JESUSLIVET - TJENESTEGAVERNE




Tjenstegaverne.



Www.bibelen.dk


Inden du begynder at studere angående tjeneste-gaverne skal du være klar over en ting. En tjeneste er er gave som Gud giver dig. Du kan ikke ved du læser om en tjeneste sige, jeg vil også gøre det, jeg har de og de evner så dem vælger jeg at investere i den og den tjeneste.


Det er helt rigtig, Gud vil vi skal bruge vore evner i Hans riges arbejde, vi skal bare være vejledt der til, i HelligÅndens ledelse og ikke i noget menneskes ledelse.


Om du har en tjeneste fra Gud, har du den inde i dig, og ved selv, ved Guds Ånds overbevisning at du har en tjenestegave fra Gud. Og du vil som regel altid få din tjeneste bekræftet af to eller tre vidner, som regel nogen der intet kender til din tjeneste gave.


Efeserbrevet 4:11-15 Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at votere profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme (menigheden) bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, fil at votere et fuldvoksent menneske, en Sekst, som kan rumme Kristi fylde. Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver sin lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje, men i sandheden, i tro, i kærlighed skal vi i et og alt vokse op til ham, som er hovedet, for enigheden, Jesus Kristus.


I disse vers omtaler Paulus fem forskellige tjeneste gaver der er givet til menigheden. Apostle. Profeter. Evangelister. Hyrder. Lærerer. Gud har givet enkelte mennesker disse tjenester for at de skulle bruge dem til at "...udruste de hellige til at gøre tjeneste". De hellige skulle udrustes i tjeneste så Kristi legeme kunne bygges op og de skulle bygge op indtil de har vokset så meget at de kan rumme Kristi fylde.


Det er vel at mærke, i menigheden tjenesterne foregår. På Jesus Kristi legeme, som en gren på Hans vintræ(Joh.15) og ikke som et vildskud udenfor menigheden, hvor vildskuddet selv sætter andre vildskud, som vokser op og ser nok fine ud til at begynde med, men frugterne og væksten udebliver fordi, grenen ikke blev på vintræet.


Her er en af årsagerne til at, vi ser mange, gå ud af menighederne og forsøger på at starte noget for sig selv, men efter et stykke tid hører vi ikke mere til dem, og der bliver ikke lagt nogen til deres forsamlinger. De fravalgte deres tjenestes plads i menigheden på vintræet. Det ville ikke være netop den gren på vintræet de var, men mente de var noget andet. Menneskets hovmod står for fald, også når vi taler om tjenester.

Nogle vil sige at tjeneste som Apostel og Profet ikke eksisterer længere, men om det er tilfælde, så burde jo vi som menighed have nået det punkt at vi kan rumme Jesu Kristi fylde; og det tror jeg vi kan være enige om at vi ikke har.

Et andet argument for at alle disse tjenester forsat er i funktion er at skriften ikke gør det klart at nogle af dem skal ophøre. Nogle vi måske citere 1. Korintherbrev 13: 8.


1.Korintherbrev 13:3-10 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Nogle vi sige, at det fuldkomne som Paulus taler om her er Bibelen. Betyder det så at kundskaben gik tabt når Bibelen var færdig?


Om Åndes gaver og tjenestegaverne skulle ophøre, så ville det vært en ret vigtig del for vores kristne liv, og det er underlig at det i så fald kun bliver nævnt i en bisætning i dette kapitel. I alde fald om man tænker på at Paulus bruger flere kapitler til netop at tale om disse åndelig gaver og at han opfordrer os til at ivrig søge dem (1. Korintherbrev 12:31 + 14:1).

Apostelen
Har en af de funktioner, som udsending. Han er en pioner som bryder nyt land. Dog aldrig uden han er udsendt fra menigheden. Han er stadig med på menighedens legeme, og har ikke afbrudt forbindelsen med sine med arbejde på Jesus Kristi legeme/menigheden.


Stadigvæk i dag så findes der apostle, og den apostoliske tjenestegaver behøves lige meget i dag som i den første tid. Men ingen af dagens apostle er apostle på lige linje med Peter, Johannes, Paulus. Disse havde et helt særlig kald over sit liv til at være med til at forme det vi i dag kalder kristendommen. De lagde fundamenterne som vi som menigheder bygger videre på.


1.Korintherbrev 3:6 Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst.


Apostlen. (Udsendte)

Apostelen er først ude og derfor bliver han højst sandsynlig også nævnt først i Efeserbrevet 4:11. Jeg tror ikke listen over tjenestegaver i Efeserbrevet er en harakiri liste, hvor Apostelen er størst og Pastoren mindst. Paulus siger jo i 1. Korintherbrev 12 at vi er et legeme og at alle er lige vigtige og det eneste hoved legemet har er Jesus Kristus. Apostelen er en bygmester der lægger en grundmur eller fundament man kan bygge videre på. Paulus sagde at det var netop dette han havde gjort. Men, vi skal følge Guds bygge plan og ikke begynde at bygge anderledes end Apostlene.
I dag ser vi mange bygninger stå mere eller mindre tomme, mange missionshuse er allerede jævnet med jorden, mange kirkesamfund er rejst fra de små byer. Hvorfor mon der ikke gav nogen nævneværdige frugter af deres indsats? Havde alle bygget på Apostlens lære med Jesus Kristus som hovedet for menigheden, og var blevet på vintræet, ville de havde eksisteret den dag i dag. Mange tog et menneskes navn og opbyggede deres egne kirker/forsamlinger omkring det menneskes lære og ikke i Apostlenes lære og ånd. Lad os, som tror på Jesus ikke begå samme fejl, og bygge på anden grundvold end Jesus Kristus og Hans menighed alene.

  1. Korintherbrev 3:10 Efter den nåde, der var givet mig (Paulus) af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den.


Udtrykket "lægge grundvolden" illustrerer perfekt det en Apostel gør. Det som kendetegner en Apostel er: Udholdenhed, tegn og mirakler (1. Korintherbrev 12:12) Har En menighed en frugt af sit arbejde (1.Korintherbrev 9:2).Er Apostelen ofte den der kommer først, man kan vel nok sige, han ofte er mere "allround" end de andre tjenestegaver.

Profeten.(Seeren)
Profeten taler ved direkte guddommelig inspiration Paulus siger i 1. Korintherbrev 14:31 at vi kan alle komme til at tale profetisk, men i 1. Korintherbrev 12:29 indikeret han at ikke alle er profeter. Forskellen er at vi alle kan operer i den profetiske gave, men det betyder ikke at du er en Profet. Når man tale profetisk er at tale inspireret af Helligånden, til opbyggelse, formaning og trøst; og det er noget alle kan gøre.
En Profet er en der ser ting ikke alle andre ser. På Guds vegne så informerer Han om ting som Gud har på hjerte at gøre, eller advarer om ting der kommer.


Apostlenes Gerninger 11:27-28 På den tid kom der nogle profeter fra Jerusalem til Antiokia. En af dem, som hed Agabos, rejste sig og varslede ved Ånden, at der ville blive stor hungersnød i hele verden; og det blev der under Claudius Apostlenes Gerninger21:10-11. De havde vidst det i flere dage, da der kom en profet fra Judæa, som hed Agabos. Han kom hen til os og tog Paulus' bælte, bandt sine fødder og hænder med det og sagde: Dette siger HelligÅnden: Sådan skal jøderne i Jerusalem binde den mand, som ejer dette bælte, og de skal overgive ham i headningernes hænder.

I det gamle testamentet ser vi at syner og åbenbaringer hørte med til livet, og at det er gud der altid kalder til at være Profet.


Evangelisten.
Evangelisten forkynder evangeliet enkelt og klart. Apostlenes Gerninger 8:5- 6 Filip tog ned til byen i Samaria og prædikede for dem om Kristus. Og i folkeskarerne var alle som en optaget af del. Filip sagde, når de lyttede til ham og så de tegn, han gjorde; (I Apg. 21:8 bliver Filip betegnet som evangelist)

Evangeliet betyder gode nyheder og Evangelist betyder en der bringer gode nyheder. Hans tjeneste kendetegnes ofte af mirakler og overnaturlige manifestationer. I 1. Korintherbrev 12:28. Beskrives evangelisten der bliver betegnet som: "...nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede".


Apostelen behøver forøvrigt ikke altid at være den første der kommer til et sted, for i Apostlenes Gerninger 8:14-25 ser vi at etter at Filip havde forkyndt Guds ord, så kom Apostlene. Det som ofte kendetegner en evangelist er at han vil vinde nogle nye mennesker (Apostlenes Gerninger 8:26). Vel at mærke til menigheden så de kan vokse op til mandsmodenhed i Kristus og selv være i den tjeneste de får af Gud, til fælles gavn og menighedens opbyggelse. Altså hverken Apostel eller evangelist kender til løsgængeri.

Tjenestegaverne fungerer altid bedst når de arbejder sammen, for de udfylder hinanden. Evangelister er dygtige til at få nye mennesker ind i menigheden, men det er ikke ideelt at de tager sig af opfølgning, sjælesorg og undervisning. En evangelist kan nok til dels undervise og følge op på de der bliver frelst, men det bedste er at lade evangelisten gøre det evangelisten er dygtig til og hyrden det hyrden er god til.


Hyrden
Hyrden er den som passer på flokken/menigheden, og leder flokken.
Hyrde tjenesten er det vi i dag vanligvis kalder en pastor eller en præst. Når vi i dag taler om hvem som er præst i en kirke,tænker vi ofte i ental, men det ord som mest bliver brugt i Bibelen er ældste, og det nævnes altid i flertal.

I Bibelen finder vi ingen eksempler på menigheder der er styret af et præstestyre, eller et hovedkontor som har flere kirker under sig og hvor alle skal gøre som kontorets ledelse pålægger dem at gøre, topstyrelse eksisterer ikke i Bibelen. Jesus sagde til Peter at han skulle være hyrde for flokken, men alligevel ser vi at Jakob nævnes som hovedleder i Jerusalem (Galaterbrevet 2:12). Selv om Jakob nevnes som hovedkeder, så er det Peter som får det sidste ordet under apostelmødet i Apostlenes Gerninger 15.

Det er helt i orden, at en menighed har en person som er hovedleder, vi har ældste et lederskab som Gud indsætter, det skal der ikke herske nogen tvil om. Men disse personer bør lede sammen med andre. i samme Ånd som resten af forsamlingen, i HelligÅnden. I begyndelsen af Apostlenes Gerninger, så ser vi at det ofte var Peter der førte ordet på vegne af de andre, men han var ikke den eneste leder menigheden. Johannes nævnes som en af ledere og det samme gør Jakob, som faktisk ikke var en af de 12 Apostle

1. Petersbrev 5:1-4 Som jeres ældste formaner jeg som medældste og som vidne om Kristi lidelser og som den, der har del i den herlighed, som skal åbenbares: Veer hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den, ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det, ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne. Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for, men vier forbilleder for hjorden; og når hyrden over alle hyrder åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans.


Det vi set her er at Peter taler til de ældste som hyrder og når han bruger ordet hyrde, så bruger han ordet i flertal. Måden disse hyrder skulle lede flokken, var ved eksempelets magt, og ikke ud fra sin position som hyrder.

Læreren.
Er en der gør bibelske og teologiske sandheder nemmere at forstå. Selv om Paulus var apostel/udsending, er det helt tydelig at hans undervisning var en stor del af hans tjeneste (2. Elm. 1:11 ) Paulus opfordrer Timotheus til at gøre en evangeliets gerning (2. Timotheus 4:5), men han sendte ham ud for at undervise (2. Timotheus 4:2).


Det at undervise er noget alle tjenestegaverne skal være involveret i for tjenestegaverne er jo givet for at udruste de hellige. Men samtidig sa er det nogle der har en speciel gave til at undervise og når nogen har denne udrustning sa er det meget tydelig.


Jakob 3:1 Mine brødre, kun få af jer skal være lærer; I ved, at vi får en særlig hård dom.


Lærer tjenesten er også den eneste tjenesten der har en speciel advarsel knyttet til. At undervise i Guds Ord er alvorlig, og det er ikke noget man skal gøre overfladisk. Nogen tror de er lærere, fordi de godt kan lige at grave sig ned i teologiske bagateller, men det trænger ikke at være sådan. Jeg vil sige at et tydelig tegn på at du er en lærer er at du har evnen til at kommunikere bibelske sandheder på en måde der gør det nemt at forstå.

Romerbrevet 12:6 I har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen; den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning; den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det med glæde, uden knurren og betænkeligheder.

Den der underviser opfordres til at passe sin undervisning og undervise ud fra den Guds nåde der er givet ham.


UANSET DIN TJENSTE. RÅBER DIT LIV ALTID HØJERE END DINE ORD.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 325963

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,379723072052sekunder