JESUSLIVET - SE DU OPAD.

Se du opad.


År 1963.


www.bibelen.dk



Kender du den lille djævel, som hedder mismod? Har du kæmpet med ham? Har du hørt ham hviske inde i dit øre sit håbløse: "Det nytter ikke"?


Du så på dig selv, og du blev modløs. Din tro er jo, så skrøbelig. Du vidste ikke engang, om du kunne kalde den tro. Den kunne ikke rykke noget bjerg op og kaste det i havet, ja, den kunne næppe flytte et halmstrå. Måske var det alligevel bare indbildning alt sammen, det med at du kalder dig en troende. Du blev heller ikke bedre. Målet skulle jo være, du blev hellig, men hvor var helligheden? Nytter det i det hele taget? Du lider nederlag på nederlag. Tanker formår du ikke at holde styr på. Fristelsernes store lokken ryster dit indre menneske, som en tornado der ryster alt fra hinanden, som den kommer i berøring med.


Og frugterne? Hvor er de? Hvad gør du egentlig for Jesus? Har du egentlig noget neg med dig på den store høstdag? Du står måske sørgende, og fortvivlet, når det gælder disse ting og du hører mismodets lille djævel hviske: "Det nytter ikke." Hvad kan du egentlig gøre? Du har ikke evnen og anlæg til den slags arbejde. Du skal bare ikke dumme dig, for det bliver alligevel til sidst en fiasko. Du er jo mere eller mindre en stor misforståelse, som i grunden ikke burde være født. Alt er jo bare som det plejer. Nytter det at bede for dine kære? De kommer jo ikke I mange år har du bedt Gud, om han vil frelse der, men de er jo endnu længere borte end de nogen sinde har været. Og hvad nytter det i grunden du fortæller du er en kristen, når du ikke selv bliver bedre. Nej det nytter vel ikke. Nytter det i det hele taget at fortsætte på den vej? Er det hele ikke bare en gang fantasi og opdigtede overleveringer. Jeg kan vist ikke længere kalde mig for troende. Nej jeg er nok en af de fra faldende. Jeg kan jo ikke.


Er det måske dig, der står i vejen for dem. De vil jo ikke. Det er ikke let at stå alene der hjemme, særlig når man er så svag og lille. Nytter det i det hele taget at fortsætte på den vej? Lysten til at læse Guds ord er så lille. Sorgen over synden så stor. Vækst i nåden ser du ikke noget. begynder på ny og på ny, men du kommer ikke længere. Kan du ikke lige så godt opgive det hele? Sådan kæmper mange med modløshedens lille djævel. Og får han først et lille tag, slipper han ikke så let sit tag i dig igen.


Modløsheden gør hånden slap og knæene svage. Den føder uro og angst. Forsagtheden binder, og frimodigheden er kun en drøm. Det eneste der er til bage er minder om den gode tid som engang var. Og drømmene om en Himmel uden ufred. Den ånd er ikke fra Gud, for han gav os ikke modløsheds ånd, men krafts og kærligheds og besindigheds ånd. 2. Tim. 1,7. Til alle modløse, forsagte sjæle lyder det i dag et stærkt råb. Se op! Med blikket fæstet på jorden kan du ikke blive andet end forsagt, nedtrygt og deprimeret. Så længe du ser indad på dig selv, kan du ikke blive andet end modløs.


Men se op! Der i ligger hele din frimodighed. Kast ikke længere din frimodighed bort, den har stor løn ifølge. Se op. Se op. Jeg mødte en dag de to ord og har siden ikke kunnet glemme dem. Jeg havde været ude på sygebesøg, men det så ud som om ingenting nyttede. En vendte sig mod vægen og ville ikke høre, en anden ville bare diskutere, og en. tredje var bitter og ville ikke tage imod budskabet om Guds kærlighed. Egentlig skulle jeg også have været hos flere andre. Men jeg var blevet modløs. Hvad skulle det nytte at besøge flere. Ingen ville jo alligevel høre den dag, men jeg orkede ikke mere. Mismodig gik jeg hjemad, blikket var sænket og troen svag.


Da spærrede pludselig en lang stang fortovet, på den hang et trekantet, blåt skilt, og på skiltet stod de ord: "Se op!" Det var en blikkenslager, der arbejde på taget, som havde sat dette op for at få folk til at se sig for og passe på, når de gik forbi. Dette var jo en advarsel om at det var fare på færde og man skulle være på vagt. Og se opad netop for ikke at få noget i hovedet, som man kunne få varige men, og skader af og i sidste ende kunne koste en sit liv.


Jeg synes, at jeg kan se de ord for mig endnu. For min del. blev det, som var de skrevet med Guds finger. Det var netop, hvad jeg trængte til, for det budskab "se op" magt over mismodet. Og nu er det en hilsen fra Himmelen til dig i dag. Den er luft under slappe vinger. Den fordriver forsagtheden som morgensolen fordriver mørket. Den fylder sindet med frimodighed og glæde. hvorfor er du nedbøjet, min sjæl, og hvorfor bruser i mig? Se op! Der oppe er Jesus, din Frelser, han som købte dig sit blod. Og han lever. Du skal huske i dag, at Jesus er ikke død. Han var død, men se han lever!


Nu åbner han sin favn mod dig og siger: Kom til Mig du som arbejder og har det tungt, og jeg vil give dig hvile. Se op og tro dig frelst i Jesus. Hans blod renser os fra al synd. Dine overtrædelser tager han fra dig og er dig frelses fryd. Du er salig. Om du da lytter til det? Ja, det nytter. Se op. Han beder for dig, om at din tro ikke skal svigte. Han giver den trætte kraft, en som ingen kræfter har, giver han stor styrke. Han er nøglen til de lukkede døre, du står overfor. Han er hjælp for den hjælpeløse og nåde for den, som faldt.


Se op. Se op Din Frelser venter på at du kommer til Ham og se op ad. Nytter det at bede? Ja, Gud ske tak og lov. Din bøn er svag, men den rører ved hans almægtige hånd. Han har rejst sig for at bønhøre dig. Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg (Es. 65, 24). Din tro er lille, og dog er den af Gud. Se op til ham, som er troens ophavsmand og fuldender, og bed som manden fordum: "Jeg tror, Herre, hjælp min vantro." Forgæves vil du lede efter hjælpen i dit eget hjerte. Hjælpen er alene hos Jesus. Herren er din styrke og din lovsang. Se du nu hen til Jesus og du vil snart atter stråle af frelsens glæde. Strål med glans af Guds ansigt, jeres ansigter skal ikke beskæmmes/blive til skamme. (Sl. 34, 6).


Så længe Peter så på bølgerne, han gik på, sank han, men da han så hen til Jesus, var han reddet. Når de Israelitter, som var blevet bidt af de giftige slanger, så hen til kobberslangen, blev de helbredt. Se op! Og regn med Gud. Løft dit blik fordi, snart kommer også Han, som skal komme. Det er vort salige håb og vor hellige forventning. Derfor råber vi på det navn, navnet Jesus som er navnet over alle navne. Vi råber til hver andre i mørkets timer. Se op ad Jesus kommer snart og vor forløsning stunder til. Se op! Herren kommer. Han står ved sine løfter. Han vil komme i skyerne og tage os til sig. Se nu op ad og ikke på dette jordiske liv og dig selv. Guds børns vej til herligheden er en korsvej. Den er trang og ofte stejl. Men tab ikke modet. Herren kommer! Se op, det er kun en liden stund. Er nøden svær, er du træt på pilgrimsvandringen, og dit hjerte som et træ, hvis krone stormen ryster, fat dog mod, for snart kommer Jesus. Det er en kort tid, så er al kamp forbi, al nød slut, alle fristelser hørt op. Da har du vundet den evige sejr.


Har verdens Ånden fået tag i dig, tynger søvnen, oser din lampe? Se op, brudgommen kommer. Våg og bed! Et blik opad vendt i forventning holder dig vågen, og vågne kristne er stærke. Gå udenfor lejren for at lide med ham, for at få del i Kristi vanære. Der vindes også sejren.

Se op! Men er du fremmed for Jesus, og går du din sorgløse gang og synes at glemme det evige, da standses du i dag af et lille skilt. Det er et varsko. Skiltet er sat der, for at du skal tage dig i agt. Du ser mod jorden og hvad den ejer. Men alt det forgår. Se op og husk du er et menneske med en udødelig sjæl, en evighedsvandrer!


Kom til korset. Lad dig frelse af nåde. For kun der kan du glad vente ham som kommer.

Amen.

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 359232

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,61743497848511sekunder