JESUSLIVET - SABATTEN.

Sabbatten


År 2005


www.Bibelen.dk


"Hvis du tager dig i vare på sabbatten og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og Herrens hellige dag ærværdig, hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer, drive handel og træffe aftaler, så skal du glæde dig over lykken hos Herren." Sabbatten står centralt i Bibelen. Den er ikke en jødisk misforståelse. Den er givet af Gud. Det er ham, der i det Gamle Testamente lægger så stærk vægt på dens overholdelse. I alt, hvad Gud siger til os, og i alt, hvad han gør med os, har han til hensigt at føre os frem til frimodighed og hvile i troen på ham. Det gælder også sabbatsordningen.


Sabbatsdagen er givet som en dag, hvor vi stopper op, lader det almindelige arbejde ligge, hviler ud og tager tid til at huske på, glæde os over og takke for Guds store frelsesgerninger mod os.


To ord sammenfatter sabbattens hensigt: at huske. Disse ord er afgørende for et sundt, evangelisk trosliv. Af sig selv har arbejdet en tendens til at brede sig ud over alle dagens timer og alle ugens dage. Det gælder også og måske ikke mindst arbejdet i Guds rige. Vi knokler og træffer aftaler - uden stop. I arbejdet samler opmærksomheden sig naturligt om vor egen indsats og om de problemer og muligheder, vi ser i forlængelse af vore egne evner og begrænsninger. Perspektivet bliver menneskeligt og horisontalt. Jo mere det kristne arbejde fylder i vores tanke og sind på bekostning af evangeliet, jo større er faren for at glide ind i formørket bekymring og sorg over den åndelige tilstand og udvikling i Guds menighed, i modløshed over vores egen manglende tro og åndskraft, og i træthed over tjenestens og kristenlivets mange krav, fordringer og forventninger.


Derfor er der brug for at stoppe op. Der er brug for en dag til at hvile fra arbejdet og til at huske på Guds store frelseshandlinger. Så blikket vendes fra os selv mod Gud og hans frelse.


"Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud der­fra med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen." (5 Mos 5,15)Sabbatten er en frydefuld dag. Her mindes vi den frelse, som Gud har ført os ind i, og som vi står i hver dag og hvert øjeblik. Vi er ikke ført ud af Egypten, men vi er ført ud af mørkets magt og sat over i Guds elskede søns rige. Dette har været Guds store mål for os. Og vores første og største kald som kristne er at hvile i, takke for og glæde os over denne frelse. Vi kan ikke vise Gud nogen større ære end at takke for og hvile i Jesu fuldbragte frelse! Kristenlivet er ikke bud, krav og fordringer. Det er først og sidst hvile og tak i troen på Jesus. På sabbatten vendes vores blik fra alt det, vi skal gøre og være, til det Jesus har gjort og er for os. Vi mindes om, at vi for hans skyld er Guds elskede, hellige og rene børn - altid! På sabbatten mindes vi også om, at alt i vores liv for Jesu skyld er i Guds stærke og gode faderhænder, Det gælder også det kristne arbejde. Det beror i sidste ende ikke på os selv, vore evner og vores indsats, men på ham. Uanset hvordan vi vurderer den åndelige situation og udvikling, så både vil og kan Gud føre sin troende menighed frem til sejr til sidst. Med blikket vendt mod ham kan vi tjene med frimodighed under alle forhold!


Det, som vi har blikket rettet mod, det får magten over os. Derfor har vi brug for sabbatten. Vi er ikke underlagt den gamle pagts satabatslov. Men Gud kalder os fortsat til at tage os tid til at hvile og til at huske. Det er afgørende for, at vores tro og kristendom, bevares evangelisk, frimodig og glad! "Hvis du tager den hos Herren.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 325606

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,43312788009644sekunder