JESUSLIVET - NOA.

Noa


www.Bibelen.dk



Vi har læst, at Enok vandrede med Gud, medens de store falkemasser glemte Skaberen og gik deres egne veje. Det samme frafald fortsatte også efter Enoks død. Men til al lykke var der i hvert fald en af hans efterkommere, der valgte Gud frem far synden. Nu var Enoks sønnesøns søn, Noa og det er meget muligt, at hans liv med Herren skyldtes indflydelse fra den fromme bedstefar. De tomødtes ganske vist ikke. Slægtstavlen viser, at da Noa blev født, var Enok blevet bortrykket fra jorden 70 år tidligere. Alligevel taler alt for, at den mærkelige mand og hans ubegribelige forsvindingsnummer blev genstand for forundring ag diskussion i lange tider. Folk kunne ikke glemme, at han, som vovede at skille sig ud fra dem, pludselig blev borte. Noa har sikkert modtaget stærke indtryk fra beretningerne om sin bedstefar, så stærke, at det blev naturligt at følge i hans fodspor. »Noa vandrede med Gud«, kap. 6,9. Følgen var; at han også blev sparet fra vreden, men på en anden måde. Mens Enok blev taget bort, før dommen kam, blev Noa og hans familie ført gennem dens bølger.


Læg mærke til, at Noa i et og alt fulgte Guds befalinger om arkens bygning, kap. 6,22. Utvivlsomt blev arbejdet fulgt af tilråb og hånlatter. En kæmpemæssig båd - midt inde i landet, hvad skulle han med den? Da de fik svar, lode endnu mere. Tænk, Noas Gud skulle altså sende et voldsomt regn skylag udrydde alle mennesker på jorden for på den måde, at straffe synden! Hvilken fanatiker Noa var! Vidste han ikke, at kulturen var i stadig udvikling, og at menneskeheden gik fra det ene fremskridt til det andet? Men bådebyggeren holdt fast på sit og fortsatte ufortrødent det arbejde, han havde begyndt. Han gjorde det ved at tro, og ved den tro,fordømte han. verden, Hebr. 11, 7. Det betød ikke, at han gladelig overlod sine gudløse medborgere til fortabelse. Tværtimod! Vi lægger mærke til, at han i 2 Pet. 2,5 kaldes retfærdighedens forkynder. Mon ikke hans forkyndelse gik ud på, at Gud ville tilgive dem, hvis de blot ville omvende sig. Desværre var det forgæves. Kun hans egne hus folk stillede sig ved hans side. Så kom den store dag, da arken var færdig, ag den udvalgte familie sammen med dyrene gik ind. Herren lukkede selv døren, kap. 7, 16. Vi kan tænke os til, hvilke ubeskrivelige scener, der opstod, da folket omsider begreb, at det alligevel var alvor. Nu stad de der i angst og fortvivlelse, medens »dommedags­prædikanten«, som de havde hånet og latterliggjort, sad trygt om bord i sit skib. Skarerne pressede sig gennem regnvejret frem til arken, der endnu stod på fast grund. »Noa, luk op. Vi tog fejl, og du havde ret, slip os ind!« Det var for sent. Gud havde selv sørget for det. »Han lukker i, så ingen kan lukke op.« (Ab. 3,7). Alt håb var ude. Imedens kunne de otte mennesker i arken modtage deres velsignelse dagen lang sammen med Gud, og vide de var frelste. familie under sin lange færd ikke kunne se andet end himmelen! På den måde sejlede de ind i en ny tidsalder.


Dersom læseren tror, at dette er en beretning, som kun har historisk interesse, vil jeg minde om Jesu ord i Matt. 24, 37-39:Ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før, syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan skal' det også gå ved Menneskesønnens komme.«



Kære læser ænser du at tiden snart er til ende? Og Gud snart lukker døren?

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 326256

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,43504285812378sekunder