JESUSLIVET - SOL OG SKJOLD.

Sol og skjold


www.Bibelen.dk


Sal. 84,12: ”Gud, Herren er sol og skjold, Gud, Herren giver nåde og ære. Dem, der vandrer i oprigtighed, nægter han intet godt.”

 

For det første bliver vi mindet om, at Gud er sol. Jesus er Verdens Lys, et lys som skinner i mørket, og som mørket ikke kan få bugt med. Tilsyneladende fik mørkets gerninger bugt med lyset, men det var også kun tilsyneladende, for Jesus opstod.

 

Hvad er det karakteristiske ved solen?

Den giver liv, den varmer, uden den var der intet liv på jorden, som kunne trives. Her er den første pointe: Jesus er som verdens lys oplysende og varmende.

 

Dernæst er Gud vort skjold mod alle modbydelige angreb i den åndelige verden. Et skjold, som er støbt af den rødglødende kærlighed fra Jesu stedfortrædende død, hvor ordene ”Det er fuldbragt” er garanti for skjoldets styrke. Ingen pil vil kunne trænge igennem, om den så kommer fra mørkets skjul.

 

Han vil give os alt, hvad vi behøver, hvis vi holder os tæt til ham. Gud er sol og skjold.

 

Glem ikke. Slm.1.

Lykkelig den, som ikke vandrer
efter ugudeliges råd,
som ikke går på synderes vej
og ikke sidder blandt spottere,
men har sin glæde ved Herrens lov
og grunder på hans lov dag og nat.

 

Han er som et træ,
der er plantet ved bækken;
det bærer frugt til rette tid,
og dets blade visner ikke.

Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

 

Sådan går det ikke de ugudelige;
de er som avner,
der blæses bort af vinden.
Derfor står de ugudelige ikke fast ved dommen,
syndere ikke i retfærdiges forsamling.

Herren kender de retfærdiges vej,
men de ugudeliges vej går til grunde.

 

Gud er. Jeg er. Husk det, også lige nu hvor du ikke kan se det. Jesus har ikke forandret sig. Han er din klippe, som står urokkelig fast, også selv om alt valker i dit liv.

 

Jesus beder for dig lige nu. Han går i forbøn hos Faderen for dig, lige nu.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 325602

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,37447500228882sekunder