JESUSLIVET - RETFÆRDIGT LIV..

Retfærdigt liv


År 1964


    www.Bibelen.dk



Der har været skrevet om retfærdiggørelsen ved tro i mange artikler. Vi kunne samle det hele i Paulus' ord i Rom. 3, 28: "Vi mener nemlig, at et menneske bliver retfærdiggjort ved tro uden lovgerninger. Nu ved enhver Bibellæser, som tror, imidlertid at Jakob i sit brev, efter at have skrevet om Abrahams retfærdiggørelse, siger i kap. 2, 24: I ser altså, at det er af gerninger, et menneske bliver retfærdiggjort, og ikke af tro alene.


Uvilkårligt vil mange ved første øjekast sige, at her modsiger Paulus og Jakob hinanden i læren om retfærdiggørelsen. Paulus lærer, at et menneske retfærdiggøres af tro uden gerninger, og Jakob påstår, at et menneske ikke er retfærdiggjort ved tro alene, men ved tro plus gerninger. Vi skal se sådan på det. Selvfølgelig er Paulus og Jakob ikke uenige, og der råder ingen kontrast mellem deres udtalelser.


Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed (Rom. 4,3), det er, hvad Paulus påstår. Blev vor far, Abraham ikke retfærdiggjort af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret? Sådan spørger Jakob (2,21). Han antyder ikke, at Paulus tager fejl; men lige modsat tillægger han, på den måde det ord som er som siger: Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed. (2,23). En handling i tro.


Forklaringen er jo helt enkelt den at. Paulus fortæller os, hvordan en synder er retfærdig over for Gud ved tro alene; Jakob fortæller os, hvordan en troende er retfærdig over for mennesker ved gerninger. Netop fordi. Vi skal være et Jesu vidne i vores opførsel overfor vor næste, ved at de ser vi handler i Guds tro, ved at vi også lever det vi siger vi tror. Retfærdiggørelsen ved gerninger er den side, der vender mod mennesker, retfærdiggørelsen ved tro er den side, der vender mod Gud. Vi kan ikke se hinandens tro, vi kan kun se det, der er udvendigt, og synligt. Gerningerne er den udvendige, den synlige del af troen. Gerningerne er beviset for, at troen er til stede. Og Jesus Kristus lever Sit liv i os. Jeg vil gennem mine gerninger vise dig min tro (Jak. 2, 18). Gud alene kender vore hjerter, han ved om et menneske med hjertet tror til retfærdighed, men vi er nødt til som et bevis for troens tilstedeværelse at kunne se gerningerne.


Hvis et menneske siger, at han er blevet retfærdig over for Gud ved tro, så har hans næste en fuldkommen ret til at sige, så vis mig din tro ved dine gode gerninger. Er et menneske blevet erklæret retfærdig af Gud, er det at forvente, at det menneske også vil gøre ret over for mennesker. "Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han(Jesus Kristus) er retfærdig. l. Joh. 3, 7. Paulus har aldrig påstået, at en retfærdiggjort synder ikke ville arbejde for sin Herre, men han har påstået, at hans arbejde, hans gerninger ikke kunne gøre ham retfærdig, og det er noget andet. I brevet til Titus lærer Paulus, at den nåde, som frelser en synder, også er den troendes lærer, og lærerens første lektion er, at opdrage os til at sige nej til ugudelighed og verdslige kødelige begæringer, leve besindigt, retskaffent og gudfrygtigt i den nærværende verden (Tit. 2, 12).


Betragter vi den bibelske beretning om apostelmødet i Jerusalem, vil vi ligeledes finde, at Paulus og Jakob var i fuld overensstemmelse. Jeg skal ikke komme nærmere ind på det, men vil blot henvise til Ap.g. 15, 1-29. Forskellen, mellem hvad Paulus og Jakob skriver, er altså dette enkle, at i Romerbrevet fremhæver Paulus den sandhed, at troen er midlet til retfærdiggørelsen, medens Jakob i sit brev fremholder den sandhed, at de gode gerninger er frugten af retfærdiggørelsen. Paulus siger: Stol ikke på dine gerninger som et middel til at retfærdiggøre dig! Jakob siger: Undlad ikke at udføre gode gerninger, hvis du er retfærdiggjort. Begge har ret. Når en mand er retfærdiggjort ved tro, bliver de gode gerninger en følge. Jakobs udsagn er en beskyttelse mod den falskhed, der bare med munden siger, at den har tro. Den må vise det i gerninger. Vis mig din tro, jeg vil gennem gerninger vise dig min tro (Jak. 2, 18).


En advarsel vil være på sin plads her. Da farisæerne engang bespottede vor Herre Jesus Kristus, som kendte deres hjerter, sagde Jesus til dem: I er. folk, som gør jer selv retfærdige i menneskers øjne, men Gud kender jeres hjerter, det, som sættes højt blandt mennesker, er en vederstyggelighed for Gud (Luk. 16, 15). Der findes en falsk ydre retfærdighed, som har menneskers bifald, men ikke er anerkendt af Gud, fordi hjertet ikke er ret. Der er altid mennesker, som vil prøve at efterligne de kristne og leve som dem, selvom de ikke er kristne i deres hjerter. Husk på. Det er over for Guds fuldkomne retfærdighed, at vi alle skal prøves. Farisæerne gjorde deres gerninger åbent for alle mennesker, men deres hjerter var fulde af uretfærdighed. Så meget lavere end Guds krav på hellighed og retfærdighed er menneskers, at ting, som er prist af mennesker, kan blive regnet som onde i Guds øjne. Lad denne advarsel da til sidst sige til os, fordi et menneske gør retfærdige og gode gerninger i menneskers øjne, er det ikke afgjort, at det menneske er retfærdigt i Guds øjne; men lad det så samtidig siges, at hvis et menneske er retfærdigt i Guds øjne på grund af tro på Jesus Kristus, vor retfærdighed, så er det ydre tegn på det, at det menneske begynder at øve retfærdighed. Hvis troen ikke har gerninger, er den i sig selv død"(Jakob 2,17).


De gode gerninger beviser ikke, at vi er retfærdige for Gud, men mangel på gode gerninger beviser, at vi ikke er retfærdige for Gud!

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 358678

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,322555065155sekunder