Julen - Julens historie
 

Jul i 1000 år !

Julen er en fest, der både er meget gammel og meget ny.
Den er - som mange andre af årets fester - blevet til efter "lag på lag" metoden,
hvor hver tidsalder og forskellige miljøer har gjort deres
til at gøre julen til dét, den er i dag - og som i øvrigt sikkert ikke er det samme om blot 25 eller 50 år!

                                                                                    

Vikingejul

Der er kun få kilder, som fortæller noget om, hvordan julen var i førkristen tid. Snorre Sturlasson fortæller i bl.a. Hakon den Godes saga en del om den førkristne tid. Men Hakon regerede i Norge fra 934-960 og Snorre levede i 1200-tallet. Der findes én førkristen kilde der fortæller om den nordiske jul - nemlig et kvad, som handler om Harald Hårfagers kamp ved Hafsfjord i 872. Skjalden Thorbjørn Hornklove fortæller i et kvad om Harald og begivenhederne at "ude vil han drikke jul, for at være den eneste, som råder".
Her tales om at drikke - ikke at "fejre" eller "holde" jul, hvilket fortæller, at øllet havde en væsentlig betydning. Vikingernes jul var en midvinterfest - midvinterblót - der havde betydning for frugtbarhed og held i det kommende år.

Juleøl
I Hakon den Godes saga fortælles, at Hakon var på "julebesøg" hos en stormand, hvis bønder forlangte, at  han skulle blote til "àrs ok fridar", dvs. "til år og fred". Andre steder i sagaen får man at vide, at der var tre traditionelle skåler - til Odin, til Njord og til Frøj - for år og fred. Værten signede det første bæger til Odin, men den kristne Hakon snød og gjorde korstegn, da det blev hans tur. 

God og rigelig mad
Snorre fortæller også, at julen var en slags sammenskudsgilde, hvor alle bønderne kom til hovet (helligstedet) med madvarer. Der blev slagtet, bla. får og heste, hvis blod blev smurt på alter, gudebilleder og vægge,og stænket over de tilstedeværende. Køddet fra offerdyrene blev kogt som gildesmad og de første skåler man drak blev velsignet. 

Juleønsker?
I en anden saga - Hervør og Heidriks saga - fortælles om et julegilde, hvor værten lod en stor galt komme ind i salen. Det var guden Frøjs hellige dyr, og ved den kunne man sværge eller aflægge løfter for det kommende år.

Ordet jul
I kvadet om Harald Hårfager bliver der talt om at "drekka jól". Ordet "jul" hører til de ældste dele af festen. "Jul" er et flertalsord, som betyder "fester". Måske skal det tolkes som "festtid" eller "festperiode". I dag består julen for mange jo strengt taget også af flere fester, frokoster eller sammenkomster i julemåneden.

 

 

Middelalderjul

I middelalderen er julen blevet en kristen fest, til ære for Jesu fødsel. Alligevel var der åbenbart også på dette tidspunkt en lang række mere folkelige dele af julefesten - de såkaldte julestuer - hvor folk slog gækken løs og morede sig. Bl.a. for at hæmme disse fester blev der allerede i 1100-årenes kirkelove dekreteret julefred i perioden fra 25. december til Helligtrekonger. Disse tolv dage kaldtes også "Juletylvten", og her måtte ingen ufred forekomme.

Datoen
Med kristendommens indførelse begynder vi at holde jul den 25 december - blot starter vi aftenen før: den 24. At Jesus blev født på netop denne dato, blev besluttet af et kirkemøde i 300-årene. Sandsynligvis var en del af inspirationen, at mange af de religioner, som konkurrede med kristendommen havde vigtige højtider på dette tidspunkt.

Julelys
Lys var en del af de tidlige kirkelige  "juletraditioner", og slog godt an blandt lægfolk. I Johannes-evangeliet kalder Jesus sig selv for "Verdens Lys", og der kan derfor lægges megen god kristen symbolik i julelysene. Lys blev lavet af tælle, som man smeltede fra slagtedyrene - og var et forholdsvis kostbart råstof. Vokslys var selvfølgelig kun forbeholdt de allerfornemmeste. Havde man ikke selv lys eller råd til at købe dem, kunne man gå omkring og tigge eller "synge for lys".

Salmer
Da kristendommen kommer ind i julen, kommer nogle af de ting, der hører til den kristne gudstjeneste med. Heriblandt er salmerne, hvoraf et par stykker har "overlevet" til idag. Vores ældste julesalme er nok "Et barn er født i Bethlehem", der kendtes allerede i 1300-tallet. Også "Et lidet barn så lysteligt" kan have været kendt i middelalderen. Det er en omskrivning af en tysk folkelig julesang og findes i den ældste lutherske salmebog.

Velgørenhed
Den katolske middelalder-dansker mente, at en af vejene til at frelse sin egen sjæl var at gøre godt imod andre. Almisser givet til de fattige kunne også få en betydning for giveren. At give i julen, til ære for Gud og for Jesu fødsel, var særlig oplagt.

 

Bondens jul

Mange af de skikke og traditioner, som vi kender i dag, fandtes også i bondesamfundets jul. Andre er derimod nu helt forsvundne - det gælder fx forestillingen om de dødes gudstjeneste julenat, varslerne og den folketro, der blev forbundet med den særlige julenat. "Kernen " i bondens jul var stort set uændret fra middelalderen og frem mod 1800-årenes midte: det kristne element og ønsket om, at det kommende år måtte bringe frugtbarhed og god avling.

Den evige Jøde
"Jerusalems skomager" - eller "Den Evige Jøde" hørte til julenattens uhygge. Beretningen om jøden Ahasverus, der er dømt til at vandre indtil Verdens Ende har været kendt i Danmark siden 1500-årene. Hvileløsheden var straffen fordi han havde jaget Jesus bort, da han kom slæbende med sit kors og ville hvile sig op af skomagerhuset på sin vej til Golgatha.
Kun julenat må han hvile, og hvis en bonde lod sin plov stå ude, risikerede han, at Jerusalems Skomager kom og satte sig på den. For fremtiden ville der så kun vokse ukrudt, der hvor ploven pløjede.

Uhygge og genfærd
For bondesamfundets mennesker var vinter (- og jule-) mørket fulde af væsner og kræfter, der kunne være farlige. Et vandresagn handlede om, hvordan en kvinde ved et uheld kom med til "De Dødes Gudstjeneste" i den lokale kirke, og nær var blevet sønderflået af dødningene. Andre sagn fortalte, hvordan nedmaninger var gået galt, og genfærdet derfor fik lov at komme op og spøge én gang om året. Det var da i reglen netop julenat.

Varsler
Netop fordi juletiden var særlig "hellig og speciel", var den også meget velegnet til at tage varsler i. Der kendes mangfoldige former for varsler, fx om hvem der ville dø i det kommende år, hvem man ville blive gift med, hvilke kornsorter, der ville stå bedst eller hvordan vejret ville arte sig. Det sidste kunne man finde ud af ved at sætte "julemærker". "Julemærker" var cirkler, der blev udfyldt på forskellig måde, alt efter, hvordan vejret var i de 12 "juledage" mellem 25. december og 6. januar. Hver af de dage svarede til en af årets 12 måneder.

Julelege
En af de store fornøjelser for bondesamfundets folk var julestuerne, hvor især de unge mødtes til forskellige lege i private hjem. Julestuernes storhedstid var tilsyneladende begyndelsen af 1700-årene, hvor datidens moderne pietistiske præster kæmpede voldsomt imod dem. I 1730´erne blev julestuer forbudt på helligdage og på aftenen op til helligdage, og efterhånden lykkedes det myndigheder og præster at få lagt en dæmper på løjerne.

 

Juletræsjul

I løbet af 1800-tallets første halvdel blev en række nye og udenlandske traditioner importeret i julen med rivende hast. Det skete især hos borgerskabet i byerne - naturligvis ikke mindst i København. I kølvandet på krigene i hhv. 1848-50 og i 1864 blev julen også meget "dansk" - hvilket faktisk også var nyt, men hang godt sammen med tidens nationale og romantiske stemninger.

Juletræet
Juletræet er oprindelig en tysk skik, og det første danske træ tændtes, så vidt vides, på godset Holsteinborg i nærheden af Skelskør i 1808. I 1811 kom København med, da et træ tændtes i politikeren Orla Lehmanns barndomshjem i Ny Kongensgade. I de følgende år tyder bl.a. avisartikler på, at også andre familier med tysk tilknytning gjorde deres for at indføre træet.

Julenissen
De første kendte "julenisser" var en slags dekorationsnisser i papir, som kunstneren Constantin Hansen klippede til danske kunstneres julefest i Rom i 1836. Efter referater at dømme, opførte disse klippede nisser sig meget "julenisseagtigt", dansede om grøden, drog afsted med julegaver etc. Borgerskabet og de kunstneriske kredse tog hurtigt denne - mere uskyldige - nisse til sig. Med sin traditionelle tilknytning til hjemmet var nissen et godt "symbol" på den nye familie-og-juletræsjul.

Julemanden
Den første "julemand" der optræder i Danmark er den "Gamle Jul" der findes i "Peters Jul" fra 1866. Han minder dog mere om den tyske "Vintermand", da han faktisk ikke kommer med gaver. En "rigtig" julemand møder vi først i Louis Moes "Julemandens bog" der udkom på grænsen til 1900-tallet. Her fortælles for første gang om Julemanden, der bor i det høje Nord og bringer gaver ud. Den julemand vi kender i dag, er blevet en "Santa Claus"-julemand efter amerikansk forbillede, således som han kendes fra fx Disney-filmen "Santa´s Workshop" fra 1932.

Julegaver
I beskrivelsen af et af de første danske juletræer nævnes det, at træet er smykket med pynt og bijouteri, der blev uddelt blandt selskabets damer efter et særligt system.

 
 
Panel title

© 2017 julen

Antal besøg: 17960

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,75220203399658sekunder