JESUSLIVET - MENIGHEDS-MØDE.

Menighedsmødet


År 1889


www.Bibelen.dk


"For hvor to eller tre er forsamlet i Mit navn, dér er jeg midt iblandt dem" (Matt 18:20)

Jeg tror, I kan finde oprindelsen til offentlig tilbedelse i 1. Mosebog, begyndelsernes bog (4:26). Enosh, søn af Set, var den først prædikant og tjente den første menighed; for sådan forstår vi beretningen, som siger "Dengang begyndte man at påkalde Herrens navn"; det vil sige, de begyndte at mødes i offentlige forsamlinger.

Det var det første af de glade fællesskaber, som er fortsat med at mødes lige siden. I Sions Sange bliver disse møder for de hellige æret ganske særligt; "Herren elsker Sions porte mest af alle Jakobs boliger" (Salme 87:2). Hans folks offentlige forsamling på Sions Bjerg elskede Gud mere end alle andre sammenkomster, fordi Hans navn udråbtes højlydt; og desuden fordi de forsamlede mødte med blikket rettet mod alteret og sonofferet. Også sympatien for disse fællesskaber af tilbedere har altid hjulpet med at bringe sejr over selviskheden. Og netop af denne grund giver Herren mere velsignelse, når mange er samlet end ellers.

Vi hører nogle gange mennesker, hvis magelighed og selviskhed holder dem hjemme, sige: "Vi er lige så har det lige så godt ved vore egne kaminer om søndagen, som vi ville have det i Guds hus." Det kan ikke være sandt, siden Gud har påbudt os ikke at svigte vores egen forsamling (Heb.10:25). Og det er værd at lægge meget mærke til, at når et menneske holder op med at komme i Guds hus, finder I uvægerlig også som et resultat, at familieandagt ikke længere finder sted i det hjem; og alt for ofte aftager bønnen i lønkammeret, hvis den ikke hører op. I helligdommen har Gud specielle velsignelser, som vi mister, hvis vi lader være med at mødes. Gud kan lide (må vi sige) at give sine største velsignelser til mere end en ad gangen, efter retningslinierne i Efeserbrevet 3:18: ' alle de hellige'. Og ligesom dette er Herrens regel, vil du også erfare, at det er sandt, at velsignelsen, du får sammen med hundreder af andre er meget mere rigelig, og måske langt dybere, end den du får alene. Hvis en regnbyge kun falder på dig, vil den forfriske dig noget, uden tvivl; men hvis den samtidig gennembløder jorden rundt om dig og får hvert træ og hvert græsstrå til at dryppe af fugt, og blødgør jorden over det hele, er køligheden og friskheden vidunderligt meget større.

Når Guds folk således kommer sammen i Guds navn, gør Herren det til sit specielle tidspunkt til at sende rigelig regn. Men nu vil jeg i denne forbindelse bede jer lægge mærke til Vores tilstedeværelse sammen i Kristi navn; Kristi tilstedeværelse hos os, når vi er samlet i Hans navn.

Vores tilstedeværelse sammen i Kristi navn. Herren forventede, at Hans folk til alle tider skal samles. Han tog det for givet, at det skulle være tilfældet. Ordene, "For hvor to eller tre er forsamlet i Mit navn" tager det for givet, at dette er en praksis, der aldrig vil ophøre. Vi refererede til Heb.10:25, men længe før i profeten Malakias' Bog (3.16) havde Herren gjort forsamlingen af Sit folk til et ritual: "De, der frygtede Herren, talte dengang med hinanden (I kan se, at det er at samles i Hans navn), og Herren lyttede" - lyttede til hvad der foregik ved dette møde, og noterede forsamlingen i Sin erindringsbog: "De skal være min ejendom, den dag jeg griber ind." I Apostlenes Gerninger (2.42), og andre passager, vil I se, hvor vedholdende de tidlige kristne mødtes. Faktisk er dette er omtalt som en prøve på sandt discipelskab:

"De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet". Det var Kristus selv, som ved Sit eksempel og Sine henstillinger, introducerede dette at mødes med Sine egne.

Men måske siger du: "Hvad betyder 'i Mit navn?'

".Det er ikke blot at samles til et møde, for møder kan være indkaldt med forskellige formål - sociale, politiske, eller andre. Det refererer ikke til nogle af disse. Magneten, der samler dette møde er "Kristi Navn," "Hvor to eller tre er forsamlet i Mit navn." Tænk på, hvad dette navn betyder. Jeg refererer til Malakias 3.16 "De, der frygtede Herren, talte dengang med hinanden ", og der vil du se, at Herren siger, " Der blev skrevet en bog, for at Herren skulle erindre dem, der frygter Ham og agter Hans navn." Herrens navn udtrykker summen af Guds fuldkommenhed. Hos en anden af profeterne (Mika 5:3) kan du se at "Han skal træde frem og vogte i Herrens styrke, i Herren sin Guds storheds navn." "I navnet. " Hvordan kan de mødes "i navnet"? Meningen er denne:

Vi kommer sammen for at tænke på Herren - Hans fuldkommenhed og alt der vedrører Ham. En menighed af sande tilbedere er en menighed af dem, der 'tænker på Ham'. Ofte finder vi tilbedere, der erklærer, " Vi har oplevet Din godhed her i Dit tempel" ; "som Dit navn er Gud, sådan skal Din lovsang lyde til jordens ender";

På et tidspunkt bliver vi ledt til dyb meditation over Hans Godhed, som en del af Hans navn; til andre tider over Hans hellighed; til andre over Hans retfærdighed - Hans beslutning om at handle over for uretfærdighed i form af hævn. Og så står vi stille forbavsede over nåden, den fri kærlighed, der bringer os frelse. Han har givet os en Frelser, og i det navn "Jesus", Jehova som frelser, er alt det, som gør os i stand til at nærme os Den Hellige. Sådan kan I forstå, hvordan det " at mødes i Mit navn" indebærer, at vi står i dette navns solskin og bader os i de klare stråler, som dér falder på vore sjæle. Måske kan jeg endda sige det sådan? Vore sammenkomster som kristne, skulle være ligesom Moses', da Herren kom til Ham og stillede ham i klippespalten. Hans bøn steg op: " Herre, jeg bønfalder Dig, lad mig dog se Din herlighed".

Bad I sådan, før I samledes?

Og Herren besvarede bønnen, da herligheden gik forbi, og Hans egen stemme forkyndte Hans eget store og herlige navn: "Herren, Herren" (Jehova, Jehova), "er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed, som bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld, overtrædelse og synd; men Han lader ikke den skyldige ustraffet." Vi mødes for at høre det navn udråbt fra Kristi Kors, hvor det er, vi finder den fulde betydning af Mesterens ord i Joh. 17. 6, 26: " Jeg har åbenbaret Dit navn." Moses var så opfyldt af tilbedende undren og ærefrygt, at han bøjede sit hovede mod jorden og tilbad. Velsignede er vi, når vores sammenkomst i det navn påvirker os, som det påvirkede Moses. Og nærmer vi os ikke på sådan et tidspunkt tilbedelsen i det himmelske tempel, hvor de ofte "falder ned for Lammet".

Og hvis tilbedere på Det Gamle Testamentes tid fandt intens glæde i "at samles," hvor meget mere skulle vi da ikke i Evangeliets klarere lys? De længtes, ja hungrede efter Herrens forgårde. Deres hjerte og kroppe råbte efter den levende Gud. (Salme 84.3). Oh, med hvilken glæde plejede de ikke at gå op til Herrens Hus og "prise Herrens navn!" (Salme 122.1-4). Er I brødre, i stand til hver eneste tilbagevendende Herrens Dag at sige "Jeg blev glad, da de sagde til mig: Lad os drage op til Herrens hus."

Jeg går nu videre, til det andet punkt, at tale om Kristi nærvær hos dem, der er mødtes for at nyde Hans navns solskin. Vort første og altomfattende tab ved Syndefaldet, var tabet af fælleskab med Gud. Men alt, hvad vi tabte, genopretter Gud for os i genløsningen. Alle vore sammenkomster kan påny give os genoprettelsen af dette fællesskab, vi havde tabt. Herren kommer for at møde os, før vi er kommet for at møde Ham. " Hvor to eller tre er forsamlet i Mit navn, dér er jeg midt iblandt dem." Der er måske nogen her, som ikke har fundet Ham derhjemme. Vi bringer jer gode nyheder. Vi fortæller dig, at det er Hans skik at åbenbare Sig for sjæle ved Sine helliges møder. Vor tekst forkynder: "Hvor to eller tre er forsamlet i Mit navn, der er Jeg." "Der er Jeg." Herren Jesus møder de af Hans folk, som således er forsamlet, på en særlig måde, som Han ikke har for skik at gøre, når du er i lønkammeret. Han mødte uden tvivl Kefas alene efter Sin opstandelse (1.Kor 15.5); men det var et tilfælde ud over det sædvanlige, og ikke beregnet til at være det samme, som at møde Ham i en forsamling. Det er måske til sådanne mødetidspunkter, at der er lavet en henvisning i Højsangen, "du som min sjæl elsker så højt, fortæl mig, hvor du vogter din hjord." Og svaret er:


"Hvis du ikke ved det...så følg i småkvægets spor...ved hyrdernes telte" (Højsangen 1:8). Kristus har særlig glæde og fællesskab med os i sådanne forsamlinger. Hyrden kan lide at være midt i sin hjord. Men hvad gør Han så? Han siger "

Her er Jeg." Lad os finde ud af, hvad det indebærer. "Her er Jeg." Der er noget attraktivt ved den bekendtgørelse, helt sikkert. Selv om Han intet gjorde, er det noget at være nær Ham. Der er solskin der, skønt Han aldrig skulle sige et ord. Måske kan jeg sige, det er, som når en mors små børn bliver meget glade, blot ved at hun er nær og smiler til hende, der elsker dem, og som de elsker sådan. Men endnu mere rummer det, når Han tilføjer, "midt i blandt dem." Det er, som om Han ville sige, " Jeg skal være mødets hjerte, og inden for rækkevidde af alle, ikke blot for det ene hjørne." Opfat det, som det står; lad de simple ord tale uden omskrivninger eller tilføjelser. De er (som vi sagde før) majestætiske, og der er en sær tiltrækningskraft i denne simple sætning, "der er Jeg." Det er, som da Han kom til sine disciple (Joh.6:20-21) og sagde, "Det er Mig". Bemærk virkningen, roen, freden. "Og straks var skibet fremme ved den søbred, de var på vej til." Hvor guddommelig hjælpsomt. Men forstå det altid sammen med dette, " midt iblandt dem." Det antyder så meget mere: "Jeg er kommet til selve hjertet og centret for dette møde."

Aldrig så snart har Han indhentet de to disciple, der er på vej til Emmaus, før I let kan se, at Han vandrer iblandt dem, har fællesskab med dem. Hurtigt giver sorgen plads til en hemmelig glæde, til deres hjerter brænder i dem. Og i Åbenbaringsbogen går vi op til Tronen og ser, den stilling Han har for skik at indtage. Hvis vi finder Ham " vandrende midt mellem guldlysestagerne", så er Han en anden gang "Lammet midt for Tronen" (Åb.7:17), med alle de himmelske skarer samlet om Ham!

Måske af denne, måske af andre grunde er besøget i Joh 20:19 fyldigt refereret, som et eksempel på hvad der kan forventes i sådanne forsamlinger. Han kom til salen ovenpå. Bemærk i forbifarten, at ingen hørte døren gå op. Ingen, ind til denne time, ved, hvordan Han kom ind i salen ovenpå. Disciplene var mødt for sammen at tale om Ham i Hans navn, og for at tænke på Ham, og dørene var lukket fast til og spærret. Men lige med et så de pludselig Jesus stående i midten. For det er stille, Han kommer ind iblandt os, uset, og lige med et mærker vi, at Han er der! Ved samme lejlighed var Hans første ord " Fred være med jer," mens Han viste dem Sine hænder, der fortalte om Korset, og pegede på Sin side, der var gennemboret. Er det ikke lige netop sådan, Han ønsker os at være evigt velsignede, når vi er samlede i Hans navn? Han begynder med at forkynde fred over vore sjæle, fred gennem Korsets blod, gennem Hans gennemborede hænder og side. I behøver aldrig at "samles i Hans navn" uden at modtage et frisk indtryk af Kristi blod, som giver fred til sjælen. Brødre, bed for jeres pastor, at han aldrig, til sin dødsdag, holder en eneste prædiken, eller deltager med jer i noget møde i Hans navn, uden at vise jer hen til det blod, som blev udgydt for syndernes forladelse.

Men der er endnu mere her. Efter Han havde talt således og på ny ledt dem til den sande freds kilde, "blæste Han Ånde i dem", og sagde " Modtag Helligånden." Når I samles sammen som en menighed, forventer I så at modtage Helligånden? Måske svarer I, "Hvis vi er troende, har vi så ikke Helligånden allerede?" Helligånden er I jer som vand i en brønd; men vandstanden kan være sunket meget langt ned, og så behøver I at råbe, " Oh, brønd, væld op!" Og hver gang I mødes i Herrens hus, har I en særlig grund til at forvente , at denne brønd vælder op, for I har dette løfte; og I kan fremvise det for Herren: " Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i Himmelen give Helligånden, til den der beder Ham." En fader giver til sine små børn, ikke blot en eller to gange, men fra dag til dag, og kan lide at de til stadighed kommer. Lige sådan kommer disciple, der allerede har Ånden for at få større forbindelse til den samme Ånd.

Se til, at I altid kommer med forventningen om at modtage "øjensalve," som gør jer i stand til at se mere klart; til at få mere af Kristi fylde af Åndens frugter - " kærlighed, glæde, fred, mildhed, sagtmodighed," og lignende.

Men selv det er ikke det hele. Han tilføjede, da Han blæste Ånden i dem: "Som Faderen har udsendt Mig, sender Jeg også jer." Gå nu bort og spred alle nyhederne til alle mennesker om "fred" ved Frelserens gerning: "Han blev straffet, for at vi kunne få fred." Ja, husk hver gang vi mødes og når vi går herfra: "Som Faderen har udsendt Mig, sender Jeg også jer" til at sprede nyhederne, som har bragt fred til vore sjæle. Sid ikke ned i selvisk nydelse, når jeres hjerter brænder i jer efter en ny opdagelse af nådens rigdomme i Joh. 3:16 "Således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på Ham ikke skal fortabes men have evigt liv." Gå ud og fortæl de samme nyheder.

Og hvis vi behøvede at gøre mere for at få jer til at gøre således, kunne dette tilføjes, nemlig, idet I fortæller jeres medmennesker om denne frelse, opnår I selv en vældig fortjeneste. Kort sagt, hvis I fortsat vil helliggøres, hvis I vil have jeres eget fællesskab med Gud gjort fuldkomment, gå da frem med disse ord ringende i jeres ører: "Som Faderen har udsendt Mig, sender Jeg også jer."

Mød så hinanden for at gøre dette.

I Åbenbaringen ser I, hvordan Kristus sender meddelelser til "menighederne", Hans forsamlinger, som mødes i Hans navn, men altid med den tanke yderligere at give livets vand til andre, som de selv havde smagt. Oh, I kære, lad os søge efter at have mere udbytterige møder denne vinter, end vi nogensinde har haft. Lad os søge at begynde på en frisk i dag . Hvor mange sammenkomster af den slags skal der være? Vil du hver søndag drikke af denne brønd og lade dens levende vand strømme videre til andre? Det er ikke veltalenhed, ej heller intellektuel anstrengelse, som Helligånden glæder Sig over at bruge; det er forkyndelsen af "fred gennem korsets blod."

Lad os på denne måde søge omvendelse ved alle vore møder, i vore søndagsskoler, og hvor som helst vi har med sjæle at gøre. Oh, lad der ikke være nogen her, der blot sidder på trinnet til arken, som kan lide at høre, at døren stadig er åben - der sidder, som vi siger, på trinnet, men ikke derinde, og derfor er i fare hvert eneste øjeblik, for døren kan blive lukket og floden skylle dem væk. Skal frelsens ark stå åben, mens I ikke vil krydse tærskelen? Hvem iblandt jer er kun formalister? Det er I, hvis ikke I "samles i Kristi navn." I er blot formalister, hvis ikke I i sandhed synger den salme, i hvilken vi erklærer: Kun ét ønsker jeg fra Herren, kun det længes jeg efter: At bo i Herrens hus, så længe jeg lever, så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed og søge svar fra Hans tempel. I er blot formalister, hvis ikke I mødes med Kristus, selv om I er kommet til Hans mødested. Men hvis jeres formål med at komme er at fryde jer over Herrens herlighed, så kan I forvente at mødes med Kristus.

Af 1. Kor. 14:23-25 ser vi, at tilfælde som disse ofte fandt sted i den tidlige Kirke: En tilhører - ikke i Kristus - ville tilfældigt komme ind, måske blot af nysgerrighed, idet han vidste at det var en forsamling af dem, der var mødtes i Kristi navn. Han ser, at tilbederne i sandhed er hengivne og søger Herren i fuldstændig alvor. Han ser, de lytter med iver til det talte ord, og at de beder og synger med hjerte og sjæl. Han ved ikke, at den overvældende overbevisning, som griber hans sjæl, kommer fra nærværet af den Kristus, som sagde "der er Jeg midt iblandt jer." Men sådan er det; og denne Zakæus-lytter falder ned og tilbeder og går hjem til sig selv for at fortælle: "Gud er virkelig iblandt dem." Oh brødre, er vore møder overbevisende? Er der sådanne bønner og lovprisninger, sådan en intens følelse, at selv en skødesløs, som hører, hvad er tales om og lytter til bønner og lovsange, bliver overvældet i sin inderste sjæl?

Brødre, vil I så i fremtiden, mere end nogensinde, søge sådanne resultater af vores menighedsmøder? Oh brødre, hver uge forvente og bevidne Hans velsignelse.

Hvis Herren Jesus, ved sin Ånd, er til stede, vil enhver sammenkomst være mindeværdig, fordi nyhederne fra vores forsamling vil blive båret op i Himmelen, og skabe ny glæde i Himmelen over i det mindste én synder, der omvender sig. Og se så fremad! Oh, hvilket evigt møde, "for evigt med Herren!" " Lammet midt for tronen. "Oh, hvornår skal det ske!

 


 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 362088

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,52416396141052sekunder