JESUSLIVET - TJENESTE UNDER HELLIGÅNDEN.

Tjeneste under Helligånden


  År 1975


www.Bibelen.dk


Der er nogle i dag, som næsten er bange for at tale om Helligånden. Der har været så megen kold konservatisme og uåndelig fanatisme i forbindelse med Helligånden, så de knapt nok tør omtale ham. Han er den tredje person i Treenigheden, Guddommens virksomme kraft, den ledende personlighed i Apostlenes Gerninger, for det var i virkeligheden Helligånden, der gjorde arbejdet. Han ledte og dirigerede apostlene. Helligånden overbeviste mennesker om synd og satte vækkelserne i gang. Han, Gud Helligånden, var den af de tre personer i guddommen, som grundlagde den første kristne menighed.I dag bliver Helligånden ignoreret i udstrakt grad. Vi har fået den fikse idé, at vi kan klare os uden ham, og at uddannelse og træning erstatter hans guddommelige kraft, og som følge heraf er der mange, som prøver at gennemføre den åndelige tjeneste i kraft af kødelig energi, helt uden Helligåndens bistand. Det er på høje tid, at vi giver ham hans rette plads, for han er den eneste, som kan gennemføre Guds værk. Hvis du og jeg ikke har oplevet Helligåndens salvelse, er vi ikke meget brugbare i Guds rige.


Gennem årene har jeg med henblik på min egen tjeneste studeret deres liv, som Gud har brugt, og jeg har fundet, at de alle var salvet af Helligånden. Hver eneste evangelist og vækkelsesprædikant måtte igennem en krise i deres liv, hvor de måtte overlade styret til Helligånden, for at de virkelig kunne blive brugt af ham.


Evan Roberts havde oplevet denne salvelse. Jeg skal aldrig glemme den dag, da jeg gik hen for at besøge ham i Wales. Han var ikke hjemme, men jeg så det hus, han boede i, og følte, at selve grunden, jeg stod på, var hellig. Senere skrev han et personligt brev til mig, og få måneder efter gik han hjem til Herren. Charles G. Finney kendte også denne salvelse. Han vidste, hvad det vi! sige at være udrustet med kraften fra det høje. D. L.Moody havde oplevet salvelsen, og det samme gælder John Wesley.


Salvede mænd og kvinder er ikke tilfredse med uddannelse og træning alene. De ved, at der kræves noget mere, og at Gud ikke kan bruge dem, før de har modtaget Helligåndens salvelse. Derfor bier de for Guds åsyn, ti! de bliver udrustet med kraften fra det høje. Så går de ud og udretter mere på nogle uger eller måneder i Helligåndens kraft, end de kunne have udrettet i årevis i kraft af kødelig og menneskelig energi. Gud ønsker sig salvede redskaber i dag, og hvis vi ikke har modtaget denne kraft, kommer vi ikke langt med vort evangeliske arbejde. Så vigtig er denne sag, at jeg har skrevet to bøger om emnet.


Man behøver ikke at ende i fanatisme. Der er en middelvejs-erfaring, en skriftmæssig position at indtage, en oplevelse i overensstemmelse med Guds ord, som har været anerkendt af Guds tjenere ned gennem tiderne. Hvis du vil drive det til noget i Guds gerning, må du også have denne salvelse over dit liv.


Det er ganske ligegyldigt, om du går ud på missionsmarken eller du arbejder blandt vore hjemlige hedninger, for både missionsarbejde og evangeliske kampagner kræver Helligåndens salvelse. Hvis du ønsker at se sjæle modtage Guds frelse under ægte syndserkendelse, må du bie for Herrens ansigt, indtil du bliver udrustet med Helligåndens kraft og ild.


Du må blive et salvet redskab i Herrens hånd.

Amen.

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 358410

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,35371804237366sekunder