JESUSLIVET - VOR EGEN HIMMELFARTS-DAG

Vor Himmelfartsdag En glædens dag


Jan Lund Nissen.



Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud. Luk. 24,50-53:



Her må vi godt lige standse op, og lige tænke på. Jesus velsigner os. Han løftede sine hænder og velsignede de første kristne. Om du synes, det med at løfte hænder er underligt, så se hvad Jesus gjorde og lær af Ham. Han velsignede sin næste. Han bad for sine fjender. Han lovpriste Gud. Hvad lovpriser du? Hvad gør dig glad og tilfreds? Er det Gud du ærer? Velsigner du eller forbander du?




Da Herren Jesus havde talt til disciplene, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Mark 16,19.

Jesus gik virkelig vejen før os. Han viste os ved sit liv hvordan vi bør leve og Han viste os også hvad der sker ved vor død. Han blev løftet op, da Han for til Himmels. Sådan sker det også når vi dør. Vi udånder og løftes ud af kroppen og farer på den måde også, ligesom Jesus til Himmels. Men, inden da havde Jesus talt til Sine disciple. Vi har også fået meget at vide af Jesus. Han har også talt via sin Hel Lige Ånd til os om mange ting. Men, hører vi altid efter det Han siger og gør derefter? Jesus vil gerne vi skal være beredte til Himmelfarten, det kan ske lige nu ved Hans genkomst, eller vi kan udånde her og nu ved døden. Men, inden vi skal afsted Hjem, har Gud gennem sin Søn Jesus ved HelligÅnden sagt noget du skal eller ikke skal. Gud vil du skal noget, inden du også bliver taget op i Himmelen.



Om du siger. HelligÅnden kun var for de første kristne kan du ikke hverken høre eller se Jesus. Du aner ikke hvad Gud siger til dig om du ikke vil have med Helligånden at gøre. Mange som kalder sig kristne vil nok i Himmelen, men HelligÅndens liv og livet i HelligÅnden vil de ikke have med at gøre, derfor er det rigtig mange der ikke aner noget om Guds vilje med deres jordiske liv. Vil du kende Guds vilje med dit liv må du tage imod Hans Ånd og være vejledt af HelligÅnden i alle ting. Vil du leve et Guds retfærdigt liv er vejen i livet med Guds Ånd.




I Ap. Ger. kap. 1 uddyber Lukas, hvad der sker. Samtidig med velsignelsen lover Jesus dem Helligåndens kraft: ”Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.”




Og løftet om Helligåndens kraft blev opfyldt pinsedag. Jo, disciplene fik en fantastisk afskedsgave, en velsignelse, løftet om Helligånden og et løfte om at være med dem alle dage (Matt. 28,20).




Gik dette løfte ikke også i opfyldelse? Disciplene fik lov til at nå ud over hele verden med evangeliet. Der var og er blot andre der videgiver deres budskaber. Havde vi været kristne om ikke Jesu Evangelium var blevet os forkyndt, om ikke disciplenes budskaber havde nået os var vi stadig lige fortabte, end inden vi kom til tro.




Er din Himmelfartsdag, den dag du dør, noget du ser frem til med glæde? Paulus siger døden kun er en vinding. Du som tror på Jesus vil blive løftet ud af din krop og op I himmelen, der hvor Jesus nu sidder ved Faderens højre hånd, hvorfra Han snart skal komme om dømme både levende og døde.




Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud. Luk. 24,50-53:




Velsign, forband aldrig. Lær du af Jesus. så er du altid beredt til din Himmelfart.





 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312742

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,543536901474sekunder