JESUSLIVET - NU ER I KOMMET HER TIL


Nu er I kommet her til.


www.Bibelen.dk



Heb.12.22-24. (22)Men. I er kommet til Sions bjerg, og til den levende Guds by, det Himmelske Jerusalem. Til en tal løs skare af engle. Vi er i kraft af at vi stadig tror på Jesus og er i Ham nu kommet så vidt at vi er nået til Sions bjerg. Er du med? Vi står ved bjergets fod og ser op mod det Himmelske land. Med troens Åndelige øjne ser vi ind i det land som snart er vores virkelighed. Vi ser jo hen til Jesus og stråler af Hans glæde. Vi henter kraften, styrken hos Ham. I Ham lever vi. Af Hans hånd fodres vi dagligt og får vores mad fra Gud selv, som er alles Far. Jeg har det sådan. Jeg er ligesom i forventning til hvad der nu skal komme til at ske. Ind imellem ser jeg lidt undrende Op ad dette Hellige bjerg, tænker ja men hvordan skal jeg da nogen sinde kunne komme helt der op til toppen. Hvor Det Himmelske Jerusalem ligger og porten er hvor vi skal gå ind ad i sejrs tog med Jesus Kristus. Mine forstands tanker siger. Det er umuligt. Jeg kommer aldrig helt der op til Sions top. Hvordan skulle jeg da kunne det? Men des længere jeg kommer ind i Ordet og Ordet bliver et med alt i mig ser jeg hvordan. Det står klart her. Det er et utal af engle. Hvad er engle for os? De er netop de tjenende Ånder udsendt, fra Far vor Gud, til at bære os opad Sions bjerg.


Skulle Herren Jesus vores gode hyrde (Sal.23.) Ikke formå at give Sine engle befalinger om at bære os. Du kan lige tro Han gør og Han er ikke langsom til at handle, kan jeg godt hilse og sige dig, om du er i tvivl.


Det der forhindrer en del i at være trygge på rejsen er vores egen mistro og alle vore enge tankers monner, ofte får de magten i vores liv i stedet for Guds freds tanker har vi så ufreds tanker og vi taber helt gnisten og energien tappes ud af os. Den energi vi skulle bruge på at takke og lovsynge vor Gud, medens vi går opad Sions bjerg bliver til er sørge mars i stedet for en jublende sejrs mars. Vi sænker Guds banner i stedet for at løfte det. Alt sammen pga. Vor egen mistro og jamren over den sten og tårne der er på den smalle snoede vej op ad Sions bjerg.


Undervejs.

Vi er, nu medens vi er undervejs til general forsamling i den menighed Jesus har placeret os i. Når vi mødes til Guds tjenester er det fordi. Vi skal tjene Gud i menigheden, og selv lade os betjene af Gud igennem vore søskende i Hans Søn Jesus Kristus. Alle har vi forskellige nådegaver og talenter som vi skal bruge til fælles gavn og opbyggelse af Jesu Kristi legeme på jorden.


Jesus tog Sine disciple til side da de var sammen på rejsen. På samme måde kan man sige, når vi laver et rast, ophold undervejs opad Sions bjerg og går i kirke. Så er det en lille rast i vor daglig vandring opad med Herren Jesus i tro. Et sted, hvor man lige som man går hen til kiosken på en rasteplads og får de fornødenheder med man glemte i farten, i sær et det vigtig med vad ellers dør man jo af tørst. Det er det, jeg mener når jeg siger vi tankes op i Jesu Kristi menighed. Vi får levende Vand så vi ikke dør af tørst på rejsen. Vi får en brugervejledning så vi ikke ser forkert på kortet, Bibelen, og går ud til siderne og falder i en kløft. Vi vejledes også til selv at spise selv der hjemme af Ordet. Vi irettesættes, tugtes, formanes og opbygges alt sammen i Jesu Kristi Ånds kærlighed og med ham som hovedet.


Og vi lærer efterhånden også selv at kunne lave mad hjemmefra og tage med til de andre på vejen og dele det med dem. Det er ikke meningen at vi kun skal opvartes hele vejen opad Sions bjerg vi skal selv opvarte vor andre medvandrings søskende i Herren lige så meget.


Læg for øvrigt godt mærke til hvad der står i verset. Læs det og tænk så lige efter. Er den menighed/kirke en tro kopi af Jesu første fødte, som er skrevet op i Himmelen? (23) til generalforsamlingen og menigheden af de førstefødte som er skrevet op i Himmelen. Til Gud, alles dommer, og til de retfærdiges menneskers ånder som er blevet gjort fuldkomne. På vores rejse, op ad Sions bjerg, er det styrkende at blive mindet om igen og igen hvem vi tilhører. Hvem vi er købt til og er under og i. Se. Skriften siger. (24.) til Jesus. Mellemmanden for den nye pagt, og til bestænkelsens blod, som vidner om noget bedre end Abels blod. Heb.4.16.Lad os derfor komme frimodigt komme frem til nådens trone, så vi kan få barmhjertighed, og finde nåde til hjælp, når vi behøver den. Derfor synger vi op ad bjerget. På grund af Jesu blod har vi nu frimodighed til at gå lige ind, i det aller Helligste sted. Ind for Din Trone Gud. Ofte kan vi blive noget så mismodige. Men da er det vi må synge lovsange til vor Gud. Medens vi sejrende går fremad. Vi synger i en sang. Min pilgrimsvej sig opad snor, til jeg på Tabors høje bor. Jeg skrider fremad med bøn i mund. Gud! Hjælp mig op på højre grund.


Gud løft mig op, lad fast mig stå! Lad Tabors top din pilgrim nå. For hvert et skridt fra stund til stund. Gud sæt min fod på højre grund. Det er Klippegrunden vore fødder skal bevæge sig opad bjerget på. Jesus Kristus er vores faste Klippegrund. Han er det levende vands klippe som følger med os så vi ikke behøver at tørste undervejs. Og han har befalet Sine engle at betjene os.


Heb.1.13-14.

(13.)Men til hvem af englene har Han nogen sinde sagt. Kom og sæt dig ved Min højre hånd, ind til Jeg får gjort Dine fjender til Din fodskammel? (14) Er de ikke alle tjenende Ånder, udsendt til at betjene dem der skal blive Frelsens arvinger?

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 344760

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,35203719139099sekunder