JESUSLIVET - PAULUS BESØGTE PETER.

Paulus’ femten dage lange besøg hos Peter.


År 1800


www.Bibelen.dk



Dernæst, efter tre års forløb, drog jeg op til Jerusalem for at træffe Peter og jeg blev hos ham i fjorten dage (Gal 1:18) I tre år efter sin omvendelse var Paulus ude af syne i Arabien. Herren sendte ham dertil, som Han sendte Moses til Midjan for at blive trænet til det efterfølgende arbejde. Det var en læretid. Han ville uden tvivl besøge Sinai (se 4:25), og på toppen af det bjerg ville han få nye tanker om Loven. Han ville besøge Elias’ hule, og tænke på den ‘sagte susen’, som kunne gøre større ting end ild eller storm eller jordskælv. Uden tvivl modtog han undervisning i evangeliet og ritualerne der, (1. Kor 11:23) ‘ For jeg har modtaget fra Herren,’parelabon apo tou Kurion.' Vi ser tydeligt Herren forudse hvilke ulykker, der ville opstå i Hans Kirke omkring Nadveren, og derfor genindstiftede Han dette ritual omhyggeligt og enkelt. ’Gør dette’ og intet andet - intet tillæg - intet forord. Var det i Elias’ hule, at Paulus hørte Jesus sige ’ Så ofte som I spiser dette brød, forkynder I Herrens død til Han kommer.


Men vi haster til Jerusalem efter disse tre år. Da det blev forkyndt vidt og bredt mellem disciplene, ‘Paulus er kommet’ hvor stor var interessen så ikke? Han går til rummet ovenpå og beder, prædiker måske og går så hjem med Peter (Kefas, v.18) for at lære ham at kende og skaffe sig viden ved at spørge. Hvilket interessant syn har dette ikke været - Paulus lyttende til Peter og Peter lyttende til Paulus. Fra denne hændelse kan vi lære.


En discipels broderlige kærlighed til andre disciple.

Paulus går til sine egne. Han er ligeglad med at besøge Gamaliel, sin gamle lærer eller nogen af hans medstuderende. Han søger fællesskab og går så til Peter, for at tale om fortiden og for at lære noget mere specielt om det simple evangelie-budskab. De tilbragte fjorten dage sammen, og på en af dem besøgte Jakob (ikke apostlen) dem ; de hørte hinanden prædike, og Paulus fandt, som han fortæller os i dette brev, at de var fuldstændig enige i deres syn på sandheden - frelse uden gerninger eller ceremonier - frelse ved Guds Søn og hans ene offer - og mere end det, de besluttede at prædike ‘i intet andet navn’. De går ud og spadserer sammen. Hvad følte Paulus ikke, da de kom til hvor Stefanus blev stenet! Oh, at have hørt ham tale om Guds suveræne nåde! 'Guds nåde har været ud over alle grænser.' 'Jeg, som tidligere var en spotter og forfølger og fór frem med vold,' for at jeg kunne være den første, Jesus viste hele sin langmodighed på,' som et eksempel etc. Peter ville udpege stedet, hvor 'han gik udenfor og græd bitterligt'. Hvor var der meget der, der ydmygede ham - fordi Gud skulle bruge ham, der sagde, 'jeg kender ikke det menneske' så meget. Sådanne besøg og tilbageblik er yderst nyttige og ydmygende. Måske er der en 2. Mosebog om hvert eneste medlem af Guds folk, som igen gennemgår rejsen gennem ødemarken.


En discipels kærlighed til sin Mester.

Hvorfor går han til Peter og ikke til Johannes. Mesteren havde sagt til Peter 'og når du engang vender om, så styrk dine brødre,' og Paulus kom for at få noget af styrken. Og Kristus havde også sagt 'jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget.' Gud gav også noget til Paulus og Barnabas, nøglerne til 'en dør til tro for hedningerne.' (Ap.G. 14:27). Se de to på hustaget i måneskinnet vende sig mod Getsemane, hvor Peter fortæller Paulus om 'de høje råb og tårer'. Se dem næste dag gå videre. 'Her er, hvor Jesus opvakte Lazarus fra de døde', og 'her er hvor Han græd over byen. Og nu, dette er Golgata, Det Store Alter!' Hvor længe dvælede de ikke der!, og jeg ville gerne vide, hvad de sagde til hinanden. Paulus ville spørge Peter om Kristus: 'Hvordan så Han ud? Er det sandt, Han aldrig smilede? Hvordan følte du og Johannes det, da I så ind i graven?' Og Peter ville tage ham med til stedet, hvor Kristus fór til Himmels efter at have sagt,'Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple'. Bagefter ville han bede Paulus om at fortælle ham, hvad han så til Kristus, den dag han blev omvendt nær Damaskus. Hvor ville deres hjerter brænde! Alt, hvad der angår Mesteren, er brændsel for en discipels kærlighed.


En discipels ydmyghed.

Paulus var en klogere mand og langt mere lærd end Peter. Han havde meget, han kunne fortælle, men han ønskede at lære, for hvad er en discipel, hvis han ikke er én, der lærer meget? Paulus havde været på Sinai, men han havde været længere væk end Sinai - han havde været i den tredie Himmel. Stadigvæk kan han lære af sine med-disciple. Hvis du er en sand discipel, lærer du altid noget. Enhver discipel du mødes med, har noget til dig, hvis du bare kan forstå det. Én discipel er øjet; han ser langt ind i sandheden. En anden er hånden; han gør meget for Gud. En anden er foden, hurtig til at bringe budskab for Mesteren. Men øjet har ingen ret til at sige til hånden 'jeg har ikke brug for dig.' Vi tager fejl, hvis vi ikke prøver at få det frem i andre, som Gud har givet dem. Prøv dette; det knytter os sammen. Paulus siger til de romerske kristne, at hans ønske er at få noget fra dem, 'at jeg må finde ro hos jer' (Rom 15:32).' så vi sammen kan opmuntres ved vores fælles tro, jeres og min.'(Rom 1:12). Peter siger også 'den samme dyrebare tro som vi'. (2. Pet 1:1) Tro aldrig du ikke kan være til nytte for en anden discipel. Gud giver ikke alt til én. Aquila og Priscilla kunne gøre en hel del, selv for Apollos.


En discipels iver efter nøjagtigt at kende Guds vilje

For konteksten i Galaterne lader os vide at det først og fremmest var derfor, han kom for at besøge Peter - for at være sikker på, at han ikke fremstillede Evangeliet forkert. Han fortæller os, at 'mig pålagde de ansete intet nyt' (kap 2:6), ej heller gjorde venner som kom til hans hus, og således rejste han væk,jublende mere end nogen sinde over at udråbe de glade nyheder til jøde og hedning. I femten dage talte disse to gode mænd sammen og udforskede i fællesskab Skrifterne. Hvor ville de ikke bede, før de skiltes - måske mens de fulgtes op ad Betaniavejen, og skiltes der på afskedsstedet, hvor Kristus opfor til Himmels! Lad os bede den samme Frelser om at sende os den samme velsignelse - at se op til den Højre Hånd og bede om 'gaver blandt mennesker'.Den danske Bibel siger, besøget varede i 14 dage, men i begge tilfælde tænkes der nok på to uger.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 325721

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,34729385375977sekunder