Julen - Juletræets pynt

Dannebrogsflag

At sætte flag på juletræet er en skik, som også kendes i andre lande end Danmark, fx i de nordiske lande og i USA.
Her til lands blev det populært at sætte flag på træet midten af 1800-årene - ikke mindst efter 1864, hvor også pynt som trompeter og trommer kommer til.

Flag kan være guirlander, der kunne købes i hvert fald fra begyndelsen af 1900-årene, hvor et varekatalog bl.a. omfatter 10-øres flagguirlander på 2½ alen bestående af 20 "små danske splitflag"

Men man kunne også se eksempler på, at man satte "enkeltflag" på træet. Ved den socialdemokratiske borgmester Jens Jensens juletræ i begyndelsen af 1900-årene var der fx pyntet med "enkeltflag". Og endda ikke kun danske, men også nordiske.

 

Glaspynt

Glaskugler hører for mange til på et "rigtigt" juletræ. I ældre tid var stort set al glaspynt fra Tyskland, hvor den lille landsby Lauscha i nærheden af Nürnberg/landsby siden 1840´erne havde haft en blomstrende glasindustri. Oprindeligt havde glasmagerne på denne egn fusket med at blæse så store og tynde "kugeln" som muligt, og det er disse kugler, der efterhånden er blevet til juletræspynt. Indtil 1890-erne blev kuglerne mundblæst, men efterhånden skete produktionen ved hjælp af forme, og der blev skabt glaspynt i alle tænkelige faconer; julemænd, fugle, kogler, m.m.

De tyske figurer var næsten enerådende frem til første verdenskrig, hvorefter de fik konkurrence af først østrigske, senere polske og tjekkiske varer.

 

Julehjerte

Det "rød-hvide" julehjerte opfattes måske næsten som ikon for julen, men rigtigt almindeligt bliver det ikke på

Det ældste daterbare julehjerte er flettet af H.C.Andersen i 1861 - men har ingen hank, og er derfor næppe beregnet til at sidde på juletræet. Først fra 1870´erne findes eksempler på flettede julehjerter til at hænge på træet.

Kræmmerhus

Kræmmerhuset hører til de ældre former for pynt, og hænger naturligvis sammen med tanken om at pynte træet med spiselige genstande. Kræmmerhuset er vel egentlig en "luksusudgave" af købmandens indpakning af kandisklumper og andre smågodter.

De ældste danske kræmmerhus kan dateres til 1866 og er prydet med et billede af den tapre landsoldat, der svinger med sin bøgekvist. Senere tids kræmmerhuse har dog fået mindre krigeriske og mere julede motiver, som fx de her afbildede, der stammer fra 1950´erne.

Julelys

Lys hører til de allerældste former for juletræspynt i Tyskland, hvor træet jo stammer fra.  Et af de ældste eksempler på et juletræ med levende lys stammer fra 1660´ernes Sydtyskland.

Lysenes farver har naturligvis været hvid, men også mange andre kulører. I "Grantræet" fra 1846 omtaler H. C. Andersen et juletræ med lys i de Slesvig-Holstenske farver (rød-hvid-blå) og i "Krøblingen" fra 1872 nævnes et træ med røde og hvide lys.
I et varekatalog fra 1912 optræder "snoede julelys i smukke farver", formodentlig også beregnet til at sættes på træet

Elektriske julelys

Diskussionen om, hvorvidt der skal levende eller elektriske lys på juletræet er en stående debat i mange hjem. En af de tidligste gengivelser af et dansk juletræ med elektriske lys er fra 1910, men da havde de amerikanske juletræer allerede i flere årtier haft mulighed for elektrisk oplysning.

Det første kendte juletræ med elektrisk lys stod i New York 1882, kun få år efter, at Edison havde demonstreret sin banebrydende opfindelse nytårsaften 1879.  Der findes en øjenvidne skildring af det pågældende træ, der var ”brilliantly ligthed with many colored globes about as large as an English walnut”. Træet kunne desuden dreje rundt, og pærerne tændte og slukkede ovenikøbet under drejningen.

Det første danske udendørsjuletræ med elektrisk lys stod på Rådhuspladsen i København, 1914.

Musetrapper
og andre guirlander

Musetrapper, flettet af to strimler papir i forskellig farve, kendes fra slutningen af 1800-tallet. I et hæfte med anvisning på, hvordan man laver forskellig julepynt, udgivet i 1880, omtales denne dekoration, som dog her kaldes "kattetrappe"!

En anden form for guirlande, som af mange i dag kaldes Jakobsstige, er sammensat af ringe i papir. Den "oprindelige" jakobsstige var imidlertid et udklip i egentlig stigeform, som hængtes fra træets top til bund.  Jakobsstigen har sit navn fra Det Gamle Testamente hvor patriarken Jakob i drømme så en stige, der førte op til  Paradis.

I USA har det siden 1860´erne været populært at hænge popcorn i guirlander på juletræet, og amerikanske dameblade fra ca. 1900 foreslog, at man kunne farve kæderne med frugtfarve og således få guirlander i mange farver.

Stjernekastere
og andre småting

Der er naturligvis en uendelighed af muligheder for at individualisere sin juletræspynt. Stjernekastere og knallerter har tidligere spillet en betydelig rolle. Begge dele kendes fra varekataloger i begyndelsen af 1900-tallet, hvor der annonceredes med stjernekastere "som ikke røg" - osende stjernekastere har åbenbart været et problem.

Fra samme periode kendes også "englehår" eller "fehår", dvs. tynde strimler af en slags "glasuld", som man ikke sjældent næsten overdyngede træet med. Af andre småting kan nævnes blomster, fx fremstillet i metalpapir o.lign. der også kendes fra slutningen af 1800-årene.

Stjernen i toppen

De fleste danske juletræer har i dag en stjerne i toppen af træet. Tidligere var der flere andre muligheder. I "Peters Jul" (1866) er der for eksempel en stork, og en anden brugt figur har været juleenglen, der bla. omtales af H. C. Andersen i "Tolv med posten" fra 1861. Også i England har englen været brugt, hvilket bl.a. fremgår af billeder, som viser kongelige juletræer hos dronning Victoria og hendes familie.
I begyndelsen af 1900-årene fandtes imidlertid også en mere "eksotisk" mulighed i form af en kombineret juletræstop og englespil.

Den i dag så enerådende stjerne er naturligvis Bethlehemsstjernen, der længe har haft en væsentlig position i den kristne juletradition.

 

 
Panel title

© 2017 julen

Antal besøg: 17961

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,31986689567566sekunder