JESUSLIVET - RETFÆRDIGES ORD.

Retfærdiges ord


År 1986


www.Bibelen.dk


Der er en bemærkelsesværdig forskel mellem vore fædres tro, som de havde arvet fra forfædrene, og den samme tro, som den opfattes og efterleves af deres børn. Forskellen er, at fædrene var optaget af sagens rod, mens efterkommerne i dag kun synes at være optaget af frugten.


Dette viser sig i vor holdning over for visse store navne, som er agtet og æret i kirken, som for eksempel Augustin og Bernard fra tidligste tider og Luther og Wesley fra nyere tid. Der skrives biografer om disse, og man lovpriser frugten af deres liv, men tendensen er at overse den rod, som frembragte frugten.


»Retfærdiges rod bærer frugt,« sagde den vise Salomon (Ordsp. 12:12 eng. overs.). Vore fædre var optaget af træets rod, og de var villige til i tålmodighed at vente på frugten. Vi kræver frugt omgående, selvom roden måske er både svag og knudret, ja måske helt mangler.


Vor tids utålmodige kristne bortforklarer de gamle helliges enkle tro og smiler ad den alvor, hvormed de nærmede sig Gud og de hellige ting. De var ofre for deres eget begrænsede syn på kristendommens sandheder, men de var tillige store og stærke personligheder, som formåede at opnå en tilfredsstillende åndelig erfaring og at gøre meget godt i verden - trods deres mangler. Vi ønsker derfor at efterligne deres frugt uden at ville antage deres teologi eller besvære os med deres »alt eller intet« indstilling til kristendommen.


Sådan siger vi, eller måske rettelig tænker vi uden at sige det, mens al visdom, enhver kendsgerning, al naturens liv siger os, hvor helt og aldeles vi tager fejl. Den gren, der af stormen brydes løs fra træet, kan blomstre en kort tid, og den kan for den tankeløse 'forbipasserende give indtryk af at være en sund, frugtbar gren, men de sarte blomster vil hurtig visne, og grenen vil dø. Der findes intet liv skilt fra roden.


Meget, der i dag går for at være kristendom, er kun den afbrudte grens kortvarige anstrengelse for at bære frugt, men de dybere livs love taler derimod. Optagethed af det synlige og en samtidig tilsidesættelse af det åndelige livs usynlige rod er et profetisk' tegn, som ofte forbliver ubemærket. Øjeblikkelige resultater er alt, hvad der tæller, hurtige beviser på succes uden tanke på næste uge eller næste år., Mange religiøse opfattelser vokser vildt mellem rettroenhed. Alt, hvad der synes at virke, tages for sandhed. Blot man ser resultater, er det i orden, der er kun et, der tæller for den religiøse leder: succes. Alt kan tilgives ham - kun ikke fiasko.


Et træ kan klare enhver storm, hvis dets rod er sund, men da det figentræ, som Herren forbandede, udtørredes fra roden, visnede det øjeblikkeligt. En menighed, hvis rod er sund, kan ikke gå til grunde, men intet kan redde den menighed, hvis rod er udtørret. Ingen stimulans, ingen opreklamerede kampagner, ingen pengemidler eller smukke bygninger kan bringe liv til et rodløst træ.


Borte fra det synlige, opmuntrede han os til at være optaget af vort udspring. Han udtrykker det i noget, som tilsyneladende er en sammenblanding af billeder, idet han ser på den kristne både som et vel grundfæstet træ og som et tempel bygget på en solid grundvold. »Rodfæstede og grundfæstede i kærlighed,« siger han i Ef. 3: 17, og i Kol. 2:7 a: »Idet I er rodfæstede i Ham og i Ham opbygges og befæstes i troen.«

Hele Bibelen og alle fortidens hellige siger os det samme. »Tag intet for givet,« siger de. »Gå tilbage til roden, åben dit hjerte og ransag Skrifterne. Bær dit kors og følg Herren og tag intet hensyn til de religiøse moder. Den store flok tager altid fejl. I ethvert slægtled er de retfærdige en lille gruppe. Vær sikker på, at du er imellem dem.«


»Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i landet.« Ordsp. 10:30

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 326023

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,0314710140228sekunder