Jordkløver - Beboermøde onsdag 6. marts 2013
 

Mødeindkaldelse til

Beboermøde for lejere (ikke fremleje)

i Jordbrovej 5 – 9, Hvidkløvervej 9 og Rødkløvervej 12 – 18

onsdag 6. marts 2013 kl. 20.

Mødet finder sted på Katrinebjergskolen i lokale 18

(indgang, hvor der ogsĂĄ er indgang til folketingsvalg).

Vi forventer at servere en vand til dem, der vil have. - Såvel administrator som vicevært er til stede uden stemmeret. Før beboernes møde gives ordet til disse for praktiske bemærkninger om det daglige i beboelsen.

Dagsorden.

1. Valg af dirigent.

2. Beboerrepræsentanternes beretning samt regnskab for det forløbne år.

3. Vedtagelse af lokale vedtægter for Beboerrepræsentationen.

Forslag omdeltes med dagsorden til oprindeligt planlagt møde i september. Dog er der denne ændring af forslaget: ”Kontingentets størrelse fastsættes i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse herom af den årlige generalforsamling i kalenderårets første kvartal, som omtales i disse vedtægters § 4, stk. 1.” Det er i stedet for, at beboerrepræsentationen alene fastsætter det, og efter lejeloven.

Vedtægterne er tænkt supplement til gældende lov og bekendtgørelse. Bemærk, at der foreslås, at man kan vælge op til 3 suppleanter, og at tegningsretten til repræsentationens foreningsbankkonto skal omfatte ikke som hidtil 1 person, men 3 personer (alle 3 beboerrepræsentanterne).

Folk, der gerne vil have hele vedtægtsforslaget på forhånd og ikke har det, kan få det ved henvendelse.

4. Fastsættelse af beløb til dækning af udgifterne ved beboerrepræsentanternes arbejde.

5. Afstemning kun for lejemålene i Hvidkløvervej 9 og Rødkløvervej 18 om vaskesystemet. - Indførelsen pr. 1/1 2012 af det nuværende system er en ændring af en kutyme gennem mange år og dermed principielt ændring af husorden. Med forsinkelse grundet protest fra en enkelt lejer følges her lejeloven og bekendtgørelse til denne. Da der ikke er modtaget protest fra brugere af andre vaskerum, er afstemningen kun for ovennævne lejemål.

- Stemmer et flertal af samtlige lejemål i de 2 opgange for det indførte system, er det vedtaget og fortsætter.

- Stemmer et flertal af fremmødte fra de 2 opgange for, men ikke et flertal af samtlige, foretages der ny afstemning på et beboermøde mere inden én måned fra det første. Lokale hetil er reserveret til onsdag 3. april 2013.

- På beboermøde nr. 2: Stemmer et flertal af fremmødte uanset antal for, bevares ændringen.

Nedstemmes ændringen på beboermøde nr. 2, gælder fremover vasketiderne fra før 1/1 2012: 7 – 12, 12 – 16 og 16 – 20. Disse påføres da turtavlen. Kravet om påbegyndt vask efter ½ time bortfalder i givet fald.

6. Fremtidig virksomhed for beboerrepræsentationen.

7. Valg af beboerrepræsentanter for 1 år.

Da Jørn Melin ønsker at udtræde, skal der vælges en ny. De siddende repræsentanter agter at foreslå Anna Holm, Jordbrovej 9.

Valg af suppleanter.

De siddende repræsentanter agter at foreslå Søren S. Thomsen , Rødkløvervej 12 og Niels Stærkjær, Rødkløvervej 16.

8. Eventuelt.

Mødet forventes sluttet før kl. 22.

Vi glæder os til at se jer.

Venlig hilsen

Beboerrepræsentationen Jordkløver.

 
Panel title

© 2017 jordkloever

Antal besøg: 3847

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,34888005256653sekunder