JESUSLIVET - SAND KRISTEN TRO
   


Kun en Bibel, men mange partier. Hvad er sandhed?



Teksten er lidt anderledes pga. alderen, også hvad angår grammatikken. Vort sprog forandrer sig hele tiden, brug bare den bibeloversættelse du har.




J.C. Raft. 1920.



I elskede, da det lå mig alvorligt på sinde at skrive til jer, om vor fælles Frelse, fandt jeg (Judas) det nødvendigt, at skrive til jer med formaning, om at stride for den tro som én gang er blevet overgivet de hellige. (Judas. brev. vers 3).




På det tidspunkt, da Judas skrev sit brev, var denne tro altså allerede overgivet de hellige, eller Guds menighed. Det, der var sand Kristentro på den tid, må også være det nu. Udtrykket, den Tro, som én gang er blevet overgivet de helliget, viser tydeligt, at der her tales om en bestemt tro, altså ikke om flere forskellige slags tros teorier.




Én Herre, én tro, én dåb, én Gud, og alles Far, som er over alle, og igennem alle, og i alle. Efes.4.5-6. Så sikkert som der kun er én Gud og én Frelser, lige så sikkert er der kun én frelsende og bevarende tro. Den tro der er alt, evigt liv, er den, der i Aposteltiden var overgivet de hellige, den apostlene forkyndte. At prædike, tro eller lære noget, der afviger fra det, Apostlene lærte, må nødvendigvis føre bort fra sand Kristentro. Herom vidner, Paulus i Gal. 1, 8: Men selv om vi eller en Engel fra Himmellen forkynder jer Evangeliet anderledes, end vi har forkyndt jer det, lad ham være forbandet.




Sand Kristentro er Jesu tro.

Den tro, Jesus ejede, og som han lærte sine disciple. der senere forkyndte den i den da værende tids verden, kan med rette kaldes sandkristentro. Det er den tro Jesus ved sin genkomst finder hos de der venter på Ham, og som er rede til at modtage Ham, med olie på deres lamper. Læs Joh.Åb.14. 12 og vers 14.




Men: Mon menneskesønnen, når Han kommer finder troen på jorden? Lukas. 18.8.




Synd vil altid, så længe jorden består, blive ved med at være synd. Synd vil sige at overtræde loven og derved skyde forbi Guds mål med os. 1 Joh.3.4. Vi vil altid blive ved med at være syndere indtil vi kommer af med den og den syndige natur ikke længere har nogen magt over os. Men, det sker ikke ved at Gud laver om på noget af det Han har sagt. Det sker heller ikke ved egne gerninger, men ved en levende tro på Jesus Kristus. (Kristus betyder for øvrigt. Guds salvede).




Gud har lovet at retfærdiggøre, den som har tro på Jesus. Rom.3.26. Den der har troen på Jesus, tror også på det Han siger i Bibelen og følger Ham. Når vi derfor siger, vi tror på Jesus, så betyder det at, vi tror på på det samme som Han troede på og lærte, og handler derefter. Vi gør det ikke af tvang, men af egen frie vilje fordi, vi ved det Jesus lærer os er det eneste Liv, de eneste Sande Vej til Himmelens evige liv, ikke at forstå at vi lever op til vort livs frelse, slet ikke men vi underordner os i kærlighed vor Guds Søn.




Jesus beseglede sin tro med sit blod.

Vi har fået den trom i arv efter Ham. Vi er Guds arvinger ved troen på Jesus. Apostlene anmoder os om at stride for den tro der blev os overgivet. Og den er værd at kæmpe for, fordi ved den tro, Jesu tro, frelses vi, af Guds nåde er vi det vi er i Jesus Kristus.




Som stifter af den nye pagt måtte Jesus nødvendigvis ordne denne pagt, før Han døde. Ingen kan lægge noget til et testamente, efter den der lavede testamentet er død, noget sådan må finde sted mens vedkommende lever. Ingen ophæver et menneskes retsgyldige stemplet testamente. Ingen kan lave om på den arvepagt den afdøde bestemte eller føje noget til. Galater. 3.15.




Jesu tro må derfor findes i Bibelens testamente. Vi kan jo ikke vide hvad Jesus har testamenteret til os, om vi aldrig læser eller hører testamentet.




Vor tro må være bygget på apostlenes og profeternes grundvold, med Jesus kristus, troens banebryder, som hovedhjørnesten, i hvem hel bygningen sammenføjes, og vokser til et helligt tempel i Gud Herren. Efes.2.19-22. Gud menighed fremstilles som en bygning, et helligt tempel i Herren Jesus, og Guds bolig i Ånden. Dette tempel eller bygning hviler på apostlenes og profeternes grundvold, men Jesus Kristus er og bliver hovedhjørnesten.




Det var Jesu Kristi Ånd (HelligÅnden) der vejledte de hellige skribenter. Gennem dem vidnede den om Jesu Kristi lidelser og efterfølgende herlighed. Det er også Den samme Ånd som den dag i dag vidner om Sandheden, Jesu tro og liv ved mange sande profer og apostle. (Apostle betyder for øvrigt udsendte).




1.Peter.1. 10-11.Jesu Kristi Ånd taler gennem profeterne såvel som gennem evangelisterne og i brevene. Hvad enten vi derfor læser i det gamle eller i det nye Testamente, er det Jesus Kristus, der taler til os. Forfatterne er kun redskaber, som vi også ser i dag, det redskab, hvor igennem Jesus Kristus taler.




Læst på den måde bliver Bibelen en ny Bog. Man hører Jesu Kristi stemme og erfarer Sandheden af hans talte ord. De Ord, som jeg har talt til jer, er Ånd og er Liv. Joh. 6, 63. Bibelen bliver som et personligt brev, vi har fået direkte fra Jesus Kristus. Hvor skønt! På dette Ord bygger vi vor tro. Det er vor regel og rettesnor, en lygte for vor fod og et lys på vor vej. Deri henter vi trøst og opmuntring, og derfra får vi kraft og styrke i prøvens time. Alt sammen leveret af Den Hel Lige Ånd til den enkelte, oversat så alle kan forstå talen på de forskellige menneskers sprog og fatteevne. Gud forlanger ikke, at alle skal være teologer eller kunne læse og skrive for at følge Jesus Kristus og forstå Hans Ord. Troen gives til høj og lav og den modtages altid i enfoldighed. Jesus siger om vi ikke alle bliver som børn, kommer vi slet ikke ind i Himmeriget.




Grundlæggerne af den kristne Kirke/menighed byggede udelukkende på apostlenes og profeternes grundvold. Jesus Kristus og ikke nogen anden doktrin eller lære:Vi har det gamle og det nye testamente, i modsætning til Jødekirken, der kun hviler på den halve grundvold, det gamle Testamente. Vor tids kristendom er desværre godt i gang med at rive den halve grundvold (det gamle testamente) ned, mens de igen forsøger at fjerne Hovedhjørnestenen, troen på Jesu Kristi guddommelige fødsel. Og de tager det ikke så alvorligt længer om de følger Jesus eller ikke i deres liv, ofte bygges der på helt andre grundvolde en Jesu Kristi tro og lære.




I sin bjergprædiken betoner Jesus nødvendigheden af at bygge på hele Grundvolden. Han siger: «Derfor, hver den, som hører disse ord, som er mine Ord, og gør efter dem, ham vil jeg sammenligne med en forstandig mand, som byggede sit hus på Klippen, og regnen faldt, og floderne kom, og vindene blæste og slog imod dette hus, og det faldt ikke; fordi det var grundfæstet på Klippen. Og hver den, som hører disse ord, som er Mine Ord og ikke gør efter dem, skal sammenlignes med en tåbe, som byggede sit hus på sandet, og regnen faldt, og floderne kom, og vindene blæste og væltede ind mod dette hus, og det faldt, og dets fald var stort. Matt. 7, 24-27.




Lad os forestille os, at to mænd bygger hver et hus, det ene ved siden af det andet. Af udseende er de ens, lige store, og der ser stort set ikke ud til at være nogen forskel. Den ene byggede på en solid grundvold/fundament, den anden på sand. Så en dag kommer et enormt uvejr med orkan og regn, og det ene af husene ligger i ruiner, mens det andet står uskadt. Beboerne i det ene hus ligger også i ruinerne, de mistede alt, men i det andet hus har man det godt.



Den, hvis tro er bygget på noget andet end Gud, Herrens Ord, går under i livets storme, som vi alle uanset troens grundvold kommer ud for. Den, der bygger på apostlenes og profeternes grundvold, trodser derimod alle storme og går uskadt igennem alt, ja, kan endda være læhegn for andre. Det menneske er den samme i storm som i solskin, det menneskes tro er lige stærk, hvad enten det ser mørkt eller lyst ud. Tillidsfuld og frejdig går det menneske sin gang gennem livet. Det menneske er altid glad og lykkelig på trods af. På en sådan passer Sal. 120, 1: De, som har tro og tillid til Gud Herren i alle ting, de er som Zions bjerg, der ikke rokkes, men bliver evigt. Og igen: Hvem iblandt jer, frygter Gud Herren, og adlyder hans tjeners stemme? Når han vandrer i mørke og har ikke lysets skin, skal han stole på Gud Herrens Navn, Ja stole fast på sin Guds Es. 50, 10.




Desværre vises der en forbavsende ligegyldighed, når talen drejer sig om det vigtigste af alle spørgsmål, vor sjæls frelse. De fleste bekymrer sig ikke om disse spørgsmål; de er så optaget af andre ting, at de ikke tager tid til at undersøge, om der er en hel eller en halv eller slet ingen grundvold under det hus, de bor i. De følger med strømmen, det går nemmest. De tror og lærer det samme som deres fædre ,uden at spørge og undersøge, om det, fædrene troede, var sand Kristentro, bygget på apostlenes og profeternes grundvold, eller ej, den menneskelige indførte tradition vejer tungere end Guds grundvold, vi plejer at gøre sådan, vi gør som vi har lært hjemmefra hedder det sig. Sådan bar man sig også af på Jesu tid på jorden. Sådan handlede man også på Luthers tid, og på helt samme måde handler desværre alt for mange på vor tid. Også lige nu selvom du måske synes det er noget gammelt du læser, om de gamles grundvold, bygges der ofte på en forkert grundvold og husene bliver derefter.




De der undersøger og gransker/efterforsker, disse spørgsmål i Lyset af de Hellige skrifter, og som vender tilbage til apostlene og profeternes grundvold, anses ofte for at være blevet forført. De beskyldes for at ville indføre en ny lære, og vil indføre lovens krav igen som frelsesvejen, endskønt det modsatte er tilfældet.




Når der siges. Følg Jesus. Lær af Ham. Lær af apostlene og profeterne lyder der et kor af mumlen blandt mange. Samme anklager blev rettet mod Jesus, apostlene, profeterne Luther, Wesley og mange andre Sande tros efterfølgere og forkyndere. Hvor meget bedre ville det ikke have været, om mennesker på den tid, som nu, havde undersøgt sagen, med Guds Ord som grundlag vejledt i dette ved HelligÅndens lys? I stedet for at forfølge og anklage disse sandhedsvidner, der vejledt af Guds HelligeÅnd, forkyndte Guds Sandhed og forsøgte at lede mennesker tilbage til de gamle stier, Jer.6.16-19.




Hvordan kommer man til at eje den sande kristne tro?

Lad os høre hvad Apostlen Paulus har at svare os på dette. Altså! Troen kommer af det der høres, og der høres kommer i kraft af Jesu Kristi Ord. Ro. 10.17. Jesus forklarer os om Guds Ord. At det er ligesom en der går ud og sår noget korn. Kornet er Guds Ord, siger han. Ligesom sædekornet falder i jorden, hvor det, når den passende varme, og fugtighedsgrad er til stede, spirer og vokser op og bærer frugt, således spirer og vokser Herrens Ord i vore hjerter og sind. De, der hører Ordet og tillader Gud at gøre det levende i deres livs indre, kommer i besiddelse af sand Kristentro. Ordet lever i dem, det vil sige, det, der står i Ordet, vises i deres daglige liv. Guds Ord er levende og kraftfyldt. Heb. 4, 12. Sand Kristentro må derfor nødvendigvis være en levende tro. Om ikke, er det kun menneskets religiøse filosofiske livsanskuelser, der gør dem til at ville kalde sig for kristen. Uden Ånd intet liv, uden HelligÅndens krafts liv i den enkelte ingen sand kristentro, men et dødt religiøst liv, uden glæde og fred.





Ligesom træet kendes på sine frugter, således kendes en Kristen også på sine gerninger. Disse fortæller, om hans tro er ægte eller ej; målestokken er Guds levende Ord. Er vort liv ikke i harmoni med den hellige skrift, så er vor Tro heller ikke ægte, men vore egne tankers formodninger som aldrig fører et eneste menneske ind i Himmelen. Så hviler den ikke på apostlenes og profeternes Grundvold, Jesus Kristus. Så er den en død religiøs tro, som Jakob siger. Ligeså er troen også, om den ikke har gerninger, død i sig selv. Men, man vil sige: Du har tro, og jeg har gerninger. Vis mig din tro uden gerningerne, og jeg vil af mine gerninger vise dig troen. Du tror, at Gud er én, deri gør du ret, de onde ånder tror det også, og ryster. Men du skalvide, du tomme menneske! At troen uden gerninger er unyttig?" Fordi, ligesom legemet er dødt uden ånd, på samme måde er troen også død uden gerninger. Jak. 2.17-20 og vers 26.





Her får du at vide, hvad ægte, sandt kristen tro er, du ser hvad sand og levende tro er, hvordan den ytrer sig. «Ved den fik jo de gamle godt vidnedsbyrd. Heb. 11, 2. Det er nemlig sådan at. Det er ikke dig der lever længere som Kristus troende er det Kristus der ved sin HelligeÅnd lever i dit sted. Derfor er ægte kristentro en aktiv tro som gør gerninger ved ånden som Gud forud har tilrettelagt vi skal vandre og leve i.




Mange tror, at man under den gamle pagt blev retfærdiggjort ved gerninger, medens man i den nye pagt retfærdiggøres ved tro. Ganske vist forsøgte mange jøder det; men det mislykkedes, og at det ikke lader sig gøre lærer den hellige Skrift meget tydeligt. Intet Kød vil være retfærdiggjort for ham af lovens gerninger; fordi ved den kommer der kun erkendelse af synden. Rom. 3, 20.




Menneskerne er aldrig blevet retfærdiggjort på nogen andre måder, end ved tro. Hør, hvad Hebræerbrevet siger. Ved, eller i, tro ofrede Abel Gud et bedre offer end Kain, og ved den fik han det vidnesbyrd, at var retfærdig, idet Gud bevidnede sit velbehag i hans tros offer, og ved den taler han endnu efter sin Død. Det var ved at handle i tro, at Abel ofrede et bedre offer end og det var ved denne tro, han blev retfærdiggjort.





Alle disse Brødre gik hen for at ofre.

Abel, bar af hans første avl, et offer til Gud. Men, Kain lavede et offer til Herren af jordens frugt. 1. Mos. 4, Gud havde befalet at ofre et lam, en buk eller en ren due, men det passede bedst med Kains håndtering at ofre jodens Frugt. Måske har han ment, at Gud ikke tog nøje; et offer var jo dog et offer! Abel havde til gengæld taget Gud Herrens undervisning alvorligt, ved at være Guds Ords gøre i tro på at Gud mente hvad Han sagde, og ofrede af sin hjords førstefødte. Ved Tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle og blev ikke fundet, fordi Gud havde taget ham fordi ved bortagtelsen, har han fået det vidnesbyrd, at han havde behaget Gud. Heb. 11, 5. Enok levede blandt en ugudelig slægt. Det var en vantroens tid, men han bevarede en levende tro.




De, der lever, når Jesus Kristus kommer igen, og som er i besiddelse af en lignende tro, tages også til Himlen uden at smage døden. 1.Kor. 15, 51. 52.Ved tro var det, at Noah blev advaret af Gud, og i Gudsfrygt indrettede han en ark til frelse for sit hus: ved den tro, domfældte han verden og blev arving til retfærdigheden. Heb.11,7. Hvordan kunne Noahs tro fordømme verden, som da gik til grunde? Netop derved, at han gjorde nøjagtig, som Gud, Herren havde befalet. Uden at agte på hån og spot, tog han fat på at bygge arken. Menneskeligt set var der ikke udsigt til, at han nogen sinde skulle få brug for den; men det brød han sig ikke om. Hvert hammerslag på arken bekræftede, at Noah troede på Gud, Herrens forudsigelse om en syndflod. Hans tro fordømte verden, og ved den blev han retfærdiggjort. Arving til retfærdigheden ifølge tro. Abraham havde det godt, hvor han boede, før Gud, Herren kaldte ham. Men uden at gøre indvendinger adlød han Gud, Herren. Han spurgte ikke, hvor han skolde hen, han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen. Heb.11, 8.





Kun én Bibel.

Der er kun én Bibel, og den er ens i alle lande og i alle sprog. Den er Guds Bog til os, den er indblæst af Gud. Den er vor regel og rettesnor, en vejleder. Den taler klart og tydeligt, og den siger ikke eet og mener et andet. Dens Åbenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige. Sal. 119, 130. Hvad denne Bog har udrettet i de lande, hvor den har fået indpas, er ikke små ting. Ingen anden Bog kan tilnærmelsesvis opvise magen. Dens indflydelse er uden lige, dens Magt er uden sidestykke.





Hvorfor er der så mange partier?

Jeg bruger ordet, parti, fordi det forstås bedst. Paulus var de første kristnes menigheders partileder. Ap.g. 24,5.14, Herfor er der så mange forskellige religiøse partier, Når der kun er én Bibel? Spørgsmålet bliver endnu mere underlig, når vi samtidig husker på at alle disse partier påberåber sig Bibelen og bekender sig til at følge dens lære. Mange er religiøse, uden Kristi levende tro, de siger de tror men, de er ikke alle af samme tro, de har ikke alle samme Ånd, man skal fødes på ny af Guds Ånd og Hans Sandhed, ellers ender man med at være lovbunden og religiøs betonet, uden Åndens frie liv i Kristus. Man må sige, ikke alle bygger på troens grundvold med Jesus Kristus som hovedet for kirken/menigheden, mange bygger udelukkende på Bibelens lære uden Ånds åbenbaring, derfor er der så mange partier, som hver i sær bygger på det menneske der grundlagde partiet, og ikke på Jesu Kristi lære og sande trosgrundvold. De første byggede ikke på menneskers partier, som farfædrene, hykleren, og de skriftkloge gjorde, de byggede alle udelukkende på Gud Herrens Ord, derfor kunne der kun blive plads til en menighed, nemlig Jesu Kristi menighed bygget af Ham af de levende stene som bød sig til.



Derfor må vi huske på vore vejledere, og ikke sige, de var den gang, vi skal gå tilbage og igen bygge på Jesu Kristi sunde lære og grundvold.v13 indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde. v14 Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje, v15 men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus. v16 Ud fra ham føjes hele legemet sammen og holdes sammen, idet hvert enkelt led hjælper til med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed. Efes. 4.13-16.



Er det bibelens skyld?

Det er ikke Bibelens skyld at, der findes alle disse partier, indenfor kristenheden. Årsagen er et helt andet sted, og den var allered tilstede på de første apostles tid. Paulus siger. Det er lovløshedens hemmelighed, der er i udbrud. 2 Thess. 2, 7. Mænd inden for den apostoliske menighed (apostlenes første kirke), var begyndt at forkynde et anderledes evangelium. Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod. v29 Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. v30 Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene v28 med sig. v31 Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vejledt hver enkelt under tårer. v32 Nu overgiver jeg jer til Gud og til hans nådes ord, som formår at opbygge og at give arven til alle dem, der er helliget. v33 Sølv eller guld eller tøj har jeg ikke forlangt af nogen. v34 I ved selv, at disse hænder har tjent til alt, hvad jeg og mine medarbejdere havde brug for. v35 Jeg har vist jer, at ved at arbejde sådan bør man tage sig af de svage og huske på de ord, Herren Jesus selv sagde: ›Det er saligere at give end at få.‹ Apg.20.28-34.


Mennesket vendte sige mere og mere bort fra Gud Herrens Ord, som de gør i dag, ved at sænke dørtærsklen mere og mere, gjorde de allerede på de første apostles tid. De vendte sig også fra Herrens Ord til fabler, og har selv taget sig lærer til sig, som ikke er fra Herren af. Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige: v2 Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og mev1d stadig undervisning! v3 For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. v4 De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter. v5 Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste. 2.Tim.4.1-5. Paulus gjorde noget ved sagen. Han indskærpede dem den sunde Sande lære. Det samme må vi også gøre, vi må indskærpe at menigheden/kirken ikke bygges på menneskelig partier men på apostlenes lære med Jesus kristus om hovedet for Hans menighed.


Folk undres over kraften ikke altid er tilstede som de jar læst om i Bibelen. Hør. hvad Jesus siger: I farer vild, fordi I ikke kender skrifterne, ej heller Guds Kraft. Matt. 22.29. Saddukæerne mente, at deres anskuelse, filosofiske teologi, angående frelsen var bygget par Guds Ord, men Jesus påviste, de en hel anden mening i Skriften end den disse meninger/konklutioner, de selv var kommet til. De havde ganske vist, et teoretisk kendskab til den hellige Skrift; men i virkeligheden kendte de den ikke. Ingen kan i Sandhed kende Skriften uden samtidig at kende Guds Kraft. Her har vi også et frafald i dag, mange kristne vil nok kende skrifterne og have skriftens bevis for deres frelse, men Guds krafts HelligeÅnd fornægter de.





Hvad er Sandhed?

Guds Ord er Sandhed. Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed. Joh. 17, 17. Guds Ord indbefattet hele den hellige Skrift. Engelen kalder den Sandheds Bog. (Dan. 10, 20), og Salmisten siger om Herrens Bud: Alle dine Bud er Sandhed. Sal. 119,151. Som vi har set, har vi fået den hellige Skrift ved Kristus. Det er hans Ånd. der taler igennem alle de inspirerede Forfattere; som vi går ud fra når vi prædiker. Jesus er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved ham. Joh. 14, 6. Vel at mærke ved Sand tro på Ham, i Hans Ånd og Hans Ånd i os.





Om du ønsker sand kristentro.

Så må du selv være i den Sande tro. Født der til ved Guds nye fødsel af dig. Det er du om du selv personligt er i Herren Jesus. Du i Ham og Han i dig. Du I HelligÅnden og HelligÅnden i dig. Da lever du ikke selve længere, da lever Kristus ved sin Ånd sit eget sande trosliv som et ægte kristent liv bør leves i dig.

Amen.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 317257

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,58486080169678sekunder