JESUSLIVET - LOVEN..

Loven


www.Bibelen.dk



»Syndens kraft er loven.«

1. Kor. l5:56b. Et underligt ord! Det er nok et ord som dette, apostelen Peter tænker på, når han skriver, at i Pauli breve »findes der ting, som er vanskelige at forstå, og som de ukyndige og ubefæstede til deres egen fortabelse fordrejer, ligesom de gør med de øvrige skrifter.« 2. Pet. 3:16. Thi netop den sandhed er blevet fordrejet, så den har ført ind i lovløshed og frihed for kø det. - Just derfor er det nødvendigt at tage den frem, thi vi kan være sikre på, at der er ægte perler, hvor der laves forfalskninger. Og vi skal se, at der her er en så dan dyrebar perle, der viser vej til et liv i sejr. Syndens kraft er loven. Ja, det er et underligt ord. Hvis der havde stået: syndens kraft er kødet; det er det medfødte syndige kød, der giver synden dens magt over os. Eller syndens kraft er djævelen; det er djævelen, der giver synden denne besnærende magt over os, det kunne vi forstå.


Men at syndens kraft er loven, Guds rene, hellige, fuldkomne lov, der prises i de stærkeste udtryk i den gamle pagt - se så ledes Salme 119, den længste af alle sal mer, der er en eneste lovprisning af Guds lov, hvis herlighed berømmes i de stærkeste udtryk: »Sødere end honning for min mund« v.103. »Mere værd end sølv og guld i dynger.« v. 72. At det just er denne lov, der er syndens kraft, hvem forstår det. Og dog er det således. Ordet taler klart derom, ikke blot her, men andre steder. »Men da fik synden en anledning ved budet, vakte den alskens begær i mig; thi uden lover synden død.« Rom. 7:8. Siger det ord os ikke det samme, at synden s SI kraft er loven? Når dør du? Når du ingen kraft har mere. Når dør synden? Når Uden lov er synden død, altså er det loven, der er syndens kraft; hvor der ingen lover, har synden mistet sin kraft og dør.»Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op.« Rom. 7:9. »Thi da synden fik en anledning ved budet, bedrog den mig og dræbte mig ved det.« Rom. 7:11. Alle disse ord siger klart og tydeligt, at syndens kraft er loven. Det er et af de mest ydmygende ord, der findes i vor bibel. Det viser os, hvor dybt faldet går, hvor bundløs, håbløs vor fordærvelse er. Når Guds hellige, fuldkomne lov møder os, så rejser hele vor natur sig imod den, og i stedet for at virke liv, virker den død. Buddet opægger synden i os. Vi har rig lejlighed til at iagttage dette i det praktiske liv. Der findes en ting i dit hjem, som børnene ikke må røre. Så læn ge der ikke er udstedt noget forbud deri mod, tænker ingen på at røre det; men fra det øjeblik det bliver forbudt, vil børnene have en uimodståelig lyst til at røre netop ved den ting. Alle de andre ting i stuen mister sin interesse for dem, og hele deres interesse kredser nu om denne ene ting. Hvorfor? Fordi syndens kraft er loven.


Vi står her over for en meget vigtig sandhed, som er nøglen til et sejrende liv. Der er en sælsom ting, du ofte grunder over og ikke forstår. Du længes af hele dit hjerte efter, at synden ikke mere skal her ske over dig; ja, du synes, du ville give alt, for at syndens magt over dig kunne blive blidt, og dog vedbliver synden at herske både her og der, og dit liv er fuldt af van ærende nederlag, der stjæler freden og glæden og frimodigheden fra dig. Du spørger: Hvordan skal dog synden s herre dømme i mit liv blive brudt? Nu taler jeg til dig, der virkelig begærer at få sejr og ikke vil holde hånden over en eneste af gud, der vil hindre sejren. Du spørger:


Hvordan skal syndens kraft blive brudt?

Bliv nu ganske stille og hør det guddommelige svar: »Syndens kraft er loven .« Hvad siger dette ord? Det siger ganske simpelt, at om du bliver løst fra loven - på lovlig vis - da er syndens kraft brudt! Thi syndens kraft er loven. Så bliver altså det afgørende spørgsmål: Hvordan skal Jeg blive løst fra lo ven? Dermed står og falder hele sagen. Bliver du løst, da er syndens magt brudt. Bliver du det ikke, da vil synden alle dage blive ved at herske over dig. Begyndelsen af det 7. kapitel i Romer brevet giver svaret på dette »hvordan«. Bed om Åndens åbenbaring over det. Her fremstilles vort forhold til loven under billedet af et ægteskab. Manden er loven, og du er hustruen. Du er bunden til denne mand, så længe han lever. Derfor blev der sagt før »på lovlig vis«, da talen var om at blive løst. Du har ikke ret til uden videre at afkaste lovens åg - da bliver du en ægteskabsbryderske (v. 3). Hvordan skal jeg da blive løst? Kun ved død - dør den ene part, da er ægteskabet opløst, og der er frihed til at indgå nyt ægteskab (v. 3). Nu er forholdet jo ikke dette, at det er en dårlig mand, du er gift med. Tvært imod, han er eksemplarisk i enhver hense ende, korrekt indtil fuldkommenhed. Hør hans skudsmål i vers 12: »Hellig og ret færdig og god.« Kan der tænkes nogen bedre mand?


Nej, der er intet i vejen med ham. Hvorfor længes du da efter at blive løst fra ham? Jo, fordi han er så krævende. Han forlanger, at jeg skal være akkurat som han, hellig og retfærdig og god. Og jeg erkender, han har ret til at forlange det. Og jeg længes af hele mit hjerte efter at blive sådan, men jeg formår det ikke - hver gang jeg prøvede på det, mislykkedes det. Og når jeg bad om hjælp, fik jeg ingen, men altid det samme svar: Gør det eller vær forbandet! Og jeg måtte erkende, at han havde ret til at tale sådan.


Og nu er forholdet blevet uudholdeligt - jeg må skilles fra ham, om jeg ikke skal gå til grunde; men hvordan? Der er ingen udsigt til hans død. Han har et ualmindelig godt helbred og er aldrig syg. Ja, selv om Himmelen og jorden forgår, vil han overleve også dette (Luk. 21:33). Men hør nu! der er dog et håb: »Så er da også! , mine brødre, ved Kristi legeme døde for loven, så I kan blive en andens, nemlig Hans, som blev opvakt fra de døde« (v 4). Herlige udvej! Da manden ikke ville dø, da døde hustruen. Da loven ikke kunne dø, så døde vi. Og når den ene part er død, er ægteskabet jo dermed opløst. Og denne død har fundet sted. »1 dø de« - den tids form, der bruges her i grundsproget, er meget betydningsfuld. Den betegner en begivenhed, der har fundet sted i fortiden og er afsluttet, men hvis virkning vedvarer. I døde ved Kristi legeme: Da Kristi legeme døde, døde også vi, fordi Gud havde indesluttet os i Ham, og hvad der skete med Ham, det skete med os. Her er vejen ud af lovens trældom og dermed ud af syndens herredømme; thi syndens kraft er loven. Velsignede, dyre bare sandhed! Forløsning for alle, der træller under syndens magt! Regn med denne uomstødelige kendsgerning. Bed Gud åbenbare den for dig, og du er fri; løst fra det gamle ægteskab på lovlig vis. Og nu har du frihed til at indgå nyt æg teskab: »Så I kan blive en andens, nemlig Hans, som blev opvakt fra de døde.« O, hvilket velsignet bytte! Hvilket lykkeligt ægteskab! Ægte forenet med den Herre Jesus, et med Ham, som manden og hustruen er et (Ef. 5:31-32). Ikke at Han kræver mindre end den gamle ægtefælle, tværtimod! Han skærper kravene: »I har hørt, at der er sagt til de gamle, men jeg siger jer.« Men der er den velsignede forskel, at mens din forrige mand ikke rørte en finger for at hjælpe dig, vil din nye æg tefælle ikke blot hjælpe dig med at opfylde kravene, men selv opfylde dem; og det gør Han til fuldkommenhed (Matt. 5:17). Så snart loven kommer med sine krav, træder Han til for at opfylde dem, mens du bare træder til side og lader Ham komme til. Og således sker det, at lovens krav, bliver opfyldt »i dig« (Rom. 8:4), ikke al dig. Her er den eneste vej ud af trældom men, og den hedder: død fra loven. Hvad vil det nu sige rent praktisk at være død fra loven? Ganske simpelt dette, a r når loven kommer med alle sine krav Ol banker på, så træffer den ikke mere dig· Du er jo død og svarer derfor ikke et ord Men du er ikke bare død, men opstand med Kristus, som nu er din nye ægtefælle Og når loven banker på med sine krav fæster du blot dit blik på Ham og sig Herre, vil du tage dig af det; og så Han frem og opfylder lovens krav, id Han samtidig fylder dit hjerte med kærlighed, som er lovens fylde.


Hør nu noget, og gem det dybt i hjerte, om du end ikke forstår det helt øjeblikket: Alle dine nederlag stammer fra, at du prøvede det umulige, at opfylde loven; thi syndens kraft er loven. Fra det øjeblik du i tro har forenet dig med Jesu Hans død og opstandelse og nægter se at gøre noget forsøg på at opfylde love fordi du ved af lang erfaring, at du ikke kan, og derfor ikke prøver på det, mel stille vender dig til Ham, der bor i dig, . siger: Jesus, jeg stoler på dig, fra det øj blik får du sejr i dit liv. Eller siger Ord ikke: »Men Gud ske tak, som giver os se ren ved vor Herre Jesus Kristus!« 1. Kor; 15:57. Og står der ikke: »Men frede Gud. Han virke i os det, som er velbehagelig for Ham, ved Jesus Kristus. Hebr. 13:20-21. Kristus i dig, det er hemmeligheden ve liv og fylde og hellighed og sejr og krav og herlighed. Bed Gud åbenbare den hemmelighed for dig, så den forvandle fra gold teori til en levende virkelighed. Nål Gud åbenbarer sin Søn i dig, da vil du ikke mere spørge kød og blod til råds (Gal. l:16), men få din plads blandt dem, der e oplært af Gud, også i din stilling over for loven.

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 344576

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,82268095016479sekunder