JESUSLIVET - VE JER I HYKLERE



Ve jer I hyklere.


www.Bibelen.dk


Jesus sagde: "Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. For Johannes... lærte jer vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke."

Matt 21,31-32


Luk. 15,20: ”og han stod op og gik til sin far. Men da han endnu var langt borte, så hans far ham og ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham.”


Det er værd at lægge mærke til baggrunden for lignelsen om den fortabte søn.

Jesus har sat sig ned mellem toldere og syndere, det var inderkredsen, men så var der også en yderkreds. De skriftkloge og farisæerne de knurrede og sagde: ”Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.”


Så lyder det ”da fortalte ham dem denne lignelse. I stedet for at blive vred og fornærmet over de pænes kritik, skifter han spor. Hør nu her. Kom og lyt med. I får en historie. På den måde afvæbner Jesus farisæerne med alle deres bebrejdende blikke. Jesus lader sig ikke slå ud. Han fortæller historier. Meget pædagogisk. Og så får de oven i købet tre historier. Han ønsker at indfange yderkredsen og belære dem.


Først fortæller han om den gode hyrde og det mistede får. Dernæst om den tabte mønt – og da den blev fundet spredtes glæde. For mig er disse to småhistorier som et mægtigt præludium til lignelsen om de to fortabte sønner.


Lignelsen er en fuldtræffer. Mange har fundet fred i dens budskab. Her får Jesus understreget kærlighedens enorme rækkevidde, at den kan nå det mest forhutlede og forsømte menneske. Faderen løber ham i møde.




 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 352422

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,2504990100861sekunder