JESUSLIVET - MAMON/PENGE
 

Mamon og penge.


Jan Lund Nissen 2011.


Jeg fik den her mail, synes også du skal læse den, så du ved selvsyn kan se hvilken magt begæret efter rigdom har i dag. Og om det er Guds mening vi skal være rige på ussel mamon, som vel er nødvendigt for at leve, men vi skal ikke leve i begærets ånd som vil have mere og mere. Læs selv og gør du derefter som Bibelen siger du skal.

Vh Jan




http://www.kristendom.dk/artikel/403420:Globalt-nyt--TV-praedikanter-slipper-for-faengselsstraf?all=1




2 Kor. 8. 1-5. “ Vi kan fortælle jer, brødre, om den Guds nåde, som er givet Makedoniens menigheder, at samtidig med, at de stod deres prøve i megen trængsel, er der af deres overvældende glæde og deres dybe fattigdom vældet frem en rigdom af gavmildhed. Thi det kan jeg vidne: de gav efter evne, ja, over evne, og det uopfordret. Indtrængende bad de os om den nåde at måtte være med i hjælpen til de hellige, og de gav ikke blot, som vi havde håbet, men drevet af Guds vilje gav de sig selv, først og fremmest til Herren og dernæst til os.”



Paulus havde store økonomiske vanskeligheder, da han tjente iblandt Korinterne. Men ingen af dem ønskede, at hjælpe ham med hverken hans ophold eller med de udgifter han havde med, at bringe evangeliet ud. De beholdt “guldet” for sig selv, selvom alt guldet er Herrens. 2 Kor. 11. 7-9 “ Eller var det synd af mig, at jeg forkyndte jer Guds evangelium for intet og således ydmygede mig, for at I kunne ophøjes? Andre menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog imod løn af dem for at tjene jer, men hos jer faldt jeg ingen til byrde, selv når jeg led savn, thi brødrene, der kom fra Makedonien, skød til, hvad jeg manglede. I enhver henseende har jeg undgået og vil jeg undgå at være jer til besvær.”



Korinterne ville med glæde have taget imod “lykkeprofeterne” og herlighedsteologien ligesom de tog imod de falske apostle der kom rejsende. Det passede med deres kødelige sind. Det var med, at “skrabe” til sig selv på alle måder. Så hvis de blev tilbudt jordiske “velsignelser” og “himmelske” velsignelser sagde de ja tak, bare det ikke kostede dem noget. Men Makedonier menigheden havde et helt andet sindelag. De hjalp Paulus i hans tjeneste for evangeliet med økonomo, selv om de var fattige på jordisk gods. Men de hjalp ham også praktisk i tjenesten, det kan vi se af at de kom rejsende til ham for at støtte ham i tjenesten.



Guds store apostel Paulus levede på ingen måde i “herlighedsteologien” han ville kun en ting og det var Jesus Kristus som korsfæstet iblandt dem!



Fil.4 10-13 “ Det har været mig en stor glæde i Herren, at I nu omsider er kommet til kræfter, så I har kunnet tænke på mit bedste. Det tænkte I jo også på før, men manglede lejlighed. Jeg siger ikke dette, fordi jeg mangler noget, thi jeg har lært at nøjes med det jeg har. Jeg ved hvad det er at have trange kår, og jeg ved, hvad det er at have overflod, i alt og i alle ting er jeg indviet, både i at være mæt og i at sulte, både i at have overflod og i at lide mangel. ALT FORMÅR JEG I HAM, SOM GIVER MIG KRAFT”


Der var ikke meget “lykke og herlighedsteologi” i Paulus liv og Filippermenigheden havde ikke så meget”overflod” så de kunne hjælpe Paulus selvom de gerne ville. Men Guds velsignelse i Kristus fyldte både Paulus liv og Makedonernes og Filippernes daglige liv. De gav nemlig af deres fattigdom til Guds tjenere og evangeliets udbredelse. Halleluja. De skæntes ikke med skattevæsenet. Jesus sagde: Giv Gud hvad Guds er og kejseren hvad kejserens er!



Paulus havde et evangelium til de rige: 1 Tim.6. 17-19 “ Byd dem, der er rige i den nuværende verden, ikke at være hovmodige eller sætte deres håb til den usikre rigdom, men til Gud, som i rigt mål giver os alt, for at vi må nyde godt deraf , byd dem at øve godgørenhed, vær rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre og således samle sig skatte , der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det VIRKELIGE liv.”



Både den fattige og den rige kan være nærige med at dele med andre og give til Guds tjenere og evangeliets udbredelse. De mener som regeringen, at pengene ligger bedst i borgernes lommer.



Men den første menighed i Jerusalem mente noget andet. Ap.4. 34-37 “ Thi iblandt dem var der ingen, som led nød, da alle de, som ejede jord eller huse, solgte dem og kom med salgssummerne og lagde dem for apostlenes fødder, og der blev uddelt til enhver især, efter hvad han trængte til. Og Josef, en levit, som stammede fra Kypern og af apostlene fik tilnavnet Barnabas (det betyder trøstens søn) solgte en mark, han ejede, og kom med pengene og lagde dem for apostlenes fødder.” Denne velsignede ånd tog noget af da evangeliet nåede hedningerne.

Hilsen Willy

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312306

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,5797288417816sekunder