkning. Det satte tanker i gang hos mig. Hvad tænker folk om den sidste bemærkning, de hørte af mig? Hvilke indtryk efterlader jeg? Det er en alvorlig tanke. Er folks opmærksomhed blevet vendt mod mig, eller er deres tanker blevet rettet mod den herliggjorte Herre? Findes der noget af værdi i dig og mig? Skulle vor Herre ikke i alle ting have al æren?



Er vi den slags kristne, som bærer megen frugt? Åbenbarer vi i stadig voksende skønhed og symmetri Kristi kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed og selv kontrol, der hvor Jesus Kristus har fuldstændig kontrol og fast styren af os i Ham?

Amen.


 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 326124

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,82623887062073sekunder