John Steffen - Om mig selv - Ansøgning
                                         Ansøgning

Jeg er 32 år, født og opvokset på Frederiksberg. Bosiddende i Valby siden 2007. Jeg er tidligere uddannet maskinarbejder. Nu er jeg i gang med en ny uddannelse, som produktionsteknolog på KEA København, hvor jeg lige har afsluttet 3. semester og mangler dermed kun et semester før jeg er færdig.

Jeg har altid drømt om at læse videre og nu var tiden nået, jeg er kommet til et punkt i livet, hvor jeg vil videre, lære noget nyt og forfølge mine drømme. Jeg mener det er nødvendigt, både fagligt og privat at komme videre i systemet og jeg har altid haft lysten til at læse igen. Jeg vil gerne arbejde på den anden side af produktionen, hvor udvikling og innovation er vigtige faktorer. Dette har altid interesseret mig og er noget jeg glæder mig til at arbejde dybere med.
Jeg elsker den kreative proces i udviklingen af nye og eksisterende produkter. Forbruger produkter, industrielt design, hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd, er lige noget for mig. Derudover arbejder jeg en del med at blive god til 3D sketching, hvor SolidWorks er noget jeg bruger en del tid på, såvel på studiet som privat.

Min faglige viden kommer primært fra min uddannelse som maskinarbejder. Jeg har arbejdet bredt indenfor mit felt og altid forsøgt at udvide min horisont. Forsøgt at udvikle mig så meget som muligt og mener altid man kan blive bedre, både fagligt såvel som menneskeligt.
Jeg har været opstiller på stansemaskiner, punktsvejsere, CNC-kantbukkere, lavet montørarbejde og arbejdet med både CNC maskiner og manuel bearbejdning. Jeg har arbejdet som flankesliber på to forskellige tandhjulsfabrikker, et arbejde som jeg var meget glad for at have, da det gav store udfordringer at arbejde med så megen præcision. Senest har jeg arbejdet dels som rundsliber og dels som udekørende montør, som også var et rigtig dejligt arbejde. Men nu vil jeg arbejde med den anden side af produktet, hvor jeg ikke skal producere det, men skabe selve produktet.

Jeg elsker at design, både nyt som gammelt, bare man kan se det er ordenligt gennemarbejdet, lagt værdierne de rigtige steder og det er gennemgående ordentligt udført. Især brugskunst er noget jeg syntes rigtig godt om.
Det jeg gerne vil arbejde med når jeg er færdig ligger i den indledende fase, altså konceptudviklingen og designet af nye produkter. Den kreative del ligger mere til mig, at tegne i SolidWorks, komme med nye input, og udvikle konceptet, hvor imod jeg ikke er så stærk i tunge komplekse udregninger, men kan være sikker på jeg altid vil gøre mit bedste. Jeg vil kunne glæde mig til at møde på arbejde hver dag og virkelig føle at jeg får
noget ud af det. Kunne bruge min erfaring og mine ideer, samt lære nye ting og være kreativ.

Jeg er en ambitiøs, stærk person med en masse gå på mod. Humor er et nøgleord og det betyder meget med gode kollegaer. Jeg er ikke bange for udfordringer og for at tage fat når der er brug for det.
Interessen for at lære nye ting er stor og jeg er lærenem. Jeg har øje for de små detaljer og er meget kvalitetsbevidst. Desuden er jeg god til at omgås mennesker og har en stor personlighed. Da jeg var aktiv udøver, har jeg desuden set store dele af verden og elsker at rejse, opdage nye ting, og er ikke afvisende for at komme til udlandet og arbejde.

Jeg håber min ansøgning har vakt interesse, og jeg glæder mig til at høre fra jer.

Med venlig hilsen


John Steffen

Kontakt:
Email: john_bob1@hotmail.com
eller gå til kontakt

På forhånd tak

 
Panel title
Antal besøg: 105

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,45724892616272sekunder