JESUSLIVET - LOVET VÆRE HERREN VOR GUD

Lovet være Herren vor gud


   År 2005


www.Bibelen.dk


én sætning om Guds frelsesplan

Versene 3-14 i Efeserbrevets første kapitel, er oprindelig kun én sætning, der slutter med punktum i vers 14. Den sætning indeholder et af Det Nye Testamentes klareste og mest komprimerede afsnit om hovedlinjerne i Guds frelsesplan. Det rummer en rigdom, som det ikke blot at informere om, men ved ordet giver Gud de rigdomme, som ordet fortæller om. Dette afsnit vil jeg gerne skrive lidt om.



Baggrunden for Efeser brevet er, at de kristne menigheder i Lilleasien blev angrebet udefra af den åndsretning vi i dag kalder gnosticismen. Gnosis har noget med viden og erkendelse at gøre. Om gnosticismen skriver Th. Skat-Rørdam: "De søgte at nå til den tanke der lå bag al religion, og ved den nå op til Gud selv. Men denne viden var ikke tilgængelig for den store hob af kristne, de måtte nøjes med troen. Der var kun en lille kreds af åndeligt fuldvoksne der kunne eje denne viden". Resultatet var, at mange kristne sad fattige og frustrerede tilbage og spurgte: Er det nok til frelse at tro på Jesus. Det svarer Paulus på i Efeserbrevet, hvor han lægger ud med denne korte sammenfatning af Guds frelsesplan. Afsnittet er inddelt i 4 punkter, en overskrift fulgt af tre forklarende underafsnit som hver is ær siger noget om hvad hver person i treenigheden gør til vor frelse. v3, Lovet v ære Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himme lens åndelige velsignelse.



Dette vers er kristendom i en sum. Når vi er i Kristus, dvs. når vi tror på ham og har overgivet vort liv til ham, giver Gud os med Jesus alt det som himlen har at give. Prøv at forestille dig, hvor dan dette ord blev modtaget af dem som hørte dette ord for første gang. De kristne i Lilleasien som ikke var kommet længere end til troen på Jesus, måtte jo spørge: Er det nok til frelse? Svaret er: "Ved troen på Guds søn er du så kristen og frelst som du overhovedet kan blive". Alt med ham, hvad mangler du så mere?



I dette vers forekommer ordet velsignelse faktisk tre gange og i tre forskellige for mer. Velsignelse har noget at g øre med at sige gode ord sige vel, og give det som. Ordene siger. Selve velsignelsen er, kort fortalt, frelsen i Jesus, med alt hvad den rummer. Denne velsignelse kommer til os ved troen på Kristus. Når vi tror på ham, har vi velsignelsen, frelsen. Der spørges altså ikke efter hvem du er, men hvordan du stiller dig til Jesus. Og det siger dette vers også noget om, nemlig de første ord, hvor der står: Lovet være Gud. Ordret står der faktisk i den græske tekst: "Velsignet være Gud...".



Sagen er, at først har Gud sagt gode ord til os og givet det som ordene siger. Spørgsmålet er så, hvordan vi forholder os til det. Det viser teksten os. Vi svarer tilbage med gode ord: Lovet være Gud. Netop det rummer en stor hemmelighed: Tak Gud for det som han giver dig med Jesus, i stedet for at være optaget af hvad du synes du mangler. Vers 3 er tekstens hovedvers, der samler det hele i sig. Hvordan det så mere detaljeret hænger sammen, forklares i de følgende vers. Læg mærke til at v. 4 begynder med "for", dvs., det der nu kommer, begrunder det foranstående.



Guds frelsesplan fra evighed af

v4 For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. v5 i sin gode vilje forudbestem te han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus v6 til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn. Læg mærke til, at Gud ikke ville skabe menneskeene før frelsens grund lå fast. Det er ikke muligt for os at forstå alt i Guds hjerte, men vi ved, at Gud skabte mennesket til at leve for ham og tilbede ham. Det er bl.a. udtrykt i Salme 103, hvor konklusionen er: "Pris Herren, alle hans skaberværker". Men. for at et menneske kan leve sandt for Herren i disse kår, må det nødvendigvis ske frivilligt. Skal man tvinges til at prise Gud, bliver tonen falsk. Kort sagt, det liv vi er skabt til at leve, må vælges i frihed. Men i det, at vi er skabt til at vælge, ligger faldets mulighed også gemt: Vi kan vælge forkert! Og hvad så? Det havde Gud tænkt igennem og svaret på, før skabelsen begyndte. Denne Guds plan er det der er udtrykt i vort vers.



Det fjerde Vers nævner fire ting vi skal se på.

  1. Gud har i ham udvalgt os. Jesus er Guds udvalgte søn, Luk.9,35. Vi som tror på ham og har overgivet vort liv til ham, er udvalgt sammen med ham. Det er Guds bestemmelse med hvert menneske fra f ør verden blev til. Tænk det ind i dit eget liv.


  1. Vi er udvalgt til at være hellige. At være hellig betyder at være lagt til side til noget specielt. At være kristen er at være lagt til side for Gud, at høre ham til og leve for ham. Også det er noget vi er når vi tror på Jesus.



  1. Når vi er i Jesus, er vi uden fejl for Guds ansigt. Alle menneskers liv ligger blottet og åbent for Guds og hans almagts blik gennemskuer alt. Hele min fortid er kendt af ham, og dog er jeg uden fejl. Hvordan det hænger sammen, forklares nærmere i vers 5.


4. Denne Guds ordning er ikke noget Gud bare g år med til, nej, det er hans velbehagelige vilje. Han glæder sig i sit inderste over hver og en som kommer til Gud ved Jesus. Der er jeg ikke bare tålt, jeg er elsket.

Barnekår



Vers 5 siger noget af det samme som vers 4, bare med andre ord. N øgleordet her er barnekår. Det er et juridisk ord, som har med adoption at gøre. Det betyder at indsætte en til sin søn. Den sætning er evangeliets og forsoningens hjerte. Et kristent menneske bliver ved troen p å Jesus indsat i de kar som Jesus selv har. Han er jo Guds søn, med alt hvad det indebærer. De kår har Gud besluttet at indsætte den i, som kommer til Gud ved Jesus. Det betyder for det første, at et kristent menneske ikke bliver anset for det han selv er, men for det som Jesus er. At være kristen er at være blevet gjort til noget andet end det man er i sig selv, man regnes lige med Jesus og får hans retfærdighed, og indsættes i de rettigheder han har. Det uddybes senere i Efeserbrevet med følgende ord: "Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand".



Men det betyder også, at Jesus blev indsat i vore kår og blev regnet som en af os. "Han der ikke kendte til synd, blev gjort til synd for os" 2 Kor 5,21. Derfor måtte Jesus lide. Han led i stedet for os. Afviser vi at tage imod ham, og det som han har gjort for os, bliver vi i dommen dømt til selv at lide.

Hvad skal denne nåde til for?



Det svarer det 6. vers p å. Også det skal vi give nøje agt på. Det er min fornemmelse at mange kristne til stor skade for dem selv, overser denne sag. Vi har fået del i hele Guds velsignelse, for at vi skal være hans herlighed til lov og pris. Sagt med andre ord, et kristent menneske må og skal ikke leve for sig selv, men derimod for ham som døde og opstod for ham. Det er godt at bede om visdom til at leve til Guds ære.



Vers 7 -12, handler om Jesus og det som han har gjort.

v7 I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde. v8 Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt v9 ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, han selv forud havde bestemt,om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, hade det himmelske og det jordiske. vil I ham har vi også fået del j arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt, v1.2 så at vi kan blive til lov og pris for hans herlighed, vi som allerede forud havde sat vort håb til Kristus.



Det første ord jeg vil pege på er forløsning, At blive forløst, er at blive løst fra et forhold og komme ind i et andet. Det betyder her, at blive løst fra sig selv, at blive løst fra den synd man er født med, de syndige handlinger det igen medfører, og igen den straf som følger deraf. Hele forløsningen er fra begyndelsen bestemt af Gud. Den har Jesus virkeliggjort ved sit blod, dvs. at han lider syndens straf for os, nemlig døden. Jesus udgyder altså sit blod for os, eller i stedet for os. "I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, l havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde; dertil var han bestemt, før verden blev grundlagt" (l Pet 1,18-20)



Hvordan får jeg del i velsignelsen?

Det svarer vers 9 p å: ved at lade os .kende sin viljes hemmelighed. Hvad Guds vilje er, har vi set ovenfor. Men ét er jo at vide noget om den, andet er at få del i den. Her lærer vi hvordan det hænger sammen. Når vi hører og læser om det som Gud har bestemt, som vi f .eks. gør i dette afsnit, hører vi ikke bare gode ord om hvad Gud har tænkt, men i og med vi hører det, får vi del i det som der tales om; for velsignelse betyder jo at sige gode ord, og få del i det som ordet siger. Med andre ord. Når vi hører evangeliet og tror det, får vi del i det. Det er derfor det er vigtigt at læse Guds ord og arbejde med det.



Hellig åndens gerning

v!3 I ham blev også I, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse i ham blev også I, da l kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd, v!4 som er pantet på vor arv, indtil forløsningen kommer for hans ejendomsfolk, til lov og pris for hans herlighed. Hellig åndens gerning er her beskrevet med to ord, nemlig besegling og pant. Hvad det er at blive beseglet med Hellig ånden, er måske klarest udtrykt i l Kor 2,12, hvor der står: "Vi har ikke fået verdens ånd, men Anden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os". Guds ånd vil bl.a. lukke skrifterne op, så vi forstår frelsens hemmeligheder. Det er altså ikke Helligåndens opgave at gøre os selv til noget stort, men at vise os, hvad Jesus har gjort for os. Men Hellig ånden lukker også vore hjerter op. Det kommer meget stærkt frem som en modsætning i det følgende vers i l Kor 2: "Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske". Med de ord er vi i centrum for forståelsen for Helligåndens virke. Der hvor Guds And råder, opleves Bibelens ord ikke som dårskab, men som meningsfyldte ord man bøjer sig for.



Selv om man er kristen forstår man ikke automatisk hele Bibelen, men man har en grundindstilling til Guds ord, som står over alle spørgsmål. Dette er Guds Ord, det kan jeg stole på, det tager jeg til mig og det vil jeg leve og dø på. Sådan har et ikke kristent menneske det ikke, og sådan havde vi det heller ikke selv, før vi blev kristne. Da var vi fjender af Gud og hans ord. Glæder du dig derimod over Guds ord og holder det for sandt, er det en frugt af Andens virke i dit liv.



Pant på vor arv

Helligånden bliver her benævnt som "pantet på vor arv". Ordet pant er her en oversættelse af det græske "arrabori", som på moderne græsk i dag er en forlovelsesring. Og det klargør præcist denne side af Helligåndens virke. Når to unge bliver forlovet, indgår de en aftale om, at de en dag skal indgå i et ægteskab og have fælles bo. For at det ikke bare skal være tomme ord, udveksler de ringe. De ringe skal være garantien, pantet på, at det der her er sagt, er rigtig. Sådan er Helligånden i en kristens hjerte garantien på, at dette mægtige ord en dag skal opfyldes i hele sin herlighed, sådan som Gud selv har planlagt og lover det.

Amen.

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 358402

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,47316813468933sekunder