JESUSLIVET - TO STORE DAGE I EVIGHEDEN.

To store Dage i Evighedens historie


År 1949.


www.bibelen.dk



Jeg overleverede jer, hvad jeg har modtaget: at Kristus døde for vore synder, som skrifterne forud sagde. Kristus døde og opstod den tredje dag. 1. Kor. 15, 3-5.


Det er sikkert de to største Dage Evighedens Historie: Kristi Dødsdag og Kristi opstandelsesdag. Paulus regner Kristi død og opstandelse - ifølge Skrifterne - for de første ting i Evangeliet. Hvilket det også i Sandhed er. Tager vi disse to ting bort i Frelsesbud skabet, ophører den åndelige pulsåre med at slå, og Hjertet i livsfrelsen bliver borte. Da må man sætte menneskelige dekorationer ind i forkyndelsen, men det fører ikke frem til liv.


Det er som det hedder i andre oversættelser: En hovedting, at Kristus er død for vore synder og opstanden til vor retfærdighed. Det var en underlig dag i åndens verden, da Kristus døde på Korset. Det var første Gang - helt siden faldets Dage - at et menneske døde uden synd. Da han opgav ånden, og den skiltes fra legemet for en tid, viste det sig, hvad Paulus siger om Gudsfrygtens hemmelighed: »Han blev retfærdiggjort i ånd.« 1. Tim. 3. 16.

Det var en retfærdig, som døde for uretfærdige. Det var en, som ikke vidste af Synd, men som blev gjort til synd for os. Blev gjort til synd, fordi han måtte dø. Men Kristus havde ingen Synd, så han døde ikke, fordi han havde syndet, men hall blev gjort til Synder for os, for at vi i ham skulde blive retfærdige for Gud. Og når hans Ånd korn fra et Legeme, som aldrig havde syndet.


Magt i Åndens Verden.

Den gik igen nem det Tempel, som var Billedet på det himmelske og rev Forhænget søn der fra øverst til nederst. Men den standsede ikke der, og måske det bare var Kraften af Forsoningsdøden, som rev det jordiske Forhæng i Stykker. For i Virkeligheden gik han »igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hænder, det er: som ikke er af denne Skabning, og gik ikke hellere med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod en Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig For løsning. « Hebr. 9, 11, 12. J a, tænk, en evig Forløsning, Halleluja!


Der blev Sejr i Dødsriget, eller i Åndens Verden, da Kristus døde. Peter siger i sin Prædiken på Pinsedag i Jerusalem, at Jesus løste Dødens Veer, og at det var en triumferende sejr. Halleluja! Og Hebræerbrevets Forfatter siger efter som. Børnene er delagtige i Blod og Kød, blev også han i lige Måde delagtig deri, for at han ved Dø den skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen.« Hebr. 2,14. Djævelen herskede ved Synden, og Synden herskede ved Døden, men nu havde Kristus hersket både over Synd og Død og triumferede både over Mag ter og Anklagemyndigheder og stillede dem åbenlys til Skue, idet han viste sig som Sejrherre over al ondskab og syndens magt og død.


Der på Korset. Djævelen tabte sit Vælde i Dødsriget og måtte aflevere Nøglerne både til Døden og Dødsriget. Derfor sagde Kristus til Johannes på Patmos. Jeg har Dødens og Døds rigets Nøgler.« Åb. l,18. Og en Dag vil, i åndelig forstand, lyden af Nøglerne høres ved den sidste Basun, og de døde i Kristus skal opstå først. Ved Kristi Død fik vi et åbent Forhæng, en åben Vej til den himmelske Helligdom. Et åbent Paradis og en åben Grav.

Når Kristus således havde sejret over Synden, så sejrede han over Døden ved Retfærdigheden gennem Lovens Opfyldelse, og i den evige Verden åbenbarede han sig med sit eget Blod Og vandt en evig Forløsning. Syndernes tilgivelse, så rig som Gud Faders nåde er. Og nåden i Jesus Kristus er der nok af til alle. Halleluja.


Det var umuligt, at Kristi Ånd, som Han i Døden overgav til Faderen, kunne dø igen i Dødsriget, og derfor gik den tilbage til Legemet - «i Kraft af Hans evig Pagts Blod« - og gik sejrende ud af Graven. Og han førte to Ting med, som nu er åbenbaret i Evangeliets frelse, nemlig »Liv og Uforgængelig hed.« 2. Tim l, 10 Den hellige Ånd op rejste ham og fyldte hans Legeme med Himmelsk Liv. Han levede da i sit Legeme ikke længere i Kraft af Blodet, er givet til Verdens Liv. Men Ånden havde fyldt hans Legeme/krop med guddommeligt Liv og Uforgængelighed. Og snart skulle han herliggøres med den herlighed, som han havde hos sin Fa der, før Verden var, blevet til.


Det er mange Ting, der følger med Kristi Opstandelse. En levende Frelser, som giver Liv. Et levende Evangelium, som vækker den åndelige døde og føler Opstandelseslivet frem. Et levende håb, som følger med Genfødelsens nye Liv. En levende Gudstjeneste. som er forenet med den levende Menighed, som er hans Legeme. En stadig Forbindelse med Himmelen gennem den opstandne og himmelfarne Frelser gennem den hellige Ånd. Han blev set af mere end 500 Brødre, og siden er han blevet set i Ånden af Tusinder af åndelige Søskende.


Og til Slut skal vi se ham, som han er og blive ham lige. Dette sidste at blive Ham lige - syner jeg er for meget, men Ordet siger sådan, og Håbet hvisker: »Ja!«


SE HVOR STOR EN KÆRLIGHED FADEREN HAR VIST OS. AT VI MÅ KALDE OS FOR, GUDS BØRN. OG VI ER DET!

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 358670

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,33313488960266sekunder