JESUSLIVET - MED HÆNDERNE FULDE.

Med hænderne fulde


www.Bibelen.dk



» Og du skal fylde Arons hånd og hans sønners hånd.« 2. Mos. 29:9b overs. 1866. Denne handling betyder indvielse til tjene ste for Herren. Skal vi tjene Herren, må vi have fyldte hænder, så vi har noget at give dem, der kommer til os. Ypperstepræsten


BLIV I KRISTUS.

Lad os se på budskabets velsignelse, indtil ønsket om at eje et sådant liv bliver antændt i vort hjerte, og viljen i hele sin kraft begærer at komme i besiddelse af denne uudsigelige velsignelse. Lad os dag efter dag sætte os ved Hans fødder og overveje Hans ord med øjet fæ stet på Ham alene, idet vi i fuld tillid ven ter at få høre Hans hellige røst, denne stil le susen, der er mægtigere end stormen, lad os indånde Hans uendelige kærlighed, når Han siger: »Bliv i mig.« Den sjæl, der i sandhed hører Jesus selv udtale disse ord, giver Han også kraften til at modtage og beholde den velsignelse, Han tilbyder. Og måtte det behage dig, velsignede Frelser, at tale til os. Hjælp enhver af os til at høre din røst. Måtte følelsen af vort dybe behov og troen på din underfulde kærlighed samarbejde med forventningen om det liv, du ønsker at skænke os. Lad os ved din kærlighed blive tvunget til at lytte og lyde, når du siger: »Bliv i mig.« Og lad svaret fra vort hjerte for hver dag blive klarere og mere fuldtonende: »Vel signede Frelser, jeg bliver i dig.


Vor store ypperstepræst Jesus Kristus. Havde altid fyldte hænder. Ingen behøvede at gå tomhændet fra Ham. Hans hænder var fulde af vel signelse. Når disse hænder brød brødene i ørkenen, voksede de under Hans hænder, så der blev nok til tusinder. Når de rørte ved de syge, veg sygdommen bort. Når de bydende var rakt ud over de brusende bøl ger, lagde bølgerne sig, og det blev blik stille. Og da disciplene så Ham sidste gang, før Han gik hjem til Faderen, var Hans hænder opløftet til velsignelse (Luk. 24:50). Og da Han var ophøjet ved Guds højre hånd, fyldte Gud på ny Hans hæn der, og Han udøste denne fylde over den ventende lille skare på øvre salen i Jerusa lem, som vi læser det j Apg. 2:33:»Efter at Han nu ved Guds højre hånd er ophøjet og af Faderen har fået Helligånden, som var forjættet os, har Han udgydt den, således som I både ser og hører.« Og stadig strømmer velsignelsen fra disse fyldte hænder ned over enhver, der stiller sig helt ind under dem. Aldrig tømmes denne flod, her er nok for alle. Og gen nem alle evigheder skal livets vands flod, skinnende som krystal, vældende ud fra Guds og Lammets trone i det ny Jerusalem med liv og fylde og salighed til hele den forlø ste skabning.


Du skal fylde Arons hånd.« Ja sande lig, dette ord er gået i opfyldelse på vor Aron, vor store velsignede ypperstepræst, Jesus Kristus. Men hvad var nu hemme ligheden ved disse fyldte hænder? Vi for står, der må ligge en hemmelighed bag ved. Hemmeligheden er dobbelt. Først, at Han blev villig til at lade sine hænder tømme. Kun tomme hænder kan fyldes. Kristi hænder var fulde fra evig hed af, fulde af al Himmelens herlighed. Men den herlighed var kun for Ham selv. Skulle den komme den faldne skabning til gode, måtte Hans hænder tømmes. Og Han blev villig til denne udtømmelse: Da Han var i Gud domsskikkelse, holdt Han det ej for et røvet bytte at være Gud lig, men Han gav afkald (tømte sig selv) og tog tjenerskik kelse på og blev mennesker lige. Fil. 2:5-7. Ingen måler dybden af denne ud tømmelse. Fra safirtronen i Himmelen til trællestanden på jorden. Intet ord eller billede rækker til her. Først evigheden vil åbenbare, hvor stor denne pris var. Men Han var villig til at betale prisen for at frelse slægten fra en evig hungers død. Paulus udtrykker det i jævne ord:


Vi kender jo vor Herre Jesu Kristi nåde, at Han for jeres skyld blev fattig, da Han var rig, for at ved Hans fattigdom skulle blive rige.« 2. Kor. 8:9. Men prisen for de fyldte hænder var endnu større. Hans hænder måtte ikke blot tømmes, de måtte nagles til et kors. Vi vover ikke at sige noget om dette. Stands på din rastløse færd mod evighe den. Bliv stille ved korset og se, hvad din frelse har kostet. Og ser du det, da er du Hans for tid og evighed. Gennem alle evigheder skal Himmelens haller genlyde af de forløstes sang til ære for det slagtede Lam. »Og hans sønners hænder.« Det var ik ke blot Arons hænder, der skulle fyldes, men også hans sønners hænder.

Arons sønner var præstestanden og derfor et bil lede på menigheden, der er bestemt til at gøre præstetjeneste for Gud. O, hvor få virkelige præster findes der ikke inden for menigheden. Der er »præstemangel« in den for menigheden, mangel på offerpræ ster , der har bragt deres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer (Rom. 12:1). Præster, der bærer menighe dens nød på deres hjerter ind for Gud og bærer det budskab fra Gud, der kan af hjælpe nøden, ud til menigheden. Det er de fyldte hænder, uden hvilke ingen kan gøre præstetjeneste, der mangler. Menig heden står - stort set - magtesløs over for den skrigende nød trods al dens tale om, hvordan nøden skal afhjælpes. Dette er den største og alvorligste verdensskandale i denne skandalefyldte tid.


Men menigheden består af enkelte, og det må blive et personligt spørgsmål for den enkelte. Har du de fyldte hænder, så du har noget at give dem, der kommer til dig for at få hjælp i deres nød. Eller må du sende dem tomhændede bort, fordi du intet har at give dem? Kan du vedblive at være tjent med dette? Kan sjælene være tjente med det? Kan Gud være tjent med det, Han, som har brug for dine hænder for at få sin gerning gjort? Det, at du mangler de fyldte hænder, må blive synd for dig. Du må finde hemmeligheden ved de fyldte hænder og ikke standse, før du har dem.

Det første skridt dertil er, at dine hæn der tømmes. Gud kan kun fylde tomme hænder. Her har du sikkert grunden til, at du mangler de fyldte hænder. Dine hæn der blev aldrig tømt. Det er det øjeblik, Gud venter på. Hvad er det, du har i dine hænder? Gud har peget på det gang på gang og sagt: Giv mig det, men endnu er din hånd knuget om det. Hvilken dårskab at holde fast ved jordens forgængelige skatte og gå glip af Himmelens evige rigdomme.


Kaster du guldet på jorden, safirguldet blandt bækkenes stene, så den almægtige bliver dit guld, Hans lov dit liv, ja da skal du fryde dig over den Al­mægtige og løfte dit åsyn til Gud.« Job. 2:24-26. Når den Almægtige bliver dit guld og hans lov dit sølv, da har du de fyldte hænder. Vil du betale prisen? Vil du i det te øjeblik tømme dine hænder? Også for safirguldet, det dyreste, du ejer? Du står nu foran dit livs vigtigste krise. Gå ikke videre med læsningen, før du får givet Gud et svar. Og husk på, Ham som du har med at gøre, har øjne som og har lyst til sandhed i det inderste hjerte.


Har du sagt ja, da husk, at Gud kan ufylde dine tomme hænder. »Ved omvendelse og stilhed skal I frelses, i ro og tillid er jeres styrke. Es. 30:15. Dine hænder er for urolige og rastløse. Gud venter på, de skal blive stille, for at Han kan fylde dem. Vil du holde inde med dit travle, religiøse selvarbejde? Vil du holde dine ænder stille for at få dem fyldt af Gud?


Jeg vil, siger du, men jeg kan ikke. Gang på gang prøvede jeg på det, men før jeg vidste af det, var jeg midt inde i selvarbej et igen. Hør nu! Gud spørger, om vi kan, men om vi vil. Det ovenfor nævnte vers (Es. 30:15) slutter således: Men I ville ikke.« Det sidste, et menne ske vil, er at blive stille. Alt andet hellere end det. Der skal mod til at blive stille. Der findes mindst hundrede Marthaer, få er som Maria. Vil du blive stille? Kan du af hele dit hjerte sige: Herre, jeg vil. Se da vejen her! Jesus vidste, at selvet aldrig kunne blive stille, derfor tog Han det med sig op på korset, og det blev kors fæstet sammen med Ham. Her er hjæl pen. Se dig selv korsfæstet med Kristus, se indtil det går op for dig, hvad det betyder. Med nagler gennem hænder og fødder betyder, at disse er sat ud af virksomhed. Regn med dette, og resultatet bliver, at di ne egne bevægelser hører mere og mere op, og du vil få de stille hænder, som du længes efter. Dette kan vare længe, læn ge, tab ikke modet, men hold ud, med blikket fæstet på korset, og resultatet er sikkert.


Men en hånd, der skal fyldes, må ikke, bare være stille, den må være rakt ud mod en, der skal fylde den. Ræk dine hænder op mod Gud i bøn om fylden. Denne bøn e en bøn efter Guds vilje. Derfor vær ikke uforstandige, men forstå, hvad der er Herrens vilje. Og drik jer ikke fulde i vin, de fører kun til udsvævelser; men lad jer fylde af Ånden. Ef. 5:17-18. En hånd, der fyldes, må ikke sige, det passer mig ikke, det behager mig ikke, om det, der lægges i den, for ikk e at tabe det. Vær altid taknemlige under alle forhold. Luk i stedet for din hånd om gaven. Og brug det du har fået. At lukke hånden om gaven vil sige at modtage den i tro.


Bøn om fyl den er en bøn efter Guds vilje. Dette er den tillid, vi har til Ham, at når vi be der om noget efter Hans vilje, hører Han os, når vi ved, at Han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allere de har fået opfyldt, hvad vi bad Ham om. l. Johs. 5:14-15. Regn i kraft af det te ord med, at du har, hvad du har bedt om. Luk din hånd om gaven, og du skal ikke blive beskæmmet. (Gå skuffet og tomhændet bort)Gå så ud med fyldte hænder, og øs ud, af fylden. Jo mere du øser ud, des mer e fylder Han i. En grundlov i Guds rige er: Giv, så skal der gives jer. Et godt, press et, rystet, top fuldt mål skal der give i jeres kød. Fordi, det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt igen. Luk. 6:38.


Jeg havde så rastløse hænder brændende efter løn, de skælvede altid af hastværk og foldede sig, sjældent til bøn. Men Herren ved hænderne rørte, og Hans var fulde af fred, og stille og rolig blev hånden, der sitrede i febrilskhed.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 325851

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,37357783317566sekunder