JESUSLIVET - MENIGHEDENS BORTRYKKELSE.



   Menighedens bortrykkelse.


     Www.bibelen.dk


Der hersker forskellige opfattelser med hensyn til menighedens borttykkelse. Nogle mener, at borttykkelsen helt falder sammen med Herrens genkomst, andre at den sker særskilt forud for Herrens genkomst. Nogle hævder, at borttykkelsen sker efter tusindårsriget, andre at borttykkelsen finder sted før, andre under, og endelig nogle efter den store antikristelige trængsel.


Sker borttykkelsen ved slutningen af tusindårsriget? At borttykkelsen skulle ske efter tusindårsriget strider mod den klare fremstilling i Åbenbaringsbogens kapitler 19 og 20, hvor skildringen tydeligt lader forstå, at borttykkelsen sker før tusindårsrigets oprettelse og altså ikke ved dets slutning.


Ved den her skildrede begivenhed kommer Herren fra Himmelen (19:11, 14) med sine allerede dertil bortrykkede hellige, sine medregenter (20:4) for at tiltræde sit kongedømme (19:6) det tusindårige fredsrige (20: 1-6).


Borttykkelsen sker ikke efter den store trængsel.

At borttykkelsen ikke skal placeres efter den store trængsel fremgår også klart af det allerede ovenfor anførte. Thi Herrens komme i herlighed med sine hellige sker straks (Matt. 24:29) efter den store trængsel. De himmelske hærskarer, som ledsager Kristus (19:14), omfatter de forløste, forvandlede, oprejste og tidligere burtrykkede hellige. (1.Tess. 4:16-17), om hvem allerede Enok har profeteret: »se, Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom« (Zak. 14:5).


Skal borttykkelsen ske under den store trængsel?

At borttykkelsen skulle ske under den store trængsel er i egentligste forstand et mellemstandpunkt, hvorefter menigheden skulle igennem en første halvdel af endetidens trængsler, i første halvdel af »Daniels halvfjerdsindstyvende uge,« for så at bortkrykkes inden Guds vredesdomme eller vredesskåle udgydes over jorden i den sidste halvdel af den syvårige uge.


Man har så ment, at borttykkelsen skulle finde sted i 11: 15, når den syvende engel blæser i sin basun, efter som den syvende basun er den sidste i rækken, og apostelen Paulus siger, at borttykkelsen netop skal ske ved den sidste basun (1. Kor. 15:52). Men Paulus taler ikke om den sidste af de syv basuner, men om to basuner, der skal lyde i forbindelse med borttykkelsen. Ved den første skal de døde opstå uforkrænkelige. Ved den anden eller sidste skal de levende, troende blive forvandlet for derefter at bortrykkes sammen med de oprejste for at møde Herren i luften (1. Tess. 4:16-17).


Yderligere er at bemærke, at selve beskrivelsen her (11: 15) ikke antyder noget som helst om en bortrykkelse, men derimod - med de afsluttende symbolske udtryk i 11: 19 - at den følgende tid står i Israels tegn.


Andre har henvist til 11: 12 "de to vidners bortrykkelse.« Men selvom de to vidner også skulle symbolisere en ledsagende skare af vidner, så er denne bortrykkelse dog ret forskellig fra menighedens bortrykkelse. Det hedder nok i 4:1 »Kom herop!«, men medens menighedens bortrykkelse sker »i et nu, i et øjeblik« (1. Kor. 15: 52) så den ikke kan følges af mennesker, så sker bortrykkelsen her (11: 12) under alle fjenders iagttagelse, altså synlig for alle. Skildringens detaljer med at de to vidner før bortrykkelsen skal ligge døde i tre og en halv dag, osv. harmonerer heller ikke med menighedens bortrykkelse.


Endelig har nogle af dem, der mener, at bortrykkelsen sker under trængselstiden, anført Åb. 12:5, hvor der tales om et drengebarn, der fødes og bortrykkes til Gud og hans trone. Den fødende kvinde er næsten alle fortolkere enige om er Israel, men derimod ikke, at drengebarnet er at forstå, som en skare af sejrvindere, der fødes ud af et til den tid begyndende, åndeligt Israel, en førstegrøde (14:1-4) eller de 144.000 beseglede af Israel, der omtales i 7:1-8.


Ikke desto mindre er denne tolkning, alle enkeltheder taget i betragtning, sikkert den rigtige. At de 144.000 af Israel ses stående sammen med Lammet på Zions bjerg, Davids regeringssæde forbilledet på Kristi regeringssæde i det kommende store fredsrige (Es. 2, 24:23; Rom. 11:26; Sl 2:6) lader os forstå, at de 144.000 er en åndsbeseglet eller åndsdøbt skare af Israel, der skal regere sammen med Kristus i tusindårsriget. Dette får sin bekræftelse, når det om dem, symboliseret ved drengebarnet, hedder, at de skal »vogte alle folkeslag med jernspir« (12:5), noget, der udover Kristus (Sl. 2:9), kun tillægges sejrvindere (2:26-27), og tillige af, at det betones, at de »blev bortrykket til Gud og hans trone" (12:5), hvorfra regeringsmagten udøves.

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 352431

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,34034895896912sekunder