JESUSLIVET - VENDEPUNKTET.

Vendepunket korset


(Et skifte fra et liv til et andet)


www.Bibelen.dk




Korset er jo egentlig et absurd symbol for vores tro. Korset er jo et af historiens mest ondskabsfulde tortur-instrumenter, og alligevel står det som selve omdrejningspunktet for hele kristendommen. Der er selvfølgelig ikke tale om hvilket som helst kors, men korset, hvor Jesus døde og dermed gav sit liv for verden – han købte os adgang til Gud.



1. Korset er vendepunktet

Korset forandrer alt i vores forståelse af Guds rige. Jøderne havde ventet noget andet end det, Jesus kom med. De havde ventet en konge, som med magt skulle befri dem fra deres undertrykkere – på dette tidspunkt Romerne. Derfor var det en chok, selv for hans nærmeste tilhængere, at han måtte dø. En konge kan da ikke blive korsfæstet? - han er jo selve indbegrebet af magt – symbolet på redning. Men, Jesus havde en anden plan – et andet kongerige at tilbyde. Lad os læse fra Markus 8; 27-30 Jesus og hans disciple drog bort til landsbyerne ved Cæsarea Filippi; og på vejen spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at jeg er?« v28 De svarede: »Johannes Døber, og andre siger Elias, og andre igen, at du er en af profeterne.« v29 Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Petersvarede: »Du er Kristus.« v30 Og han forbød dem at sige dette om ham til nogen.



Hvorfor forbød han dem at fortælle nogen, at han var Messias?

Jeg tror det handler om, at Jesus vidste, at hvis de ville misforstå hans mission, hvis de vidste at han var Messias, før de kendte ham og kendte hans egentlige mission. De ville forvente en anden slags konge. Det bliver virkelig sat på spidsen, når Jesus hænger på korset, og der bliver råbt: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. v32 Kristus, Israels konge – lad ham nu stige ned fra korset, så vi kan se og tro!«



En konge kan da ikke dø?

Jesus var en anden slags konge, og det han bragte var et andet rige, end folk forventede. Jesus bragte et åndeligt rige – Guds rige. Et rige af kraft, som kom med Jesus – et rige som lever i hjerterne på dem, som har taget imod denne gave fra Jesus. Guds rige er her i dag, om end ikke altid lige synligt for os, som lever midt i en verden fuld af ting, som ikke hører Guds rige til.

Når vi søger fællesskab med Jesus i vores hverdag, giver vi plads til Guds Ånd kan Guds Rige større i vores liv. Vi bliver mindre – han bliver større i os. Ap.g.. 1;6-8 : Mens de nu var sammen, spurgte de ham: »Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?« v7 Han svarede: »Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. v8 Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.«



Jesus kalder os til at modtage hans kraft og at være hans vidner.

Når vi tager imod ham og hans kraft, går vi gennem en dør ind til Guds Rige.



Korset er

dørtærsklen. Lad os tale lidt om denne dørtærskel.

  1. Korset er dørtærsklen. Når vi går gennem døren til Guds rige, er korset dørtærsklen Når vi taler om døren ind til fællesskabet med Gud, har vi en tendens til at ville gøre andre ting til en del af dette fællesskab. Vi kan som kirker have både skrevne og uskrevne regler – ting vi tilfører som at, måske mener vi at man bør være døbt for at kunne have fællesskab med Gud. Måske mener vi, at man skal have oplevet Guds kraft/Helligånden på en særlig måde for virkeligt at kunne have fællesskab med Gud. Uskrevne regler, som en bestemt måde at udtrykke sig, en bestemt måde at klæde sig, et bestemt ”image” kan også spille ind i vores vurdering af folks tro. Men alt dette er, om end måske hjælpsomme ting i vores vandring med Gud, ikke afgørende for fællesskabet, og vil blot gøre dørtærsklen unødvendigt høj.



3. Kun korset er dørtærsklen .

Korset er selve definitionen på Guds Rige.

Korset viser Guds kærlighed, nåde og accept af os og gør os ydmyge i mødet med hans tilgivelse. Korset fordrer, at vi tillægger vores stolthed,

selvtilfredshed, ja alt andet en sekundær betydning i forhold til mødet med


Guds Rige.

Guds Rige er en gave – ikke noget vi har fortjent. Gud glæder sig over, at kunne give os riget og Jesu kors har skabt muligheden for dette. Søg Guds Rige og resten vil komme som tilgift, står der. Det er en gave, som vi aldrig kan fortjene uanset hvordan vi lever vores liv. Vi må modtage det som en gave, og derigennem modtage den nåde og kraft, som gør forvandlingen i vores liv muligt. Ligesom korset er dørtærsklen ind til fællesskabet med Gud, må korset også være dørtærsklen ind til kirken(Jesu Kristi legeme på jorden)– til fællesskabet.



I bibelen finder vi tre forskellige fællesskab af troende:

Templet – Synagogen – kirken. Ofte håndterer vi i praksis kirken, som om det var et genbrugsfænomen – blot en videreudvikling af templet og Synagogen, men det er grundlæggende forkert. Kirken er et nyt fællesskab, som er gjort muligt pga. korset.



Templet:

Templet blev bygget som et sted, hvor Gud var. Der kunne man finde ham. Selve templets konstruktion med forgår, det helligste, og det allerhelligste, hvor Gud selv var, udtrykker et system der handler om Guds hellighed og åndelig distance til vores urenhed. Templet var et sted, hvor Guds folk forberedte sig gennem ofre og hvor præsterne var de eneste, som kunne nærme sig Gud. Der var en åndelig distance mellem præsterne og Israels folk. Jeg vil påstå, at vi i praksis ser disse liturgiske aspekter udtrykt i nogle kirker i dag. Man fokuserer på at forberede sig på i morgen – på den kommende vækkelse og på eskatologien– altså Messias' genkomst til jorden. Der er en åndelig distance mellem lederne – de særligt salvede med særlige gaver som har en særlig goodwill hos Gud, og alle os andre. Vi kan godt lave et tempel, en hellig ark, hvor Gud dvæler – og hvor de særligt udvalgte kan tjene Gud og vi andre ydmygt se på og håbe, at de vil lægge et godt ord ind for os.



Synagogen:

Synagogen var designet for troende for at kunne bevare troen. Fokus var sabbath, disciplin, lov og apologetik. (forsvar for troen) Synagogen var ikke et sted, hvor Gud selv var til stede, men et sted som skulle bevare de troende mod frafald og lære dem lov og disciplin, men det var ikke et sted, hvor Gud selv var og hvor man kunne møde ham. Der er også kirker i dag, som fokuserer på disse ting – på at bevare den ”lille flok” mod den store onde verden. Vi kan også god lave en Vineyard-synagoge – et sted hvor troende mødes for at bevare troen. Men kirken er et nyt fænomen og bør se anderledes ud end både templet og synagogen. Kirken er et fællesskab for søgende og troende hvor Gud selv er til stedet ved sin Helligånd. Kirken samler søgende og troende mennesker som sammen kan finde fællesskab ved korset. Kirken er et dynamisk sted for åndelig opdagelse, hvor vi kan finde det vi ikke har, eller ikke kender endnu. Kirken er et nåde-sted – ikke et lov-sted eller et sted for de særligt udvalgte. Naturligvis fokuserer vi på aspekter fra templet og synagogen, men ikke som målet i sig selv. Målet og centrum er korset, hvorigennem vi modtager Guds kraft, og oplever Guds Hellighed og hans løfter om fremtiden, lærer hans lov og motiveres til at søge åndelig disciplin.



Guds rige er ikke et magt-rige for konger og stærke mænd med særlige salvelser, men Guds rige er et kærlighedsrige – et nådested, hvor alle kan være med. Foran korset er vi alle lige og har samme rettigheder indfor Gud. John Wimber plejede at sige: ”Everybody gets to play”. I min datters skole har de en regel om at man ikke må afvise nogen, som vil være med i en leg. Man må sige ”vent lidt”, hvis man lige er ved at gøre noget færdigt, men ikke ”du må ikke være med”. Jeg ved at nogen pædagoger vil mene, at det er en forkert politik, da det kan begrænse børnenes mulighed for at udvikle sig, men jeg synes det er en god regel. Alle kan lege med – også selvom det betyder at det nogen gange bliver lidt mere besværligt eller tager lidt længere tid. I kirken kan ”alle lege med” pga. korset - også selvom en lukket forsamling af ligesindede på mange måder ville være lettere. Vi kunne sige: Nu lukker vi for nye her, og så kan vi fokusere på at opbygge et ekskluderende fællesskab hvor vi plejer hinandens interesser. Vi kunne også opbygge en åndelig stil med et åndeligt sprog, som kun vi forstod, for vi behøvede jo ikke at tage hensyn til, hvad andre tænkte og mente, eller om andre forstod hvad der foregik. Men kirken er ikke et sted for åndelig elitisme og kirken er ikke et sted for bevarelse. Kirken har kun korset som dørtrin – løftet om frelse og fællesskab med Gud. Gud vil have kirken tilbage – han vil at den skal være kirke, ikke tempel eller synagoge. Han vil at vi som kirke skal søge korset.



3. Korset er glæde

At glæde og et tortur-redskab kan have noget med hinanden at gøre, lyder umiddelbart som en umulighed, men det er ikke desto mindre sandt i Jesu tilfælde og må også blive det for os. Lad mig forklare nærmere. Jesus levede ikke kun for sig selv. Hans liv tjente et større formål, og derfor kunne han glæde sig og have fred i lidelsen. Hvis vi læser videre i Markus 8, som vi indledte med, står der:v31 Så begyndte han at lære dem, at Menneskesønnen skulle lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå tre dage efter. v32 Og dette sagde han ligeud. Da tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham. v33 Men Jesus vendte sig om, så på sine disciple,irettesatte Peter og sagde: »Vig bag mig, Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil,men hvad mennesker vil.« Peter reagerede på at Jesus talte om lidelse og forkastelse. Peter har sikkert trukket ham til side og sagt, ”Jesus, stop med al den døds-snak, du skræmmer jo mændene” Paradigmeskiftet var jo ikke foregået endnu, og i Peters øjne var død og lidelse jo absolut noget negativt, ligesom det formentlig er for os. Men Jesus går i rette med Peter - ”Du tænker som et menneske” Hvordan tænker et menneske? Hvis det ikke er godt for mig, kan det ikke være godt.


Men Jesus havde et større perspektiv på tingene:

I Guds Rige er lidelse ikke nødvendigvis af det onde, hvis det tjener et større formål, som i Jesu tilfælde. Jesus fornægtede sig selv fordi det tjente et større, bedre formål. Der var noget, som var vigtigere end hans fysiske tilstand. En af de ting, som jeg synes gjorde stort indtryk i Mel Gibsons Jesus-film, var da Jesus frivilligt kravlede op på korset. Der var ingen, som skulle tvinge ham – han ville selv. Når vi træder over dørtærsklen ind til Gud Rige, er der også ting, som ikke handler om os selv, men tjener et større formål. Jesus siger bl.a. i passagen fra Markus 8, som vi indledte med: ”I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende” At følge Jesus og gøre end forskel i andre menneskers liv, tjener i Guds Rige et større formål end vores eget velbefindende. Matt. 16; 24: Da sagde Jesus til sine disciple: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Mange har fortolket dette sådan, at hvis vi lider, bliver vi bedre mennesker eller mere populære hos Gud ja nogle hjælper det endda på vej ved at påføre sig selv lidelser. Fx så jeg et indslag med nogle, som foretog en pilgrimsvandring til et helligt sted i Chile. Nogle mavede sig kilometer efter kilometer af sted på deres blødende overkrop for at være mest muligt ydmyge. Men det er slet ikke det, Jesus mener med at tage sit kors op. Det handler ikke om moralsk forbedring for at nå Gud – Jesu møder os jo med nåde Det handler ikke om pietisme, en eller anden sygdom, vi må bære som et kors – Jesus tilbyder jo helbredelse Jesus siger: Det handler om fornægtelse. Det handler om at sætte andre før sig selv. Det handler om at forstå, at vores liv tjener et større formål end vores egen komfort og tryghed.



Det handler dybest set ikke kun om os selv og vores forhold til Gud – vi er til for at formidle Guds rige til hele København, ja hvor vi end kommer hen.

Det er, når du forstår dette større formål med dit liv, at du kan finde glæde midt i problemer og smerter – ikke fordi de i sig selv er fede, men fordi dit perspektiv på tingene er større – du har gennemgået paradigmeskiftet fra at fokusere på dig selv – til at fokusere på andre. Jesus tog imod korset med glæde -fordi han havde et større perspektiv– han vidste hvilken forskel det ville komme til at gøre for hele verden. Vi skal ikke kopiere Jesus (heldigvis!) men vi kan glæde os over, at kunne gøre en forskel for andre mennesker. Vi kan glæde os over, at kunne gøre vores lille del og dermed være en del af Guds store plan for alle mennesker.



Det vi har fået, må vi give videre for enhver pris.

”Jamen jeg har ikke gaven til at dele min tro med andre” - så er det da heldigt, at bibelen slet ikke nævner dette som en gave – det er derimod et offer som vi giver, fordi vi har gennemgået et paradigmeskift/ gået over i Kristus så Han lever i stedet for os, tingene er blevet sat i perspektiv fokus.

Amen

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 330027

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,33156991004944sekunder