JESUSLIVET - UDEN BØN SKER DER INGEN TING.

Uden bøn sker der ingenting.


www.Bibelen.dk


Fremfor alle ting, formaner jeg derfor til at det bliver bedt bønner, påkaldelser, forbønner og tak for alle mennesker. 1 Tim 2;1


Vi skal ikke bare bede, men bede i tro, i fast tillidt il Gud gennem vort liv med Jesus Kristus. Det er ikke nok vi beder og håber at vi får bønnesvar, men vi skal ofre endnu flere taksigelsesofre. Vi siger vi har fået alt i Kristus, kan vi andet end takke for alt i Ham og Han i os?


Når vi beder sker det ind i mellem at vi rent faktisk har glemt hvad vi bad om. Derfor, når vi får noget af det vi bad om er det meget vigtig vi er opmærksomme på. Ja men det var jo det vi bad om og siger Gud tak. Alt for ofte ser vi slet ikke alle Guds gaver også rigtig mange som vi slet ikke bad om er givet os.


Vi mennesker er ofte så optaget i dag med alverdens ting, som i og for sig ikke er særlig væsentlige i forhold til at bede og være sammen med Gud gennem Jesus i bøn. Vi synes. Vi bør gøre det ene og det andet, ellers bliver tingene jo bare ikek gjort, når nu andre ikke gør det må vi jo bare gøre det. Men vi skal ikek gøre alt det vi mener vi skal gøre. Det er ikke gud der forventer noget af os det er os selv der forventer en hel masse af os selv og den går ikek i længden. Det kan godt være vi ser det er nødvendig det vi gør, men hvad siger Gud? Hvad siger Jesus om vore gøremål. Mennesker har så mange sære ting for. Gud giver ikke stres som mange kristne også oplever fordi de mener det og det bør gøres.


Paulus understeger at det mange gange kan være mere vigtig at bede end at snakke og gøre alle mulige ting. Vær stille og kende Herren din Gud. Det er mere vigtig vi går i forbøn for vor brødre og søstre så de bliver hjulpet end vi forsøger at frelse alle de vantro (ikke kristne). De fleste af os har helt sikkert venner, bekendte og familie som ikke er kristne (fødte på ny) som ikke har fundet Vejen Sandheden og Livet med og i Jesus. Bred er vejen til fortabelsen og smal er vejen til Himlen få er de der finder den. Men samtidig skal vi ikke glemme at det er gud der drager mennesker til Kristus ved HelligÅnden, vi kan kun vise dem vejen og fortælle dem om Jesus vi kan ikke gøre andet end indbyde dem om de virkelig ikke vil have med Jesus at gøre et det i sidste ende deres eget valg. Men gennem bøn i tro kæmper vi mod de åndsmagter og myndigheder som holder folk borte fra Jesus.(Efes.6.).


Uanset hvilken slags bøn må den først og fremmest være rettet til Jesus. Alt går gennem Jesus også bønnesvar. Det er Gud der gennem Jesus giver alt. Jesus er Guds Søn der fik overdraget al magt af Gud udenom Jesus ingen frelse og ingen bønnesvar. Bønnen skal ikke kun dreje sig om et fast emne. Vi bør se længere udad end indad. Vi skal bede i tro for Guds land Israel som også er en del af os som tror på Jesus. Bede om fred for de lidende. Og ikke mindst den menighed vi er tilknyttet. Vi skal ikke klage hele tiden over alt verdens nød og vore problemer men takke i tro og tillid til Gud.


Husk Gud ønsker at alle uanset vor egen holdning til mennesker skal komme til tro på Jesus. Uanset om de er i i et højt embede eller de er hjemløse må der troens bønner til. Bøn favner alle mennesker.


Det er ikke kun os som er i Kristus ved tro (som er fødte på ny) Gud elsker og ønsker at se i Himlen. Alle mennesker har Gud skabt i sit billede vi har på ingen måder ret til at at frasortere nogen som vi mener er håbløse som vi mener aldrig kommer til tro på Jesus. Hvor havde vi selv været om vi blev frasorteret?


Bøn giver faktisk jubel inde i os. Fordi. Når vi beder begynder vi også at takke for alt det vi har i Kristus.


I Slm. 89. 16 og 17 står der. Velsignet er det folk der kender til Jubel. Herre! For dit ansigt skal vi vandre. I dit navn skal vi fryde os hele dagen, ved din retfærdighed bliver de ophøjet.


Hvem er retfærdigheden andre end Jesus. Skulle vi være så uretfærdige, når vi nu er retfærdiggjorte, at vi ikke vil blive ved med at bede for nogen?


Vi er heller ikke afhængig af nogen bestemt tid. Vi kan få glæde os og fryde os i Herren når som helst på dagen , og natten med. Jesus er der altid. Det er op til os selv at åbne vor mund i lovprisning, bønner ,forbønner med taksigelser. Hvilken far ville ikke være meget ked af det når hans barn kunne tale og så det barn altid er tavs uden at kommunikere med Ham?



Gud vil at alle mennesker skal blive frelst. Det er også vort ønske som allerede er frelst, og er kommet ind på den rette vej. Da er det meget vigtig med BØN:


Uden bøn dør vi. Bøn er sjælens (det indres) åndedræt.


Uden bøn sker der ingenting.


Bøn foregår i Ånden derfor kan vi, om vi da vil, altid bede i vort indre også selvom vi laver andre ting.

Amen

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 359272

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,48716711997986sekunder