JESUSLIVET - MENNESKE-FISKER

MENNSKEFISKER


www.Bibelen.dk




Jesus siger til dem: Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere!
Matt. 4:19

Er der noget, en kristen kan gøre, for at få et særligt kald til heltids arbejde i Guds rige?

Sådan spørger mange kristne i dag. Det er ikke helt let at svare på det, for Jesus kalder, hvem han vil, uden at rådføre sig med os. Han uddeler også sine åndelige gaver til hver enkelt, eftersom han vil. 1. Kor. 12:1. Heller ikke her spørger han os til råds.

Alligevel kan vi pege på en vigtig kendsgerning, som i hvert tilfælde til en vis grad giver svar på spørgsmålet. Da Jesus kaldte disciplene til apostle, var de i færd med at kaste garn i søen og med at bøde garn. De viste troskab i deres jordiske arbejde.

Troskab i det små, flid og arbejdsomhed, villighed til at tene der, hvor ingen lægger mærke til os, er ting, Herren ser efter hos dem, han ønsker at bruge.

Trang til at vise sig, til kun at være ivrig på områder, hvor man kan hævde sig, skødesløshed og utroskab spærrer vejen for Herrens kald.

Midt i deres daglige arbejde, i deres hverdag, kaldte Jesus sine disciple til at være særlige medarbejdere. Da han kaldte dem, var ingen af dem skikket til det, han kaldte dem til. Det er med rette sagt, at hvis en mand i dag kaldte medarbejdere på sammen måde, som Jesus gjorde, ville han ikke blive regnet for at være vel forvaret (ikke rigtig klog).

Dette er aktuelt for hver eneste, der får kald fra Gud til en særlig gerning i Guds rige. Gud kan umuligt bruge mig! Jeg er ikke egnet til en sådan gerning! Det er det stadige omkvæd, man hører fra dem, der får kald fra Jesus.

Hør, hvad Jesus siger:
Følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere!

Disciplene fulgte Jesus, og Jesus gjorde dem til det, han skulle bruge dem til.

Følg du også Jesus, så vil han gøre dig til præcist det, du skal være!


 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 359293

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,31708312034607sekunder