Jordkløver - Mødereferat 8. august 2012
 

Referat af møde i Beboerrepræsentationen Jordkløver onsdag 8. august 2012

hos Peter Christiansen.

Deltagere: Peter Christiansen, Jørn Melin, Knud Stagstrup

Vinduer og træk.

Det blev foreslået på beboermøde 14. maj at foranstalte underskriftsindsamling om dette emne. Det er siden til dem, der skrev under, blevet meddelt, at frem for, at administrator ud fra en sådan liste kontaktede hver enkelt underskriver, foretrækkes det, at lejere med trækproblemer blot selv henvender sig – for eksempel telefonisk.

Der vil så i det enkelte tilfælde blive taget stilling til det – om nødvendigt sammen med Hustømrerne.

Beboermøde i september på vej.

Der afholdes endnu et beboermøde i år. Det bliver tirsdag 18. september kl. 20. Dette er endnu ikke indbydelsen til mødet, idet der senere i denne måned vil blive rundsendt endelig dagsorden. Men på onsdagens møde blev der lagt op til foreløbig 4 punkter.

Valg af suppleanter.

Vedtagelse af lokale vedtægter for Beboerrepræsentationen.

General debat om tingenes gang.

Eventuelt.

Erfaringen hidtil siger, at mødets varighed nok er cirka en time.


Kun vaske i vaskehus tilhørende lejemålet.

Der gøres nok en gang opmærksom på, at man ikke har adgang til at vaske i andre vaskehuse end i den kælder, der hører ens lejemål til.

Der blev i forbindelse med mødet ophængt påmindelse herom i de 3 vaskekældre.


Dette referat er på repræsentationens vegne skrevet af

Knud Stagstrup.


 
Panel title

© 2017 jordkloever

Antal besøg: 3846

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,36573600769043sekunder