Julen - Julemanden
 

Den store, uforlignelige 
Sct. Nikolaj

Julemandens traditionshistoriske "stamfar"
er den hellige Nicolaos, biskop af Myra.
Han skal være født i 270
i byen Patras, af velhavende forældre.
Som ny-født stod han op, med foldede hænder,
da han fik sit første bad.
Og som ganske spæd nægtede han
at die mere én gang på fastedage!
Forældrenes velstand brugte han til velgørenhed.
Ligesom Jesus kunne Nicolaos gå på vandet,
og fx frelse nødstedte søfolk.
Nikolaos blev ikke martyr, men døde fredeligt
i sin seng som en gammel mand.
Dog først efter at have set himlen åbne sig!

Nicolaos blev begravet i Myra,
og fra hans sarkofag flød "Nikolaosmannaen"
en skønt duftende og undergørende olie.

I 1087 var gravfreden forbi.
For nogle søfolk fra Bari i Syditalien stjal liget!
I deres hjemby byggede man en flot kirke
til de hellige tyvekoster; Basilica di san Nicola, som stadig besøges af pilgrimme.

Nikolaos var en af de mest populære helgener,
og sådan var det også herhjemme,
indtil reformationen i 1536.
I Rusland var man endda så glad for ham,
at man sagde "at hvis Vorherre dør,
vælger vi Skt. Nikolaj til Gud istedet for..."

Sct. Nikolaj redder
3 unge jomfruer

Èn af beretningerne om Sct. Nikolaj
handler om, at hans nabo var kommet i pengenød.
Det var så galt,
at naboen ville sælge
sine tre døtre til byens bordel.
Tre nætter i træk
luskede Sct. Nikolaj hen til huset
og listede tre pengeposer ind,
så pigerne beholdt deres dyd.

Sct. Nikolaj genopvækker
3 myrdede drenge

En gang havde tre skoledrenge
søgt ly i et ensomt herberg.
Krofolkene troede, at de havde penge,
så derfor slog de drengene ihjel.
Bagefter gemte de ligene i et sulekar.

Senere kom Skt. Nikolaj også til herberget.
Han var forklædt som tigger,
og han bad om at få en portion mad
- af nyslagtet kød.
Kroværten påstod, at det havde han ikke,
men Nikolaj fik ham til at vise sulekarret frem.
Da han så de døde drenge,
bad han Gud om at sende en engel ned,
for at vække dem fra de døde.
Og sådan gik det!

Sct. Nikolaj 
på besøg med gaver

28. december fejrede den katolske kirke de børn, der omkom ved barnemordet i Bethlehem.
Så valgte børnene en børnebisp
og celebrerede selv messen.

I 1200-tallet blev festen flyttet
til børnehelgenen Nicolaos dag 6. december
De små deltagere fik en "Nicoloaosmønt"
en slags "erindrings-medajle",
som efterhånden blev "rigtige penge", godter, mv.

Først var de en slags flidspræmier i skolerne,
og siden en påskønnelse til ALLE artige børn.
De ikke-så-artige kunne risikre at få et ris
istedet for godter.

I 1500-tallet satte tyske børn et lille skib frem,
til Nikolaos helgendag
- han var jo også søfartshelgen!
Og så lå der en lile hilsen i det om morgenen.

Efterhånden opstod der en folkelig tradition,
hvor voksne kunne klæde sig ud som Skt. Nikolaj,
og lade "ham selv" komme med sagerne.
Samtidigt fik han flere steder en hjælper,
som fik alle de kedelige opgaver,
fx at krybe i kaminen, straffe uartige børn etc.

Det er tvivlsomt,
hvor meget af denne Nikolaj-tradition
der nåede til Danmark,
inden reformationen gjorde helgener upopulære.

Father Christmas

Den engelske "Father Christmas" har rødder,
der går tilbage til middelalderlige mummespil,
ja - måske er han endog ældre end kristendommen.

Han bærer på julekævlen "The yule Log",
der som franskmændenes "Bûche de Noël",
gerne skulle kunne give god varme hele julen.
Her er han iført pelskappe
og har kristtjørn om hovedet.
Det er der mange af de tidlige
"Santa Claus"-agtige julemandstyper,
der også har.

Santa Claus

Den amerikanske Santa Claus
er en trind, rødmosset fyr i rødt,
skindkantet tøj, som har langt skæg,
og kommer med gaver.

Santa Claus er faktisk "Sinterklaas",
hollændernes betegnelse for Skt. Nikolaj.
Da hollandske udvandrere i 1626
grundlagde Ny-Amsterdam (=New York),
byggede de også en Skt. Nikolaj-kirke.

Santa Claus blev en selvstændig figur,
og endte som en egentlig jule-mand;
han kom med gaver juleaften,
istedet for den 6. december.
C.C. Moores digt
" A Visit from St. Nicholas" (1823)
var med til at gøre ham kendt og elsket.
Her fortælles for første gang om,
hvordan St. Nicholas kommer flyvende
i en kane, forspændt med rensdyr,
og kravler gennem skorstenen
for at aflevere sagerne hos artige børn.

"Jeg glæder mig
i denne tid...."


"Peters Jul" udkom første gang i 1866.
Den julemandsfigur der fandtes her,
blev kaldt "gamle Jul" eller "Julefar".

I førsteudgaven lignede han "Hrr. Winter",
med langt istappe-skæg
og bærende på et juletræ.
"Julefar" havde heller ingen gavesæk,
istedet havde han et lille lys i hatten.
- Og de steder, hvor børnene var artige,
gik han ind og tændte juletræet
ved hjælp af sit eget lys,
så juleglæden kunne sprede sig.

I den næste udgave - fra 1870 -
så han ikke helt så "Vintermands-agtig" ud -
men han var stadig varmt klædt på!.

Der Weihnachtsmann

Den tyske Weinachtsmann - dvs. Julemand
er det protestantiske nordtysklands "svar"
på de katolske sydtyskeres Skt. Nikolaj.

Der Weihnachtsmann,
der kommer med gaver den 24. december,
optræder på billeder i børnebøger o.lign.
fra slutningen af 1800-tallet.
Men han er kun den ene
af tyskernes to store julefigurer.

Den anden er "Herr Winter" - Vintermanden,
en gamling, der har istapper i sit lange skæg,
og er iført kutte og store støvler.
Han er beskrevet i et digt af Moritz von Scwind fra 1847. "Herr Winter" kommer med vinteren - og juletræet.
Han minder lidt om russernes "Fader Frost",
der dog har en hjælper som kaldes Snepigen.

Den 
Store Bastian


I dag ville de færreste nok mene,
at den rare julemand
ligner "Den Store Bastian",
der putter drenge et i blækhus,
fordi de har drillet
"Negeren med hans sorte Hud".

Men i virkeligheden er Bastian
ingen ringere end Skt. Nikolaj.
I den originale, tyske version fra 1844,
er det nemlig "Der grosse Nicholas",
der kommer med sit store "Tintenfass",
som han dypper knægtene i.

Det er langt fra vores Julemand,
men godt i tråd med dén Skt. Nikolaj,
der også havde riset i baghånden,
til de uartige børn,
der ikke skulle have gaver.

Julemandens Bog

I 1898 udkom "Julemandens Bog",
med text og tegninger af Louis Moe.
Moe´s julemand boede på Nordpolen,
- så afsides, at ikke engang
polarforskeren Fridtjof Nansen
havde set røgen fra hans skorsten.

Julemanden bruger hele året,
til at lave legetøj i,
og til jul deler han alle tingene ud,
med hjælp fra Nissen og Juleenglen.
Han har også træet med -
og minder altså meget om den julemandstype,
som vi kender idag.
Måske lige bortset fra,
at Juleenglen ikke rigtigt optræder mere.

 
Panel title

© 2017 julen

Antal besøg: 18197

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,1293728351593sekunder