JESUSLIVET - VÆKKELSE MED AFSPORING.



  Vækkelse med afsporing.


   www.Bibelen.dk



For min del har jeg altid haft sans for Åndens frihed og virke. Mange vil nok regne mig som en god karismatiker med tro på helbredelse, tegn og undere. Derfor er det så sørgeligt hver gang man ser markante afsporinger fra den rene hengivenhed til Kristus. Paulus var bedrøvet over, at de kristne i Korinth kunne tage imod de falske apostle, en anden ånd og et anderledes evangelium, i stedet for at stå fast i den rene troskab til Kristus Jesus (se 2. Kor. 11:2-4).

Det ”tog” som holder sig på sporet har nemlig to ”skinner.” Jesus Kristus og ham som korsfæstet. Derfor er forkyndelsen af evangeliet så vigtigt (Mark. 16:20, Ap. G. 8:5-8 og Gal. 3:1-5). Så vil tegnene nemlig følge med. De vil følge efter og stadfæste Ordet, ikke komme i fokus og være i front, som noget man er sygeligt optaget af eller desperat efter.

Hvis Jesus og Korset ikke er centralt, afspores man. En såkaldt vækkelse hvor noget usundt, og til og med råhed accepteres ”fordi der sker så meget stærkt,” er farlige signaler.

Frugterne
På frugterne skal træet kendes. Hvad er frugterne, på de steder hvor man har valfartet til de senere år? Jeg har haft mulighed for at tjekke det, og kan sige: der er ikke meget at juble over, det er splittelse, forvirring og skuffede forventninger.

Galskab i Guds navn?
I nyere tid har man glemt at Paulus anbefaler os at være fuldvoksne i dømmekraft, og at vi ikke skal opføre os så de vantro tror vi er gale eller vanvittige (1. Kor. 14:23). Dette siger han om brugen af tungetale, en velsignelse han naturligvis omtaler positivt. Men han anbefaler at bruge det på en måde, der ikke giver folk indtryk af at vi er gale eller vanvittige.

Hvad ville han have sagt om rystelser, hysteriske skrig, at man slår folk med knytnæver i bønnekøen, og endog sparker folk i Jesu navn? Hvad ville han have skrevet om alle profetierne og åbenbaringerne, som ikke er andet end fri fantasi, eller i værste fald dæmoniske spådomme?

Hvad ville han have ment om kvindelige engle som forløser guldstøv og diamanter, eller at prædikanter ”skyder folk med Guds kraft?” Vi kan ane at han også ville bruge kraftige skyts, men med det formål at standse galskaben.

En broderlig formaning
Derfor er dette indspark bare en broderlig formaning. Jeg synes det er tragisk, at kristne ledere i Norge lader sig forføre så let af ”superapostle,” og såkaldte profeter fra Kansas, Toronto eller Lakeland. Har vi ikke set galskab nok? Hvad med at udvikle en sans for det sunde og ægte? Siden jeg har været en del i Canada og USA, og har gået i skole der, boet der, og haft besøg fra mange derfra, tror jeg vi har nogle erfaringer og nogle tips at give til den som vil høre. Ikke alt som glimrer, er guld, det vil man ofte opdage lidt for sent.

Men hvis man er beruset mister man synet, og kan ikke orientere sig: man tager imod hvad som helst – det bliver ”vækkelse uden filter” som Leif Ingvald Skaug kaldte det da han skrev så godt om dette i Korsets Seier.


 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 369758

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,49801111221313sekunder