JESUSLIVET - TANKER.ORD PÅVIRKER DIT SIND.



Tanker og ord påvirker dit liv og sundhed



www.Bibelen.dk




Bibelen er Guds brugsanvisning på, hvordan det menneskelige liv skal leves og hvordan det giver mening og tilfredsstillelse. Men menneskene har forladt "brugsanvisningen" på det gode liv, vendt sig bort fra Gud og taget deres liv i egne hænder, til stor skade for dem selv. Sal. 36:4-5: "Hans munds ord er uret og svig, han har ophørt at handle klogt og godt, på sit leje tænker han uret, han træder en vej, som ikke er god, det onde afskyr han ikke."


Mundens ord er et resultat af de tanker vi tænker og fortæller om vor sindstilstand. De afslører, hvad vi dybest set indeholder. "Brugsanvisningen" til det gode liv, Bibelen afslører os.



Sal. 94:11: "Herren kender menneskets tanker, thi de er kun tomhed."
Vore egne tanker, som kommer fra vort eget sind, kan ikke hjælpe os til et lykkeligt liv med mening i. Vi må have dem byttet ud med Guds tanker. Es. 55:7-8: "Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade. - Thi mine tanker er ej eders, og eders veje ej mine, lyder det fra Herren."


Der må en omvendelse til i vort sinds dybder, vi må forlade vore egne tanker og veje og modtage Guds tanker. Gud sagde jo i Salme 36, at vi havde ophørt med, at handle klogt og godt. Vi må tilbage i udgangspunktet og begynde på ny med, at læse "brugsanvisningen." for det meningsfulde menneskeliv.
Vi må tage imod Guds Ord, så det bliver vore tanker, så vil lykke, glæde og fred, samt sundhed og lægedom følge os! Ord. 18:21: "Død og liv er i tungens vold, hvem der tøjler den, nyder dens frugt."



Vi kan ikke udtale alt med vor tunge uden konsekvenser. Den danske lov har sine regelsæt for, hvad der er tilladelig at sige. Det kan koste bøde eller fængselsstraf, at overtræde disse love. Og de ord vi fremføre kan bringe os ind i nogle handlinger vi senere bittert fortryder. Sådan er det også i den åndelige verden.



Hvad vi udtaler med vor tunge positivt eller negativt har indflydelse på vort sind og på andres tanker og sind. Vi kan tale Guds ord til velsignelse for os selv og andre eller vi kan tale negative ord ud fra bitterhedens sind i os osv. Alt bærer sin pris. Ord. 3:1-2: "Min søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! Thi en række af dage og leveår og lykke bringer de dig."



Jeg læste for nylig en artikel, som fortalte, at man endelig har bevis for, at lykke smitter selv iblandt mennesker, som ikke kender hinanden, men bare møder hinanden. Forskerne fandt frem til, at også ulykkelighed smitter. Helt op til et år fandt forskerne ud af, at et menneskes lykke havde påvirket andre.


Bibelen siger, at der intet nyt er under solen. Forskerne har ikke fundet frem til andet end det, bibelen har sagt hele tiden. Lykke, glæde eller ulykkelighed og bedrøvelse kan komme fra vore omstændigheder, der så påvirker vore tanker, der igen påvirker vor sindstilstand. Det er ikke ligegyldigt, hvad tanker vi tager imod. Vort sinds tilstand har stor påvirkning på vort legeme. Ord. 17:22: "Glad hjerte er godt for legemet, nedslået sind suger marv af benene."


Vi har selv et ansvar for, hvad vi lukker ind i vore tanker. Men det ansvar kan vi kun røgte, hvis vi er bevidste om vore tanker. Tanker og følelser påvirker hinanden, derfor er det af stor betydning, hvad vi retter vort fokus på. Hvis vi hører to tale sammen og der hører vort navn blive nævnt uden egentligt, at vide, hvad de taler om, så begynder vore tanker og derved også vore følelser, at kredse om, hvad de sagde om os. Hvis den, som udtalte vort navn var en som vi ikke syntes om, så er vi sikker på, at det var noget negativt han sagde og vi fik yderligere noget imod vedkommende. Hvis det var en, som vi havde et godt forhold til, så var det nok noget godt vedkommende fortalte om os osv.



Hvis vi er depressive vil vi hurtigt tænke negativt og møder vi en ven, som ikke lige hilser på os, så tænker vi, hvad er der i vejen, har han noget imod mig, hvad har jeg gjort ham. Det kan sætte en hel kæde af negative tanker i gang, som der bliver lukket ind og så var der egentlig ikke noget negativt i situationen. Vennen havde måske ikke set os eller havde ikke tid til, at stoppe op for, at hilse. Ord. 14:13: "Selv under latter kan hjertet lide, og glædens ende er kummer." Det er kong Salomon der her fortæller om sin depression. Hvis du har en depression, så kender du situationen. Du er sammen med vennerne og i leer og morer jer, men dit hjerte græder.



Bibelen siger: 2. Kor. 10:4-5: "Vore stridsvåben er nemlig ikke verdslige, men mægtige for Gud, så de kan nedbryde fæstningsværker. Med dem nedbryder vi tankebygninger og alt hovmod, der rejser sig imod erkendelsen af Gud, og tager enhver mennesketanke til fange ind under lydighed mod Kristus."


Hvordan kan vi tage vore tanker til fange? Det ville ofte være godt, at kunne tage vore negative tanker til fange med alle deres bekymringer og blive befriet for søvnløshed om natten osv. Ja, hvordan kan vi tømme et tomt glas for luft? Det kan vi ikke og dog! Vi kan fylde det med vand!



På samme måde med vore tanker, vi kan ikke tage dem med magt, men vi kan fylde dem med noget andet, nemlig Guds Ord!



Jeg fik for kort tid siden et brev om forbøn fra en mand på ca. 45 år han skrev: Jeg skriver til dig for at bede om forbøn. Jeg er så bange for døden. Det med dødsangsten har jeg haft i nogle år. Jeg kan ikke hvile, jeg er bare så bange, at jeg nu også drømmer om døden. Bed for mig, det er ikke til, at holde ud. Jeg har bedt og bedt, spekuleret og spekuleret på, hvad jeg har gjort forkert. Jeg ved jeg har syndet før i tiden, men har bedt om tilgivelse. Der står i bibelen, at hvis vi bekender vor synd, så tilgiver Jesus. Jeg har råbt til Jesus hele dagen i dag om, at han må gribe ind og fri mig fra dødsfrygten og nu ligger jeg sagen frem for dig med håb om din forbøn.



David i bibelen kender til dødsfrygt om nogen gør: Sal. 116:3: "Dødens bånd omspændte mig, dødsrigets angster greb mig, i trængsel og nød var jeg stedt."Dødsfrygten havde grebet David. Han råbte til Herren: Sal.116:4: "Jeg påkaldte Herrens navn: Ak, Herre, frels min sjæl."



Mange har frygt for døden, deres tanker er fyldt med bekymringer både dag og nat. Paulus skriver, at hedningerne er uden håb og uden Gud i verden. Men vi der tager imod bibelens ord har fået håb!1. Tes. 4:13-14: "Vi vil ikke, brødre! At I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb. Thi så sandt vi tror, at Jesus er død og opstanden, skal også Gud ved Jesus føre de hensovede frem sammen med ham."



Jeg læste om en kendt advokat, som døde og blev begravet et sted i Amerika. Hans kone kunne ikke acceptere hans død. Hun sendte en fuld opladet mobiltelefon med ham i kisten, så han kunne ringe tilbage. Hun var uden håb om et liv efter døden.



Min kone og jeg besøgte for nylig en søster i Herren. Hun havde passet sin døds syge søster, som også var en troende. De talte ofte om, at hun snart skulle møde Jesus. Lige før søsteren døde var de sammen og pludselig rejste den syge sig op i sengen og rakte armene frem og brød ud i et glædesråb, hvorefter hun faldt tilbage på puden og var død. Jesus hentede hende! De skal mødes igen i de himmelske sale! Hvilket håb!



Her må dødsfrygten vige!

Fil. 4:6-8: "Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet i beder og bønfalder under taksigelse, så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus. - I øvrigt, brødre! Alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd, DET SKAL I HAVE I TANKE."



Jer. 29:11-13: "Thi jeg ved, hvilke tanker jeg tænker om eder, lyder det fra Herren, tanker om fred og ikke om ulykke, at jeg må give eder fremtid og håb. Kalder I på mig, vil jeg svare eder, beder I til mig, vil jeg høre eder, leder I efter mig, skal i finde mig, såfremt I søger mig af hele eders hjerte."
Amen!


Om du ønsker min forbøn er du velkommen til, at skrive til mig. Gud velsigne dig!

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 329907

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,34882283210754sekunder