JESUSLIVET - VED ENDEN AF VEJEN.



Ved enden af vejen.


År 2004


www.bibelen.dk


Andagt over Job 19,25 : Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden.


Han havde taget et stort lån af en af sine landsmænds velstående mænd. Han var rejst til et andet land, og der havde han levet et sorgløst og muntert liv. Han fik alt, hvad han ville. Men han tænkte ikke på, at han havde et stort lån, han en dag skulle betale tilbage. Alt hvad han ejede. Alt vidnede om velstand. Hans ejendele, hans møbler, alt så godt ud og han glædede sig meget over det, så længe lånet strakte til. Men pengene begyndte at slippe op. Så kom brevet. Det var fra skatteopkræveren. Han sænkede det langsomt og stirrede tomt ud i luften. Han kunne ikke betale. Men han skrev tilbage og sagde, at han nok skulle tilbagebetale alt. Han begyndte at prøve at skaffe penge, men vennernes hjælp, hans anerkendthed, hans veltalenhed, hans fine tøj og manerer hjalp ham ikke. Han havde kun sig selv. Arbejdsdagene blev længere, nætterne kortere.


Han arbejdede og arbejdede, men gælden voksede og voksede. Pengeopkræveren stillede større og større krav om tilbagebetalingen. Manden arbejdede og arbejdede i en nærmest manisk desperation for at få penge nok til pengeopkræveren. Men intet hjalp. Den arme mand havde arbejdet, slidt og slæbt for andre, men på ingen måde kunne han bringe sig selv ud af denne bundløse gæld.


Så kom rettens kendelse. Alt hvad han ejede skulle sælges, alt det han elskede, han selv skulle kastes i fængsel indtil alt var betalt. Han blev dybt rystet, for nu var alt håb ude. Døden virkede mere tiltalende end at måtte vinke alt håb farvel, og så stadig være i live. Men det var denne mands lod. Stum og bleg, syg og nedbrudt gik han rundt i sin stue, han havde fejet sit hus for sidste gang, og han havde sat blomster ved døren, for om muligt at narre køberne ved de positive indtryk, og at de derved ville betale en lidt højere pris, så han derved måske kunne gå fri fra fængslet. Men han vidste godt, at det var nonsens. Kun et barn tænker sådan, tænkte han. Han huskede som barn, da han kom til at ødelægge et lille vindue i sit legehus, og at han omhyggeligt sprættede en pose op og tapede den fast, for at forældrene ikke skulle opdage det. Kun et barn tænker at noget sådant kan gøres godt og usynligt ved hjælp af en plasticpose! Kun et barn tænker sådan. Selvfølgelig opdagede de det. Han skævede gang på gang ud af vinduet. Rettens mænd var på vej. Det vidste han. Men så kom en budbringer med et brev. Det var fra pengeopkræveren. „Forbandede pengeopkræver! Jeg hader dig, jeg hader dig! Du bliver min død" råbte han i raseri, alt imens han flåede brevet op.


Han sænkede brevet. En af dine slægtninge har hørt om din tilstand og har betalt hele din gæld. Derfor sender jeg dit gældsbevis tilbage, fuldt ud betalt. Du skylder intet. Desuden har din slægtning ordnet det sådan, at du for altid vil være skånet for gæld eller nogen form for tilbagebetaling, på den betingelse at du vender hjem til dit fædreland og bliver adopteret som løserens søn, og at du aldrig begynder at skaffe penge som betaling for at være hos ham. Han har indsat en umådelig stor sum penge, og han er dermed ansvarshavende for både din person og din tjeneste resten af dit liv.


Sådan lød brevet.

Vi behøver vel næppe beskrive alle de sinds stemninger han kom i i den efterfølgende tid: Hans varme tårer, usigelige glæde, hans forstummelse og undren. Men også hvordan han nogle gange frygtede, at det hele bare var en ond drøm, der gjorde virkeligheden værre. Men ved gang på gang at læse brevet, blev han forvisset om, at det dog forholdt sig som der stod. Han kunne jo genkende pengeopkræverens skrift og sit eget gældsbevis. Men nu var det slettet! Og lige inden vi lægger dette A4-ark ned på pulten, når vi lige at høre den før så fordømte mand udbryde: Jeg behøver ikke gå i fængsel, gælden er betalt, jeg er fri. Ja, jeg er skyldfri. Jeg er løst fra Min gæld. På trods af alt er jeg købt fri, for jeg har det skriftligt fra min pengeopkræver.


Og hvordan gik det så manden? Fordi at han gang på gang var blevet stemplet som skyldner, var han blevet så overbevist om at den eneste måde at blive gældfri på, var ved at han selv betalte sin gæld, og tit troede han , at det stadig forholdt sig sådan. Han glemte meget let sin nye stilling, og at han aldeles intet skyldte, og specielt når brevet havde ligget et par dage og samlet støv på natbordet, eller anden litteratur var kommet ovenpå, kom han i tvivl om det stadig forholdt sig sådan, Desuden var der en fæl mand, som gang på gang prøvede at få ham til at tro, at han skulle betale sin far for at bo hos ham.


Ja men hvordan gik det da manden, spørger du måske stadig. - Tjaah, jeg spurgte ham inden jeg gik herop for at holde denne andagt, og han sagde, at han var fuldt forvisset om, at han var købt fri, at hans løser lever, og at han var klar til at møde ham, når han engang vil stå frem på jorden.


Så manden synes det er mere nærliggende, at han nu stiller dig et spørgsmål: Ved du at din løser lever?


Er du klar til at møde din løser, når han skal stå frem på jorden på dommens dag. Ellers, få bragt din sag i orden med ham så hurtigt som muligt.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 325925

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,58890509605408sekunder