JESUSLIVET - NØGLEN TIL AT OPLEVE KRISTUS JESUS..

Nøglen til at opleve Kristus


Ca. 1960


www.Bibelen.dk



Da I nu har modtaget Kristus Jesus som Herren, så lev jeres liv i ham. Kol. 2:6. At modtage Kristus er en meget vidunderlig oplevelse. Det er dog kun en begyndelse, kun en forsmag på Kristi rigdomme. Mange mennesker ønsker at opleve alt, hvad Kristus er, og leve ved ham i alle ting. Vi håber, at dette vil hjælpe dig til at opleve en daglig vandring med Kristus, vort. Kol. 3:4.


Lad os begynde med en illustration. For at komme ind i et værelse, der er aflåst, må vi kende nøglen og vide, hvordan den skal bruges. Ligeledes må vi, før vi kan komme ind i at opleve realiteten af hele Kristi fylde, kende nøglen og vide, hvordan den bruges. Hensigten med denne skrivelse er kun at pege på nøglen. Jesus Kristus. Men. Du må selv bruge den og åbne døren med den. Når vi kender nøglen og ved, hvordan den bruges, er vi i besiddelse af hemmeligheden, hvor med vi kan åbne døren til at opleve hele fylden af denne rige Kristus, som er vort liv. Nøglen er derfor af yderste vigtighed!



1.Thess.5:22-23 er meget vigtige vers: "Hold jer fra det onde i enhver skikkelse: Han selv, Fredens Gud, hellige jer helt og fuldt ud, måtte dog jeres ånd og sjæl (dit indre) og 1egeme bevares helt og holdent og uden dadel/pletter ved vor Herres Jesu Kristi komme.



Mennesket består af tre dele:

ånden, sjælen (også psyken) og legemet. Disse er tre tydeligt adski1dte dele i et menneskeligt væsen. Det er let nok at skelne imellem legeme og sjæl. Enhver ved, at det er forskellige dele. Men at adskille sjælen fra ånden er ikke en let sag for de kristne. De fleste tænker faktisk, at ånden og sjælen er identisk. Men i verset ovenfor siger Guds Ånd klart i sit Ord, at der er tre dele i mennesket. Disse dele forbindes med to bindeord. I Ånd og sjæl og legeme/krop.


Et andet vers, hvor forskellen mellem ånd og sjæl ses, er Hebr. 4:12. Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Sjælen og ånden er ikke et/identisk. Dette vers viser nemlig, at sjælen og ånden kan adskilles (sønderdeles). Sjælen er sjæl og ånden er ånd, og de to må adskilles.


Der er tre forskellige verdener i universet:

Den fysiske, den psykiske og den åndelige. Fordi. Mennesket består af tre forskellige dele, er det i stand til at kontakte disse tre forskellige verdener. Først har vi den fysiske verden med de mange materielle ting.


Vi kommer i berøring med den fysiske verden ved hjælp af vore fem sanser: hørelse, syn, lugt, smag, og følelse. Dernæst har vi den åndelige verden. Er det muligt for os at komme i berøring med den åndelige verden ved hjælp af de fem sanser i vort legeme? Naturligvis ikke. Den åndelige verden kan kun kontaktes ved hjælp af vor ånd. I vor ånd har vi den åndelige sans, der kan fornemme Gud.


Der er også en psykisk verden, en verden, der hverken er fysisk eller åndelig. Lad os formode, at en eller anden giver dig en stor sum penge, det gør dig lykkelig. Hvor hører nu denne lykke hjemme? I den fysiske eller i den åndelige verden? Lykke, glæde, ja, endog sorg hører hjemme i den psykiske verden. Ordet, psykologi, stammer fra det græske ord itpsuchell, som er oversat til sjæl i det Nye Testamente, på græsk betyder psykologi ganske enkelt noget, der har med sjælen at gøre. Der findes altså en psykologisk eller sjælelig verden, i hvilken der er sorg og glæde.


Mennesket skabtes med tre dele:

1.ånd (Zak.12:l),

2. sjæl Jer.38:l6, og

3. legeme/det fysiske.


  1. Mos.2:7). For at han skulle kunne kontakte tre forskellige verdener: den fysiske, den psykiske og den åndelige. Sjælen er også tre delt. En af disse dele er følelsen. 5. Mos.14:26, Højs. l:7, Mat. 26:38. Med følelsen elsker vi, begærer, hader, sørger og glæder vi os. Vor forstand er en anden del af sjælen. Josv. 23:l4, Sl.139:l4. I vor forstand har vi tanker, overvejelser, ideer og begreber. Den tredje del af vor sjæl er viljen. Job 7+15, 6:7. 1.Krøn.22:39. Det er med viljen, vi tager beslutninger.


Glæde og sorg har med vore følelser at gøre, men når vi overvejer og tænker, bruger vi vor forstand. Og når vi beslutter, at gøre en bestemt ting, sættes viljen ind. Altså er forstanden, viljen og følelserne de tre dele, sjælen består af. Med vor forstand tænker vi, med vor vilje vælger vi, og med vore følelser tager vi parti eller antiparti, hader elsker elsket.


Når vi kommer i berøring med den psykiske verden, bruger vi vor sjæl den psykiske del af vort væsen. I den åndelige verden er det samme princip. Ønsker vi at kontakte noget åndeligt, må vi bruge vor ånd.


Lad mig illustrere det på denne måde: Vi formoder, der er en eller anden, som taler med sin stemme. Lyden, vi hører, er virkelig, men hvis du lukker ørerne til og prøver på at bruge dine øjne til at se stemmen med, lader det sig ikke gøre. Det er det forkerte organ du bruger. Hvis vi ønsker at høre stemmen, må vi anvende vort høreorgan. Det samme princip gælder, når det drejer sig om at skelne imellem farver. Men hvis du bruger dine ører til at lytte til farverne med, vil du aldrig kunne fryde dig over deres skønhed. Stofferne er til stede, men du kan ikke se dem på grund af, at du bruger det forkerte organ.


Hvordan kan vi da komme i berøring med Gud?

Hvilket organ må vi bruge? Først og fremmest må vi være klar over, af hvilket stof Gud er. 1. Kor.15:45, 2.Kor. 3:17,Johs.14:l6-20, Johs. 4:24) siger os, at Gud er Ånd. Er det muligt for os at komme i berøring med Gud med vort fysiske legeme? Nej, det er det forkerte organ. Kan vi kontakte Gud med vort psykiske organ, vor sjæ11 Nej, det er det forkerte organ.


Vi kan kun komme i berøring med Gud ved vor ånd, fordi Gud er Ånd. Johs. 4:24 siger: Gud er Ånd, De, som tilbeder ham, bør tilbede ham i ånd og sandhed. Det er et meget vigtigt vers. Det første Ånd" skrives med stort Å og refererer til den guddommelige Ånd, Gud selv. Det andet ånd er skrevet med lille bogstav og refererer til vor menneskelige ånd. Gud er Ånd, og vi må tilbede ham i vor ånd. Vi kan ikke til bede eller kontakte ham med legemet eller med sjælen. På grund af at Gud er Ånd, må vi kontakte ham og tilbede ham og have fællesskab med ham i vor ånd og med vor ånd.


Lad os nu se på et andet vers, hvor disse ånder er omtalt. Johs.3: 6 siger: Det, der er født af Ånden er ånd. Vi ved alle at vi er født på ny eller genfødt, men hvad betyder det? Det betyder ganske enkelt, at vor ånd er blevet genfødt af Guds Ånd. Hvad der er født af Ånden(Guds Ånd), er ånd(den menneskelige ånd).il Dette vers siger os, h vor d e t e r, vi er født på ny. Det er ikke i legemet eller i sjælen, men i ånden, vi er født på ny. Da vi kom til troen på den Herre Jesus som vor Frelser, kom Guds Ånd ind i vor Ånd. Den Helligånd levende gjorde og indgav liv for derved at genføde vor ånd. Samtidig med at vi kom til troen på den Herre Jesus, kom den Helligånd med Kristus som liv og levendegjorde og genfødte vor ånd, og fra da af bor han i vor ånd ( Johs.4:24, Rom 8:16, 2.Tim.4:22, 1.Kor.6:17).


Jesus Kristus kom til denne jord og levede som menneske i 33i år. så blev han korsfæstet for vore synders skyld, han døde, blev oprejst fra de døde og blev gjort til en livgivende Ånd (1. Kor.15:45). 2. Kor 3:17 siger at I Herren(Kristus) er Ånden" (Eng. Tl now the Lord (Christ) is that Spirit.")Vi må være fuld af lov og pris, fordi Kristus, den livgivende Ånd, er kommet ind i os. Vi blev skabt som kar eller beholdere, bestående af legeme, sjæl og ånd. Det er til vor menneskelige ånd, at Kristus er kommet som den livgivende Ånd.


De foregående vers har klargjort, at Gud nu bor i vor ånd. Men vi må huske på, at Gud i os ikke blot er Gud, men Jesus Kristus. Alt hvad Kristus er, alt hvad Kristus gjorde, alt hvad han opnåede og erhvervede er, blevet indbefattet i denne livgivende Ånd. Og denne livgivende Ånd er nu kommet ind i vor ånd og har blandet sig med vor ånd og har derved forenet os med ham til en ånd (1.Kor.6:l7). Priset være Herren, at vi er et med ham i vor ånd. Dersom vi forstår, hvordan at VENDE OS TIL VOR ÅND, kan vi kontakte Kristus. DET ER HEMMELIGHEDEN! DET ER NØGLEN!


Vantro mennesker har kun det fysiske liv i legemet og det menneskelige eller psykologiske liv i sjælen. De har ikke Guds evige liv i deres ånd, fordi de ikke har taget imod Kristus, som det evige liv i deres ånd. Ikke troende mennesker kan derfor kun leve efter sjælen eller efter legemet. Førend vi blev frelst, levede, vandrede og havde vi alle vor tilværelse i sjælen. Men nu, da vi er frelst, har vi et andet liv i os, som er Kristus selv, og vi må lære at le ve efter det liv.


Hvad vi behøver i dag, er, at vende os til at leve på en anden måde, nemlig, ven de os fra at leve i sjælen til at leve i ånden. Før vi blev frelst, levede vi det menneskelige liv i sjælen. Efter vi blev frelst, må vi leve det guddommelige liv i ånden. Mon du nu ser nødvendigheden af at vende dig til ånden? Ser du, Kristus er i vor ånd, og hvis vi ønsker at møde ham, må vi vende os til vor ånd. Før vi gør noget, tager nogen steder hen eller siger noget, må vi lære at vende os til vor ånd. Hvilken forandring ville der ikke ske i vort liv, hvis vi kunne lære dette.


Det er virkelig forunderligt! Kristus er Ånden, vi har en ånd, og disse to ånder er blevet forenet til en. Ved at vende os til ånden og øve os i at bruge den, er det muligt for os at opleve realiteten af alt det, Kristus er for os. I 1.Tim.4:7-8 byder Paulus os, at øve os i gudsfrygt. Måske er der brødre, der daglig gør gymnastik- legemsøvelser. Det er udmærket! Selv Paulus sagde, at legemlige øvelser er gavnlige. Det er godt, men kun til en vis grad. Paulus beskriver derimod en anden slags gymnastik, der altid er nyttig, nu og i al evighed. Derfor må vi være agtpågivende overfor denne anden slags gymnastik, øvelsen af vor ånd.


Hvordan ved vi, at det, at øve os i gudsfrygt, er at opøve vor ånd?

Lad os først stille en betragtning ud fra et logisk synspunkt. Paulus taler om to slags gymnastik. En slags er legemlige øvelser, men hvad er den anden slags? Er det sinds-psykiske eller sjælelige øvelser? Vi har øjensynlig haft nok af den slags øvelser i folkeskolen, mellemskolen, gymnasiet og på universitetet.


Lige fra barndommen af har vi lært at bruge vor forstand. At bruge denne del af vort væsen, har vi lært alt for godt. Hvad slags øvelse er det virkelig, vi behøver ved si den af de legemlige og ae forstandsmæssige? Svaret må uvilkårligt blive: øvelsen af vor ånd.


Som kristne må vi forstå, at det væsentligste er ikke, hvad vi gør, men hvordan vi gør det. Er det ifølge legemet, sjælen eller ånden, vi handler? Der er mange brødre og søstre, som simpelthen undlader at bruge deres ånd. De bruger uafladeligt deres forstand, deres følelser, deres vilje og deres fysiske legeme, men i deres ånd" For det meste beder vi i tanker, funderer over Bibelen i vore tanker, tænker, debatterer og diskuterer ved brugen af vor sjæl. Vi kan endda citere Bibelen med vor sjæl. Ja, det er på tide, at vi vender os til vor ånd. Vi må komme tilbage!


Når vi f. eks. nærmer os Herren i bøn eller kommer til Guds ord for at komme i berøring med ham, må vi afvise vort sjælelige liv,(vore tanker, vore følelser, vore begær) og vende os til vor ånd for at komme i kontakt med ham og have fællesskab med ham. Vi vil aldrig kunne møde Kristus ved brug af vore sjælelige evner. Kristus er i vor ånd, ikke i vor sjæl. Kun ved brug af vor ånd kan vi møde ham. Naturligvis er meningen ikke, at Herren kræver af os, at vi helt op giver disse evner: vor forstand, vore følelser og vor vilje. Nej, forstanden, følelserne og viljen skabtes af Gud for at bruges til hans ære. Men Herren kræver, at vi opgiver den fordærvede Adams forstand, at vi opgiver vore følelser og vor vilje som centrum for vort liv, og lader Kristi liv i vor ånd få kontrol over vort væsen. Vor forstand, vore følelser og vor vilje var ødelagt i den grad, at det var helt umuligt for vort naturlige menneske at komme i kontakt med Gud eller have fællesskab med ham: "Men et sjæleligt menneske tager ikke imod ting, som hører Guds Ånd til” (1.Kor.2:l4). Det er derfor, vi behøver den nye fødsel i vor ånd Johs.3:6-71:


Før vi blev frelst, var vi 100% faldet.

Vi levede i og ved dette faldne, sjælelige liv, som absolut gjorde modstand mod Gud. Vi må lære aldrig mere at gøre noget ud fra dette faldne liv, men helt at leve med det guddommelige liv, som er i vor ånd. Vi må fra nu af aldrig stole på vort faldne liv i sjælen som ophav til vort liv, men på det guddommelige liv i vor ånd. Vi må derfor forstå, at det ikke er forstanden, følelserne og viljen vi skal afvise, men snarere at vi skal opgive det sjælelige l i v. Vi må være klar over, at dette naturlige, sjælelige liv allerede er lagt på korset (Gal.2:20, Rom.6:16), og at vi nu må tage Kristus som vort liv. Men vor sjæls-evner vil stadig forblive instrumenter, som Ånden kan bruge for at udtrykke Herren selv.


Vi må også være klar over, at det ikke blot er, når vi beder, og når vi kom mer i berøring mod Guds ord, at vi bruger vor ånd, men det er i alle ting. Hvis du ikke har nogen stadfæstelse eller nogen fornemmelse i din ånd, må du hellere holde inde med, hvad du er i færd med at sige eller gøre, hvad enten det var noget godt eller noget dårligt. Vi må ikke tage hensyn til eller overveje om det er godt eller dårligt. Det er ikke den måde, de kristne skal leve på. Vor eneste overvejelse må være: Er jeg i ånden eller i sjælen (i det kødelige Adams sind og natur)? Gør jeg dette af mig selv eller af Herren?" Ved brugen af udtrykket "af Herren, taler vi ikke for Herren på en objektiv men på en meget subjektiv måde. Vi refererer til ham som den livgivende Ånd blandet med vor ånd. Vi må bruge vor ånd til alle tider og på alle steder.


At skelne ånden fra sjælen er temmelig svært.

Følgende illustration er til stor hjælp. Lad os an tage, at vi finder noget, vi gerne vil købe. Jo mere vi tænker på det, des mere føler vi, at vi gerne ville have det. Til sidst bestemmer vi os for at købe det. Følelserne sættes i bevægelse, fordi vi synes om det, forstanden sættes i bevægelse, fordi vi har overvejet det, og viljen sættes i bevægelse, fordi vi har besluttet at købe det. Så hele sjælen sættes i bevægelse. Hen mens vi er på vej for at købe det, er der noget dybt i vort indre, der protesterer forbydende.


Det er ånden. Ånden er det dybeste i os - det allerinderste.

Vi må følge den inderste fornemmelse i os, i hele vor levevis. Er vi ikke alle klar over, at de fleste kristne ikke når op til denne standard? Vi overvejer altid, hvad der er ret, og hvad der er forkert. Vi mener, at hvis der er noget, der er forkert, skulle vi ikke gøre det, men er det noget, der er ret, så må vi endelig gøre det. Det er ikke fremgangsmåden.


Går vi efter religion, har Kristus ingen værdi.

Måden at erfare Kristus og Guds frelse på er stik modsat religion. Det har ikke noget med ret og forkert at gøre, men med at leve og gøre ting i sjælen eller i ånden. Kristendommen har ramt ved siden af dette kendetegn og fuldstændig mistet det. Herren vil nu genoprette dette kendetegn, for det er nøglen, til alle ting. Det vi behøver, er at skønne/bedømme om vi er i ånden eller i sjælen, i alt vi siger og gør. Det har ikke noget at gøre med, om det er ret eller forkert, godt eller ondt, men er et spørgsmål om, det er Kristus eller selvet, ånden eller sjælen. Vi må overveje, om hele vort liv og daglige vandring er i ånden eller i, os elv/kødet. Hvilken ånd mon vi er af?


I alle fire Evangelier: Mattæus, Markus, Lukas og Johannes siger den Herre Jesus gentagne gange, at vi skal fornægte os selv og miste vort liv, d.v.s. sjælen med dens sjælelige(kødelige/egoet) liv.( Matt. 16:24-26, Mark. 8:35, Luk.9:23-25, Johs. 12:25). Og igen i brevene opfordres vi atter og atter til at vandre, leve, bede og gøre alting i ånden. (Apg.17:16. Rom.l:9, Rom.12:11. 1. Kor.16:l8. 1. Pet.3:4 og desuden både i Efs. 6:18 og Åb.1:lo. (Hvor "Ånd" ikke burde skrives med stort). Vi må derfor altid blive i ånden.


Når nogen bruger deres ånd, får den Helligånd en anledning til at sætte sig i bevægelse og til at flyde frit. Det er en virkelig kamp. Fordi Satan ved hvis vi alle tillader vor ånd at få udløsning, ved at vi alle lade HelligÅnden flyde frit, vil han lide nederlag. Han rammer det strategiske punkt på en meget snedig måde, idet han kvæler de hellige s ånd. så længe det lykkes for ham, at kvæle vor ånd, er det os, der lider nederlag, og ham, der har succes. Derfor må vi tage kampen op. Vi må lære at praktisere at lade vor ånd få udløsning til enhver tid, og lige meget hvor vi befinder os. Vi må altid opøve vor ånd, hvad enten det er privat eller på offentlige steder.


Til slut. Vi må først være klar over, at Kristus er Ånden i vor ånd. Derefter må vi kende forskellen mellem ånden og sjælen ved at fornægte det sjæle lige os selv,(vor gamle Adams natur må blive på korset og kødet i graven). Vi må i alt rette os efter Herren i vor ånd.


Når vi på denne måde samarbejder med vor ånd, i det vi altid lader sandhedens Ord få første pladsen, vil Kristus indtage førstepladsen i alle ting. Da vil vi opleve Kristus i vor ånd, og vi vil lære, hvordan at gøre brug af ham og opleve ham i alle ting.

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 359315

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,37152695655823sekunder