JESUSLIVET - SYNG EN NY SANG SLM 149


Jan Lund Nissen.2011.



Slm. 149.


v1 Halleluja. Pris Herren.



Syng en ny sang for Herren, hans pris i de frommes forsamling! Vi har en ny sang at synge. Ja tak! Men når nu det hele falder sammen om ørerne på os, vort humør er sort, vi kan ikke det vi kunne før, vore kræfter er ikke som de var engang. Kan vi så synge sange til Gud Herren? Nej, vi kan ikke synge i os selv Når vi ikke er vel til mode er det håbløst for os.



Men, her kommer Jesus til os med sin glæde, han sender os hjælp i kraft fra Hans egen Hel lige Ånd, som begynder at minde os om melodier, salmer, sange, ord. Og inden vi ser os om begynder vi at synge inde i vort indre, og det giver sig udslag i vort velbefindende, vi er igen glade på trods af. Læg lige mærke til Hel lige Ånd, det er altså den helt samme Ånd som er i Gud, som Jesus har i sig og som Han sender med nåde og hjælp i rette tid.



v2 Israel skal glæde sig over sin skaber, Zions sønner skal juble over deres konge. Hvem er det så lige der har disse glædens gælder? Det er Israel, Guds første fødte folk. Så siger nogen, ja, men vi skal jo da lige huske hvem de forskellige ting i Bibelen er skrevet til, det her er jo til Israel, underforstået det ikke gælder os, de tager altså fejl. Vi er en gren på vintræet (Joh.15). Dvs. Vi har samme Gud som Israel. Derfor kan vi på trods vore omstændigheder glæde og fryde os over Israels Gud, som er Alfa og Omega begyndelsen og enden. Trofast, retfærdig er gud som kaldte os ud af mørket og satte os med Sig i det Himmelske.



v3 I dans skal de lovprise hans navn,til pauke og citer skal de lovsynge ham. Hvordan det? Vi er jo svage, måske kan vi ikke gå så godt, måske handicappede på andre måder. Og så siger Guds Ord vi skal danse? Vi kan danse og fryde os i HelligÅnden, i vort indre kan vi på trods af det ydre glæde og fryde os. Fordi vi et i Jesus Kristus er det muligt at være tryg og glad indvendig, også selv om det ikke altid kan ses i vort ydre er det muligt fordi. Jesus glæder sig ved sin Ånd i os kan vi være glade i dans og lovsang, også selv vort ydre ikke kan det. Det er som om den nye skabning inde i os, lever et selvstændigt liv og gør at vi også selv bliver glæde og frie for alt på trods af det ydre.


v4 For Herren glæder sig over sit folk, og smykker de ydmyge med frelse. Uanset hvordan vi ellers kan have det, fryder Gud sig over os, som sit folk. Han smykker de ydmyge, de der ikke er noget i menneskers øjne, de som måske glemmes af andre fordi de ikke kan det de før kunne, de bliver smykket med Guds frelse.


v5 De fromme fryder sig i herlighed, på deres leje bryder de ud i jubel. Vi er sat med Kristus i det Himmelske, derfor fryder vi os i herlighed, vi kan i ånden gå ind for Guds trone og udøve tempel - tjeneste for og med vor Gud i Ånden. Derfor sker det at vi ligger og fryder os i Ånden når vi er gået i seng, det på trods af vi er skrøbelige i vore legemer.


v6 Fra deres struber lyder hyldest til Gud, i deres hænder har de tveæggede sværd, (Guds fulde rustning efes. 6) Vi beder, for andre, vi kæmper for andre, og vi sejrer fordi vi har Guds Ords sværd i vore hænder. Det er tveægget. Dvs. det deler. Det sætter et dybt spor et skel som deler vor Ånd fra alt vort kød. Derfor, selvom vi er svage i kødet er vi stærke i Ånden og kan derfor give Gud vor hyldest.


v7 så de kan hævne sig på folkene, straffe alle folkeslagene v8 og lægge deres konger i lænker, deres fornemme i fodjern. v9 Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, til herlighed for alle hans fromme. Ingen af os ønsker jo at være hævngerrige. Men Jesus siger. Hvad vi binder på jorden skal være bundet i Himlene. Hvad vi løser på jorden, skal være løst i Himlene. Det kan vi alle som troende gøre på trods af vort ydre. Om vi ikke kan andet, kan vi altid gå i forbøn for alle, og være med til at binde og løse.



Kan vi virkelig alt det? Ja om vi tror på det vi selv siger. Alt formår vi i Ham som giver os kraft? Er det vor tro, kan vi, er det ikke vor tro, i Ham, Han i os, kan vi ikke. Vi er og bliver magtesløse pga synden. Men helt nye skabninger i Jesus Kristus. Alt formår vi i Ham der giver os kraft og styrke der til. Men vi formår altså ikke noget i os selv.



Amen.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 316917

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,34058690071106sekunder