JESUSLIVET - MWENNESKERNES SKÆBNE.

Menneskets evige skæbne


www.Bibelen.dk


År 1920.

Er vor evige skæbne forudbestemt?

Jeg forstår i Sandhed, at Gud ikke anser personer men i hvert folk er den, som frygter ham og gør, retfærdighed, velkommen for ham. Ap. G. 10,34.35.

Er vor Frelse eller Fortabelse forudbestemt ?

De, der tror og lærer, at Gud forud har bestemt, hvem der skal frelses, og hvem der skal fortabes, må nødvendig vis også tro, at alt det, der møder os her i livet, er for ud bestemt. Gud skulle altså være skyld i al den elendighed, der findes i verden!

Al den lovløshed, som vor tid desværre er så rig på, de mange afskyelige mord og alle de mange udskejelser, vi daglig læser om, skulle Gud altså have planlagt og forudbestemt! Hvem kan tro det? Og hvem kan få en sådan påstand til at harmonere med den alvise, algode og kærlige Guds egenskaber?

Hvis det virkelig er sandt, at alt det, der møder os, er forudbestemt af Gud, hvorfor låser man så sine døre? Hvorfor anbringer man sine værdi sager på sikre steder? Hvorfor sender man bud efter lægen, når man bliver syg? Hvorfor henvender man sig til politiet, når tyven stjæler ens ejendele? Hvorfor forlanger man, at tyven skal straffes, når det er Gud, der har bestemt, at han skal stjæle? Menneskenes handlemåde viser da også, at de ikke selv tror på en sådan teori.

Af os selv og i vor egen kraft formår vi intet; vi er afhængige af Gud. Han har skabt os, ikke til at være vilje løse redskaber, men til at være frie væsener. Han har givet os evnen til at vælge, for at vi skal bruge den. Vi træffer selv vort valg og bestemmer selv, på hvilken vej vi vil vandre. Gud er Kærlighed; af den grund kan han ikke bruge tvang, og derfor kunne han heller ikke berøve mennesket dets frie vilje. Selvfølgelig kan vi ikke ustraffet gøre, hvad der behager os. Vi må naturligvis selv tage følgerne af vort valg.

Vi har ikke fået naturlovene, for at de skulle være til skade for os, men til gavn. Alligevel, straffes enhver overtrædelse af disse. Stikker vi hånden i kogende vand, skoldes den, eller i ilden, brændes den. Naturlovene tager intet hensyn til personer; de virker ens for rig og for fattig. igen forlanger, at Gud skal gribe ind i disse love; man for står så godt, at det kan ikke være anderledes.

Netop på samme måde forholder det sig, med Guds hellige, religiøse love; de er uforanderlige, og en over­trædelse af dem drager altid følger efter sig. Kunne disse love have været forandret eller afskaffet, ville det ikke have været nødvendigt at Kristus skulle ofre sig for vor skyld og tage vor straf på sig.

Vor tekst siger, at Gud ikke anser personen. Hos ham gælder hverken. Rang eller stilling. Det kommer ikke an på, om man er rig eller fattig, stor eller lille, hvid eller sort, eller hvilken nation man tilhører. Da Jesus forkyndte Jerusalems ødelæggelse, sagde han: Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger ind under sine vinger. Men I ville ikke. Matt. 23,37. Ligesom en høne kaldende samler sine kyllinger under sine vinger for at beskærme og beskytte dem. Således søgte Gud at samleIsrael; men de ville ikke.

Førhen sagde Herren til Israel. Kast bort fra jer alle jeres overtrædelser, hvilke I har begået, og bered jer et nyt hjerte og en ny Ånd; hvorfor vil I dog dø, Israels Hus? Thi jeg (Gud)har ikke behag i dens død, som dør, siger den Herre. Hør her. Omvend jer derfor, bort derfra så skal I leve. Ez. 18,31. 32.

Hvorledes kan man få sådanne udtalelser til at harmonere med den tanke, at ens skæbne skulle være forudbestemt? Læg mærke til, udtrykkene: Hvorfor vil I dog dø, Israels Hus? og: Jeg har ikke behag i dens død, som dør; derfor omvend jer, så skal I leve. Vor evige skæbne kommer ene og alene an på vort eget valg, om vi omvender os eller ej. Gud har overladt det fuldstændig i vor hånd at træffe af gørelsen. Ingen uden vi selv kan træffe denne afgørelse, som er endelig(bindende for evigt) i sine følger.

Der er kun to veje. Livets vej og dødens vej. Jer. 21, 8. Disse har Gud nøje beskrevet for as, altid for manende os til at vælge livets vej; kun den fører til det evige liv, den anden derimod til evig fortabelse.

De der er ligeglade med Gud, tillader han at dødens veje eksisterer i livet for, siger Paulus.

Ja, men hvem er dog du, o menneske! som går i rette med Gud? Mon noget, som blev dannet/skabt, kan sige til den, som dannede/skabte det: Hvorfor gjorde du mig således? Eller har pottemageren ikke rådighed over leret til af den samme masse at gøre et kar til ære, et andet til vanære? Rom. 9 , 20. 21.

Ved en flygtig Læsning af de profetiske forudsigelser kan en og anden måske komme til det fejlagtige resultat, at Gud har bestemt alle ting på forhånd. Vi har jo tidligere, set, hvorledes det profetiske Ord har forudsagt de begivenheder, der både er gået og går i opfyldelse. Fordi. Gud er, alvidende, kunne han allerede århundreder i forvejen beskrive fremtiden med samme nøjagtighed, som om det havde været i fortiden. Gud kalder det, der ikke er, som om det er. Rom. 4, 17.


 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 358146

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,63649892807007sekunder