JESUSLIVET - NEKODEMUS

www.Bibelen.dk



Joh 3:1-21, 7:50 , 19:39


Vi har fået fortalt om tre scener i Nikodemus’ liv. Den første er hans samtale med Kristus. Hvordan han blev vakt, ved vi ikke. Det er ikke af nogen betydning hvornår og hvordan det er sket, hvis det er begyndelsen på den store forandring. Du siger:‘ Jeg kan ikke gå et skridt hen imod Kristus, indtil jeg er født påny og føler det.’ Det er en stor fejl, for selv om Bibelen siger, at du må fødes påny, siger den ingen steder, at du må føle at du er født påny. Men Jesus sagde endvidere: ‘Og lige som Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver som tror, skal have evigt liv i ham.’ Det er ved at betragte Kristus at det nye liv kommer ind.‘ For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.


Har du nogen sinde tænkt på at disse vidunderlige ord, de pragtfuldeste ord verden nogen sinde har hørt, alle blev sagt til én mand, i et stille værelse? Hvis vi blev spurgt, til hvem Kristus sandsynligvis ville sige dem , ville vi gætte på at Han ville samle alle englene sammen for at lære dem en anden ny sang. Men de blev ikke udtalt til engle! Eller vi ville gætte på sådan en forsamling som den i Mizpah, templet i Jerusalem da det var fyldt, og foran de mange tusind israelitter ville han sige -’Hør, O Israel, således elskede Gud verden!


Men nej, brødre, Han sad i et stille værelse i landsbyen i et kammer Martha og Maria havde gjort klar til hans brug, og der, alene med Nikodemus, udtalte Han de ord som aldrig kan glemmes, som vi har brugt mere end nogen andre i Bibelen. Han sagde ikke Sine bedste ting til en stakkels hungrende sjæl ved siden af Sig modstræbende. Han løftede ikke sit gyldne kar med levende vand op til læberne af denne farisæer modstræbende. Er det ikke gode nyheder for dig og mig? Tag dem alle til dig, tøm hvis du kan, det kar ned i din egen sjæl. Du er velkommen til at drikke alt, hvad det indeholder.


Ordene sank ned i Nikodemus’ sjæl, da han gik bort. Jeg kan forestille mig, med hvilke højtidelige følelser han sagde farvel til Mesteren og vandrede over Olivenbjergets skråning i det rolige stille måneskin, idet han tænkte dybt over alt det, han havde hørt.


I den anden scene kan vi se Nikodemus i gang med sin vanlige gerning, for et menneske behøver ikke at forlade sit arbejde for at følge Kristus. Han må tage Kristus med sig; og religion gør ikke et menneske selvisk. Den får ham snarere til at ønske at give alt det væk, han kan.


Jeg kan forestille mig Nikodemus næste dag iagttage Kristus, som går med sine disciple og gå frem til Johannes og sige, Jeg var hos din Mester i nat.

Det tænkte jeg nok’ sagde Johannes. ‘ Vi hørte nogle rygter om det i Betania her til morgen. Jeg hørte ham sige mærkelige ting. Siger han nogen sinde sådanne ting til nogen andre? Har du nogen sinde hørt Ham sige, at sådan elskede Gud verden, at han gav sin enbårne Søn?


Med det samme anså Johannes ordene for en skat, og da han skrev sit evangelium, sagde Helligånden til ham: ’Pas på Johannes, at du ikke glemmer disse ord’. Se, hvordan glæden flyder fra et hjerte til et andet. Nikodemus, som havde modtaget Guds kærlighed, var midlet til at videregive det til andre. Det var en stor festdag. Da Synedriet eller de halvfjerds ældste så skarerne og Jesus som talte til dem, beordrede de tempelvagter til at gå hen og gribe ham. Nikodemus var til stede men greb ikke ind. Han tænkte, det ville være en ny fortræffelig mulighed for at lytte til Ham. Siden åbnede døren sig - tempelvagterne kom ind med ansigter fyldt af ærefrygt, men uden Kristus og udbrød ‘Aldrig har noget menneske talt sådan.


Er I nu også blevet vildført? Er der da nogen af Rådets medlemmer eller af farisæerne, der tror på Ham? Og de fortsatte med at forbande folkeskaren, som lyttede, og den Ene som underviste. Så kunne Nikodemus ikke være stille længere. Han brændte efter at være fortaler for den Mester, han elskede. Og da han frygtløst så sig omkring parat til at forsvare Kristus, blev han mødt af en storm af spot og foragt.‘ Er du måske også fra Galilæa ? Se efter i Skriften, så vil du se, at der fremstår ingen profet i Galilæa. I deres vrede begik de således en historisk bommert.


Jeg er stærkt overbevist om, at dette var omvendelsesøjeblikket for Josef af Arimatæa. Jeg kan forestille mig Josef røre Nikodemus og sige: ’ jeg vil gerne tale med dig om denne Jesus af Nazareth. Kom hjem til mig og fortæl mig mere om Ham.’ Og jeg vil også sige at dette er en god ting at le ad nogen gange. Unge tilhængere af Lammet - fat mod af dette og husk at en lille smule forfølgelse ikke vil skade jer.


I den tredje scene finder vi Nikodemus ved korset. Han er kommet ud af sit skjulested. Han kunne ikke holde ud, at hans Mester skulle hænge på et kors. Da Jesus blev dømt, var Nikodemus ikke til stede i Rådet. Han var på en rejse, måske. Men vi ser, hvordan han er vokset. Sammenlign hans første besøg hos Kristus med hans sidste. Dengang fuld af frygt, nu kæk og modig. Jeg er ikke sikker på om Josef ikke sendte bud efter ham, da han kom tilbage til Jerusalem på korsfæstelsesdagen for at sige. Jeg har en ny grav, hvor jeg gerne vil begrave vores Mester. Vil du hjælpe mig?

Nikodemus havde åbenbart tænkt på noget i den retning, for han havde medbragt en blanding af myrra og aloe, omkring hundrede pund.
Betragt scenen. Som de to gode mænd stod ved korset, hvad ville der så dukke op i Nikodemus’ hukommelse? Ville det ikke være dette: Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes.


Hvor ærbødigt og kærligt håndterede de to ikke det lig! Sikke en begravelse! Kun to sørgende, men mange tilskuere, for alle Himmelens engle så på. Det var kongernes Konges begravelse. Dr. Mason fra New York var en gang til en ung mands begravelse, og han syntes at kistebærerne gik lidt for hurtigt. Han gik frem, rørte dem forsigtigt og sagde. Gå roligt; I bærer et af Helligåndens templer.’ Hvis det kunne siges om en af Kristi tilhængere, hvad så ikke om den velsignede Mester selv?


Nikodemus sætter såvel sit liv som sit rygte på spil. Han ødsler sin rigdom på Kristus. Kristi døende kærlighed har fyldt hans hjerte. Han regner det for en ære at rulle stenen for graven, som engelen rullede den væk.


Lær ligesom Nikodemus at bekende jer til en Kristus, som døde. Nogle prædiker Kristi efterlignelse, men det er Kristi død, der bringer liv til sjælen. Ve den synder, der prøver at komme i Himmelen ved simpelthen at efterligne Kristus. Vi må dø, blive korsfæstede med Kristus, og så skal vi opstå med Ham til det evige liv.

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 358723

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,33051490783691sekunder