JESUSLIVET - UD FRA ESAJS 53
   

Esajas så synet ca 600år før Jesus blev født på jorden. Men hvem i Esajas tid troede på det Han fortalte han så?



Jan Lund Nissen 2011.



Sådan er det også i dag. Netop fordi. Vi er nogle af de få der endnu tror på Jesus og Guds Ords Evangelium, og vi er i de aller sidste tider, vil der ikke være mange der tror og er tro over for Guds Ord. Som Esajas isger. Hvem troede det vi så og hørte? Hvem tror i vor nu tid på det vi prædiker og selv hører i kraft af Jesu Kristi Ord?



Når folk ser på os kristne. Mener nogen også. Det kan da vist ikke passe at det og det menneske er født på ny. De rammes jo på lige fod med alle andre af både det enen og det andet andet. Vi regnes som slagte får i andre vantros øjne. De ser ikke at livet i og med Jesus er et indre liv usynlig for verdens og de vantro men synligt for os som tror.



Når vi siger som i vers 4. At det var vore sygdomme Han/Jesus tog på sig mener de nærmest vi lyver fordi, de siger, som er rigtig nok. Ja men de kristne rammes da også af sygdomme. Hvorfor skal de rammes når Jesus jo tog deres sygdomme og så vil de vi skal tro på en sådan Gud.



Desværre er det også en hel del kristne der siger og mener noget tilsvarende om Gud og Jesus og os som tror på Evangeliet. De ser ikke at vi er omgivet af en krop som forgår og er skrøbelig på mange måder. De ser ikke Guds rige inde i os. De ser ikke at Gud også har skabt lægerne og medicinen så kroppen kan holdes i gang og nogenlunde frisk. De ser ikke at gennem sygdom kan Gud nogle gange komme i kontakt med andre som ellers ville være gået fortabt.



Nogen siger. Når det nu står at Jesus tog det hele med sig og som i vers 5 blev gennemboret for alle vore synder så skal vi altså ikke skades og blive syge. Nej det er rigtig vi skal ikke skades af sygdom og sorg. Men vi skal ikke tro at vort ydre forgængelige etui/krop er herligheds legemet der aldrig bliver svagt eller sygt. Den ydre, nedslides på mange måder og da er det godt vi i dag kan få lidt lindring for smerterne gennem medicinen og ja selvfølgelig kan og vil Gud også helbrede i dag. Men Gud ser ting vi hverken kan fatte eller forstå. Han sender ikke sygdomme over os for at straffe os eller for at pine os slet ikke. Han kan tillade noget rammer os for at Herliggøre sit navn. Hvor bliver man dog taknemlig når vi oplever Guddommelig helbredelse, da får vi blod på tanden og styrkes i vor tro. Gud er og bliver kærligheden selv, det vil jeg gerne slå fast med 7tommer søm så ingen skal tror ondt om Gud.



Den værste sygdom et menneske kan have er en konstant dårlig samvittighed som gør at mange bliver sindslidende, hvor en hel del til sidst vælge at begå selvmord, ikke alle sindssygdomme stammer fra en dårlig samvittighed, og jeg fordømmer ikke nogen sindssygdom slet ikke. Jeg har selv været der i form af en alvorlig peprision, hvor jeg måtte have medicin for det.



Jeg siger, syndens smerte med ufred og dødsangst er det værste vi kan rammes af. Men den smerte har Jesus taget med sig graven og alle som er Guds børn, ved tro på Jesus er renset fra denne plage og har fred med Gud. Det på trods af vi godt kan have store smerter i kroppen når vi kan blive ramt af en sygdom. Men syndens og dødens m,agt har Jesu brudt engang for alle og når vi lever hører vi Gud til og når vi dør hører vi Gud til, sådan er det for min del, det kan hverken mine egne tvivlstanker eller andres meninger lave om på. Halleluja. Jesus står som min garant for min plads i Himmel- landet som Jesus vandt til mig.



Derfor vil jeg frimodigt dele Esajas 53 med dig så du sort på hvidt selv kan se at Guds Ord taler sandt og vi er det Ordet siger vi er og ikke hvad vi selv mener og andre siger vi er.



Esajas 53.



v1 Hvem troede på det, vi hørte? For hvem blev Gud, Herrens arm åbenbaret?



V2 Han skød op foran Herren som en spire, som et rodskud af den tørre jord. Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet.



v3Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget.



V4 Men det var vore sygdomme, han tog,det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud.



V5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.



V6 Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham.



V7 Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund.



V8 Fra fængsel og dom blev han taget bort. Hvem tænkte på hans slægt, da han blev revet bort fra de levendes land? For mit folks synd blev han ramt.



v9Man gav ham grav blandt forbrydere og gravplads blandt de rige, skønt han ikke havde øvet uret, der fandtes ikke svig i hans mund.



V10 Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom. Når hans liv er bragt som skyldoffer, ser han afkom og får et langt liv, og Herrens vilje lykkes ved ham.



V11 Efter sin lidelse ser han lys han mættes ved sin indsigt. Min tjener bringer retfærdighed til de mange, og han bærer på deres synder.



V12 Derfor giver jeg ham del med de store, med de mægtige deler han bytte, fordi han hengav sit liv til døden og blev regnet blandt lovbrydere. Men han bar de manges synd og trådte i stedet for syndere.






Esajas 53 1933 udgaven



1. Hvem troede det, vi hørte, for hvem åbenbaredes Herrens arm?


2. Han skød op som en kvist for hans åsyn, som et rodskud af udtørret jord, uden skønhed og pragt til at drage vort blik, uden ydre, så vi syntes om ham,



3. ringeagtet, skyet af folk, en smerternes Mand og kendt med sygdom, en, man skjuler sit ansigt for, agtet ringe, vi regnede ham ikke.



4. Og dog vore sygdomme bar han, tog vore smerter på sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud.



5. Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.



6. Vi for alle vild som får, vi vendte os hver sin vej, men Gud, Herren lod falde på ham den skyld, der lå på os alle.



7. Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin mund som et lam, der føres hen at slagtes, som et får, der er stumt, når det klippes. han oplod ikke sin mund.



8. Fra trængsel og dom blev han taget, men hvem i hans samtid tænkte, da han reves fra de levendes land, at han ramtes for mit folks overtrædelse?



9. Hos gudløse gav man ham grav og gravkammer hos den rige, endskønt han ej gjorde uret, og der ikke var svig i hans mund.




10. Det var Gud Herrens vilje at slå ham med sygdom; når hans sjæl havde fuldbragt et skyldoffer, skulle han se afkom, leve længe og Gud Herrens vilje lykkedes ved hans Hånd.



11. Fordi hans sjæl har haft møje, skal han se det, hvorved han skal mættes. Når han kendes, skal min retfærdige tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres overtrædelser.



12. Derfor arver han mange, med mægtige deler han bytte, fordi han udtømte sin sjæl til døden og regnedes blandt overtrædere; dog bar han manges synd, og for overtrædere bad han.




 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312674

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,34159207344055sekunder