JESUSLIVET - REDNINGSPLANEN
   

Den store redningsplan
clear.gif


www.dagens-ord.bibelland.dk




Rom. 3,20: ”For i hans øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort af lovgerninger; ved loven når man nemlig kun at erkende sin synd.

En teologistuderende blev engang spurgt om, hvad de ti bud skulle bruges til, for de måtte da være forældede. De var jo heller ikke sådan lige til at overholde.


De ti bud blev givet til Moses ved Sinaibjerget. For Gud var overdragelsen af budene en alvorlig sag. Han ønskede virkelig, at give sin skabning en håndsrækning, men han krævede også, at budene blev overholdt, for ellers ville straffen falde.



Gud så dog, at det var umuligt for mennesker at overholde loven, så han stod i et valg. Enten kunne han straffe alle mennesker på grund af deres overtrædelser eller også skulle han finde en mand, som han kunne give skylden. Og det var lige det sidste, der skete.



Gud fandt en mand, som han kunne give skylden. Det blev hans egen søn, der skulle have al skyld, det alene kunne redde mennesker fra fortabelse og undergang.



clear.gif

Paulus skriver overbevisende om denne sag:

Men nu er der uden lov åbenbaret en retfærdighed fra Gud, hvorom loven og profeterne vidner, en retfærdighed fra Gud ved tro på Jesus Kristus for alle dem, der tror; for der er ingen forskel. Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud og bliver retfærdiggjort uforskyldt af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus, hvem Gud ved hans blod fremstillede som sonemiddel ved tro; det gjorde Gud for at vise sin retfærdighed, da han i sin langmodighed havde båret over med de synder, som førhen var begået.”

Rom.3,21-26



Her har vi den store redningsplan som Gud i sin kærlighed gennemførte sammen med sin søn, som var villig til at modtage hele verdens skyld og synd, selv om han var ren og uskyldig. Se, det er da et glædeligt budskab, som vi må sige tak for hver eneste dag.



Længe jeg tænkte, Gud ikke skænkte

Nåde til den, som manglede alt.

Jeg ville lide, kæmpe og stride

For at få hele gælden betalt.

Men i min strid, min møje og nød

fandt jeg alene afmagt og død.

Lammet har vundet, blodet er rundet.

Amen, halleluja!

Ole Brattekaas

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312307

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,39216804504395sekunder