JESUSLIVET - TROEN ALENE.



TROEN ALENE

 www.Bibelen.dk


 

Galaterbrevet har meget at byde på


Anfægtelser og sejr i svaghed


Vi skal se lidt på Galaterbrevet og Romerbrevet, og dermed bl.a. Reformationens budskab: "Troen alene" (eller "sola fide" som de sagde, dem der forstod latin - det var dog langt fra alle - ikke engang præster...). Paulus skriver med nidkærhed til galaterne, som er kommet væk fra troens vej og er slået ind på Lovens vej. Det er med andre ord et meget vigtigt budskab, vi her ser på; for Paulus lægger meget vægt på dette, og er meget personlig og direkte i sin stil.


Men vi starter et andet sted. Nemlig der, hvor Romerne 1:17 (som er et Paulus-citat fra Habakkuk 2), bliver en åbenbaring i Ånd og Sandhed for Luther. Senere skal vi se mere generelt på Galaterbrevet.


Troen alene. Læs: Rom. 1:17.


Martin Luther var meget optaget af hvad Paulus mente. Luther så Evangeliet som en skærpelse af Loven og hadede Gud, fordi han bad ham om noget umuligt. Men pludselig var det "som om han var født på ny" - og det var han jo, for han havde i tro set Evangeliets betydning (Luthers "Tårnoplevelse"). At det alene er troen der retfærdiggør - altså giver fred med Gud.


GUD ER BLEVET GODE VENNER MED OS PÅ KORSET.

Troen på, at "det er fuldbragt!" (Joh. 19:30). Der er ikke mere, vi skal leve op til - men leve i... ved troen alene.


Det er Guds Søns tro, der virker dette åndelige liv, som Paulus skriver om. Kristi kærlighed, langmodighed o.s.v. er virksom i den ,som tror - ikke vor egen kærlighed o.s.v., men Jesu Kristi kærlighed! Personen Jesus Kristus virker dette i vore hjerter, ved den Hellige Ånd.


Den katolske lære, som Luther kendte, var langt fra Paulus. Selvforbedring af al kraft var afgørende, for at kunne nærme sig den Almægtige, og mange frygtede Gud som en hård dommer, og levede i ufred.


Men da Luther var født på ny, begyndte han at bede i tro og forkynde frimodigt imod lovforkyndelse - og overskriften på Reformationen blev altså "Troen alene."


Der er mere i dette med "troen alene," end Luther så, men det var ikke Guds time. Wesley blev senere "sat i gang" (dvs. han blev født på ny) af Luther-skriftet "Fortale til Romerbrevet." Den levende tro smitter, og derfor blev retfærdiggørelse ved tro levende for Wesley, da han hørte de inspirerede ord læst op til et møde (han ikke havde lyst til at gå til - det er altid ekstra vigtigt vi går til møde når vi ikke har lyst).


Men Wesley så mere, da han mødte Zinzendorfs forkyndelse. Han forkyndte (kort fortalt) helliggørelse ved tro... Så Herren fortsatte med sit folk. Senere blev f.eks. den åndsdøbte Finney inspireret af metodisternes forkyndelse og indviede liv.


Vi kan sige, at Herren har en frelsesplan, som han magter at føre igennem som Job erfarer i Job 42! Det viser dette lille uddrag af kirkehistorien også. HERREN har ikke forandret sig - heller ikke i dag!


Tilbage til Luther. Han forkyndte nu (efter at han havde fået åbnet sine øjne), at katolikkerne (som de stadig gør) blander Loven ind i Evangeliet - først skal du være god, så kan du komme til Gud. Luther beskylder Hieronymus for at skrive om Evangeliet, som en blind fortæller om farverne. Luther fremhæver, at det er DJÆVELEN, der bruger Loven til at trælbinde de troende, og lede væk fra troen på Kristus som den kærlige Gud, der "elskede MIG og gav sig selv hen for mig." Og hvis vi skal overholde de 10 bud i egen kraft, så er Kristus død til ingen nytte.


DET KAN VÆRE DU FORSTANDSMÆSSIGT TAGER AFSTAND FRA LOVEN SOM FRELSESVEJ, MEN DU VIL GERNE LAVES OM, LEVE OP TIL DET ANDRE FORVENTER, VÆRE ET FORBILLEDE. UROLIGT TÆNKER DU PÅ AT VÆRE KLAR, NÅR HERREN KOMMER - SÅ ER DU STADIG I LOVENS FORBANDELSE - SÅ STOLER DU IKKE PÅ PERSONEN JESUS KRISTUS ALENE! DET ER JESUS - SOM SÅDAN EN "TOTAL-FRELSER," LUTHER TALER OM.

Du skal med andre ord ikke laves om (Kødet kan ikke redes), du skal tro! Som Jakob, Job, David og Paulus. Herren bærer igennem ved sin nåde - Korsvejen er den eneste vej. Såvidt Luther og kirkehistorien, men det er en skøn forkyndelse, og en forkyndelse Luther har fra Paulus - f.eks. i Galaterbrevet.


Galaterbrevet har meget at byde på

Det er i øvrigt skrevet på en meget direkte måde, sammenlignet med de andre Paulus-breve, fordi han er bekymret for galaternes frelse. Dæmonernes lære er ved at vinde indpas, fordi galaterne har taget imod åndeligt hovmod, og tror de er på vej til en "dybere forståelse," end det, Paulus forkyndte. Brevet er delt op i en PERSONLIG DEL, hvor Paulus vidner udfra sit eget liv; som han også gør andre steder - f.eks. i det stærkt selvbiografiske brev 2. Korintherbrev. Dernæst en LÆREMÆSSIG DEL (som vi også kender fra Romerbrevet) og, til sidst, en praktisk del om livet i Kristus.


Den første del (kap. 1 og 2) er den, vi vil fokusere på her. Paulus taler om sit Evangelium som et sandt evangelium, som er anerkendt af de andre apostle (Kristi Legeme), men først og fremmest givet ved direkte åbenbaring fra Herren.

Hvad handler Galaterbrevet overordnet om?


FRIHED GENNEM EVANGELIET!

Ordet 'frihed' (i en eller anden form) optræder hele 10 gange i de 6 kapitler. Grundlaget for denne frihed er Kristuslivs-forkyndelsen i kap. 1 og 2 - om troens vej! Læs: Gal. 5:1.


Ikke længere jeg, men Kristus!

Hvis Pauli Evangelium er et sandt evangelium, hvad er det så, galaterne har taget imod? Et anderledes evangelium, som ikke er et evangelium i bibelsk forstand, som de ellers er sikre på (Gal. 1:6-7).


Det græske ord for "forvanske" i vers 7 betyder at "omvende" - dvs. at OMVENDE FRA DET ALLEREDE "OMVENDTE" (eller vende på hovedet!) Altså vender det anderledes evangelium os tilbage til det gamle trælleliv! At lægge noget til Kristi fuldbragte værk er blasfemi og egenvilje! Læs: Gal. 2:19-20.


Løst fra Loven jf. v. 19: I vores grænseløse selv-overvurdering har vi mennesker (bevidst eller ubevidst) troet, at vi kunne overholde Loven, og tilfredsstille Gud. Men Loven blev givet for at give erkendelse af, at vi er onde og utilstrækkelige (Rom. 3:19). Hvis vi alligevel prøver at være anderledes - UDOVER DET, SOM ÅNDEN VIRKER I HVILEN I KRISTUS, altså i panik (det vi kalder "selvforbedring")... for at blive gode venner med Jesus - så er vi inde på en farlig vej(!); der iflg. Paulus hedder "faldet ud af nåden."


Loven har ikke krav på mig, der er ikke noget, der ikke er som det skal være, når jeg lever udfra Guds Ords åbenbaring! Fordi Jesus Kristus har taget over, og ladet Helligånden flytte ind i mit hjerte. Men hvad så?

Vers 20 giver svaret: det er ikke længere mig, der lever (medkorsfæstet - Rom. 6:6). Men Kristus lever sit liv ved Ånden - i mig.


JEG SKAL IKKE LAVES OM, MEN DØ, OPSTÅ OG VANDRE I OPSTANDELSESLIVETS TRO, SOM ER GUDS SØNS TRO. "AF NÅDE (UFORTJENT GODHED) BLEV DET JER GIVET…" (2. Kor. 1:8-9).

Det er ikke et spørgsmål om, at HERREN accepterer synd, men en helt ny forståelse - at Han gør det, og vi tror Ham for det (Rom. 7:24 og 25 - Paulus finder ikke svaret hos sig selv, men i Kristus).


FORVANDLINGEN I OS LIGGER I, AT VI SER DET VED ÅNDEN. JESUS ER DØD FOR ALLE MENNESKER. MEN FOR DEM, DER TAGER IMOD, ER DER FRELSE, OG FOR DEM, DER VANDRER VIDERE MED GUDS FOLK, ER DER EN ÅBENBARING AF KRISTUS-LIVET - DER IGEN LEDER IND TIL SKOLINGEN OG VÆKSTEN OG FLERE ÅBENBARINGER… (OG EVIGHEDEN).


Vi skal altså vide ("vi ved," jf. Rom. 8:28) at, dersom vi er i Kristus, er vor fortid i glemselens hav, og alt er gjort op, vi er medkorsfæstede og Herren dømmer ikke efter Kødet, men efter Kristus - som Han selv har skjult os i ("Han gemmer os i sin hytte!"). Vi skal ikke beskæftige os med fortidens fejl og gamle Adam - men Kristus. Læs: Gal. 3:27.


Hele vor tillid er nu til personen Jesus Kristus. At kende Ham er det, det hele drejer sig om! Ingen lovopfyldelse, kun Helligånds-inspireret tro på Kristus! Det betyder: vi bedømmer ikke os selv og ser ikke ind i os selv, men ser på Jesus og forvandles.


Anfægtelser og sejr i svaghed

DAVID var en troens mand - han spiste af skuebrødene, selvom det var imod Loven. Han sagde: "…i slagtoffer har du ikke behag, men et sønderbrudt hjerte, der intet formår udover at række sin hånd ud mod Frelseren og lade ham, mens jeg går i mig selv." David var i helt umulige ydre forhold, men mistede ikke sit indre trosfællesskab med HERREN; og Jesus var trofast som altid.


Når du ser på dig selv, hvad du kan præstere af følelser o.s.v., hindrer du troens liv i dit hjerte. For det står fast, at det, som var UMULIGT for loven - på grund af kødet - det GJORDE Gud, da han sendte Kristus for at dø på korset - for dig og mig!


Hvis vi nu er vi inde i korsfællesskabet, og lever i Kristi sejr - kan vi da opleve anfægtelser og kende svaghed? Læs: Heb. 4:15 og 2. Kor. 4:7.


Så længe vi skuer ind i frihedens fuldkomne lov, falder og snubler vi ikke. Men eftersom livet og kraften deri ikke er fra os selv (som noget ,vi har ejerskab til), men helt og fuldt tilhører Kristus, er det muligt at opleve fald og anfægtelser. Det sker, når vi begynder at kæmpe for sejr, selvom sejr er os givet.


Abraham faldt i anfægtelse, da han beklagede sig og sagde: "Du har jo ikke givet MIG nogen søn."


Moses faldt i anfægtelse, da han sagde: "Folket er for stort, JEG KAN IKKE KLARE DET."


Elias faldt i anfægtelse da han sagde: "Det er nok - tag blot MIT liv."

David faldt i anfægtelse da han sagde: "Før eller siden får Saul ram på MIG."

Trosheltene TVIVLEDE, da de ikke blev prøvet som de havde regnet med. Men Herren bar alligevel igennem alligevel - halleluja!


Deres liv med Gud så udefra ud til at krakelere, men deres indre liv blev bevaret, og derigennem kom HERREN sejrrigt igennem.


Watchman Nee taler om, hvordan sejr kan opleves som en fjern ting - problemer og misforståelser hober sig op. Han oplevede selv en sådan situation, indtil han blev mindet om skriftstedet om at "Herren skal slå Satan med et åndepust" ...og Nee prøvede selv at sætte gang i en orkan!

Det fortælles også om vor ven Watchman Nee, at han tidligt i sit kristenliv lærte en lektie omkring sønderbrudthed. Når den kristne en gang har mødt Gud i sin egen kraft og er blevet krøbling derved, som Jakob ved Jabbok, så opdager han Guds evigt nye styrke. "Jeg kan ikke holde dig fast, men jeg kan trygle dig. Jeg har ingen stor tillid og kan knap nok bede, og dog tror jeg!" Når det forholder sig sådan, må Gud handle, fordi du støtter dig til Ham!


Det minder os om troshelten JOB.


Oswald Chambers siger i relation til Job to ting:


Guds formål er at bringe mange sønner til herlighed. Gennem alt det tumult, der kan opstå og på trods af, hvad Satan kan gøre, viser Jobs Bog, at du kan komme igennem til Gud altid.


I Gamle Testamente kommer Guds velsignelse i form af fremgang, i Ny Testamente kommer det i form af modgang - tænk blot på Salomo og Paulus.

Galaterbrevets forfatter, vor ven Paulus, oplevede virkelig modgang. Han taler om en Satans engel, der chikanerede ham i mindst 14 år. Han bruger udtrykket torn, som får os til at tænke på en lille busk med torne, men det græske grundsprogsord kan bl.a. oversættes "GENNEMBORET" eller "KORSFÆSTET." Det var altså snarere et SPYD, han blev gennemstunget af (i overført betydning).


Altså IKKE at sammenligne med, at man stikker sig og det bløder lidt. NEJ DET VAR STÆRKERE BILLEDER PAULUS VILLE TEGNE FOR VORE ØJNE.


DET VAR EN INDRE KORSFÆSTELSE!


Denne form for svaghed er ikke et fald, men baner vej for Kristi kraft (2. Kor. 12).


Både Paulus og Job kom sejrrigt igennem (og dig!) - "jeg ved, du magter alt!" Hver en vanskelighed skal være en anledning til, at vi trænger længere ind i HERRENs nådesrige!

Amen.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 326344

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,57494211196899sekunder