Ohøj skipper ! - Alletiders Jul

Julen Kalder

Tider går
Tider skal komme
Tid der var
Er tid der er omme
Selv i morgen vil med tiden være forbi

Det bliver jul
Julen er ovre
Den i år
Vil sikkert blive sjovere
End de mange vi har haft og det’ fordi

Julen er gammel
Og julen er ny
Julen er aldrig den samme
Julen er ligesom et morgengry
Et nyt maleri i en ældgammel ramme
Julen består selvom årene går
Derfor ved vi at vi får
En alletiders jul i år

Dagen går
Ugerne rinder
Måneder begynder og ender
Bliver til år
Som ingen ved hvordan vil gå

Det bliver jul
Julen er omme
Godt vi ved at flere vil komme
Julen kan man nemlig altid stole på

Julen er gammel
Og julen er ny
Julen er aldrig den samme
Julen er ligesom et morgengry
Et nyt maleri i en ældgammel ramme
Julen består selvom årene går
Derfor ved vi at vi får
En alletiders jul i år

Og når huen er rød
Og træet grøn
Og stjernen gul
Er det jul

Julen er gammel
Og julen er ny
Julen er aldrig den samme
Julen er ligesom et morgengry
Et nyt maleri i en ældgammel ramme
Julen består selvom årene går
Derfor ved vi at vi får
En alletiders jul i år
Jul i år
En alletiders jul


----------------------------------------------------------------------------------


Julen Er Noget Som

 

Julen er omhyggelig, afslappende og hyggelig

Jul er simpelthen et megahit

Julen er behagelig, så fredelig og magelig

Jul det kan man ikke ha’ for tit

Julen er et lyspunkt i den kolde mørke tid

Julen er det sejeste

Især når den er hvid

 

Julen er besættende, forvirret og forjættende

Julen er en pose fuld af slik

Julen er berigende, betagende, befriende

Julen varer – længe – varer kun et øjeblik

 

Julen er noget som

Julen er ligesom om

Julen er – det er lidt svært at forklare men

Julen er når man skal

Julen er når man kan

- Julen er simpelthen jul

 

Julen er en jordbæris

Et juletræ

En sparegris

Julen er for alle og enhver

Julen er en julesang

En gavebog

Og klokkeklang

Jul er risengrød og flæskesvær

Julen er en tid hvor man kan gøre hvad man vil

Man kan læse gode bøger

Man kan spille spil

 

Julen er en chokolademælk

En lænestol

En racerkælk

Julen er så vennesæl og rar

Julen er det vildeste

Det roligste og mildeste

Julen er det fedeste

Det dejligste vi har

 

Julen er det skønneste

Det hvideste

Det grønneste

Julen er det rigtigste

Det vigtigste vi har


----------------------------------------------------------------------------------


Hvem er jeg

Hvem er jeg?

Hvor kommer jeg fra og hvor hører jeg til?
Hvem har fundet på mig?
Hvem styrer det spil?
Er jeg fri eller bundet?
Bestemmer jeg selv hvad jeg vil?

Hvem er jeg?
Hvor kommer jeg fra og hvor styrer jeg hen?
Vil jeg nogensinde blive nogen igen?
Er der ingen der savner en pige, der savner en ven?

Jeg kan være hertuginde

Adelig og fin
Jeg kan være en tiggerkvinde
Jeg kan være til grin
Jeg kan være købmandsdatter
Jeg kan være et ord
Skrevet af en ung forfatter
Jeg husker ikke et spor

Hvem er jeg?

Hvor kommer jeg fra og hvad ender det med?
Hvor har jeg mon hjemme?
Hvor findes det sted?
Er der smukt? Er der grimt?
Er der rart? Er der krig eller fred?
Hvem er jeg? Hvem er vi?
Hvem bestemmer hvilken tid vi lever i?
Hvem er jeg? Hvem er hvem?
Hvem kan vise mig hvordan jeg finder hjem?

Jeg kan være en prinsesse

Røver eller tyv
Jeg kan være baronesse
Jeg kan være lyv
Jeg kan være en gudinde
Jeg kan gå i ring
Jeg kan være at finde
Jeg husker ingenting
Hvem er jeg?

Hvem er jeg?


----------------------------------------------------------------------------------


Hygge

Når der er riv og rusk og regn og slud og sne

Og man sidder sammen ved den varme pejs
Og spiller spil og spiser slik og drikker te
Og ved at julen er undervejs
Det er hygge
Mmh, det er hygge

Når man har leget hele dagen på sin kælk

Og man kommer hjem en forfrossen tud
Og får ristet brød og chokolademælk
Imens dagen langsomt rinder ud
Det er hygge
Åhh, det er hygge

Når man er flere der har det rart

På samme tid, det samme sted
I ro og fred
Så mærker man en lille smule lykke
Bare et lille stykke
Åhh, det er hygge

Når en fortravlet stresset uge er forbi

Og man kan langt om længe kan la’ uret stå
Og blive liggende i sengen og ha’ fri
For der er ingenting man skal nå
Det er hygge
Åhh, det er hygge

Og juleaften når man mødes i en sang

Og man fejrer julen i familiens skød
I det fjerne kan man høre bjældeklang
Og julegrøden er god og sød
Det er hygge
Åhh, det er hygge

Når man er flere der har det rart

På samme tid, det samme sted
I ro og fred
Så mærker man en lille smule lykke
Bare et lille stykke
Åhh, det er hygge


Ja, er man flere der har det rart
På samme tid, det samme sted
I ro og fred
Så mærker man en lille smule lykke
Bare et lille stykke
Mmh, det er hygge


----------------------------------------------------------------------------------


Cool jul

På loftet sidder nissen

Hvorfor sidder han dog der?
Når det’ nede i stuen alt det virkelig sjove sker
Et nisseliv er alt for forudsigeligt og trist
Selv julemanden ligner efterhånden en turist
De blide juletoner og kagemænd og koner
Er gamle traditioner, men hvorfor skal julen ligne den vi havde sidst

Nix!

Jeg vil ha’ gang i den
Sang i den – mere ramasjang og tjubang i den
Ud med nissehopsa – ud med nisseøl
Ud med nisseskæg det’ alligevel fuld af møl
Jeg vil ha’ gang i den – klang i den
Mere fest og farver dagen lang i den
Og hvorfor skulle man kede sig fordi det er jul?
Gør ligesom jeg – gør julen mere cool

Den lille nisse rejste

Jamen hvor gik turen hen?
Vi nisser rejser altid ud men kommer hjem igen
Hvorfor er huen rød når den kunne være violet?
Og hvorfor er den spids når det kunne være en kasket?
For min skyld kan i fjerne både juletræ og stjerne
Det er håbløst umoderne
Nej, jeg vil meget hellere høre fed musik at danse tæt

Uhh!

Jeg vil ha’ gang i den
Sang i den – mere ramasjang og tjubang i den
Ud med nissehopsa – ud med nisseøl
Ud med nisseskæg det er alligevel fuld af møl
Jeg vil ha’ gang i den – klang i den
Mere fest og farver dagen lang i den
Og hvorfor skulle man kede sig fordi det er jul?
Gør ligesom jeg – gør julen mere cool

 


Den jul vi har i dag tøffer afsted i alt for lavt et gear
Jeg træder sømmet helt i bund
Imens jeg siger:

Uhh!

Jeg vil ha’ gang i den
Sang i den – mere ramasjang og tjubang i den
Ud med nissehopsa – ud med nisseøl
Ud med nisseskæg det er alligevel fuld af møl
Jeg vil ha’ gang i den – klang i den
Mere fest og farver dagen lang i den
Og hvorfor skulle man kede sig fordi det er jul?
Gør ligesom jeg – gør julen mere cool – yeah


----------------------------------------------------------------------------------


Jeg elsker dig

Jeg elsker dig fordi du er en øh..
En ø?
En øde palme ø
Der ligger i den salte sø
Jeg elsker dig fordi, fordi
Jeg elsker dig og vi kan li’
Hinanden som en ridder og hans mø

Jeg elsker dig fordi - jeg ved det ikke
Ved det ikke?
Ved det ikke i min hjerne
Men med hjertet der slår klik
Jeg elsker dig langt mere, langt mere
End nu og da og her og der
Langt mere end blot et enkelt øjeblik

Jeg ved at du er skabt for mig
Og jeg for dig
Og du og jeg vil altid holde sammen
Ligemeget hvad der sker
Den ægte, sande kærlighed
Går op og ned
Men varer ved
Så derfor er jeg sikker på
Vi vil aldrig skilles mere

Jeg elsker dig fordi du er - hvem ved?
Hvem ved?
Hvem ved måske det
Aller smukkeste jeg får at se
Jeg elsker dig fordi, fordi
Du er det rene trylleri
Og simpelthen det bedste der ku’ ske

Jeg elsker dig fordi jeg - mangler ord
Mangler ord?
Ja, ord der kan beskrive
Hvordan kærligheden gror
Jeg elsker dig så uh, så åh
Så inderlig og uden på
Du er den allerbedste her på jord

Jeg ved at du er skabt for mig
Og jeg for dig
Og du og jeg vil altid holde sammen
Ligemeget hvad der sker
Den ægte, sande kærlighed
Går op og ned
Men varer ved
Så derfor er jeg sikker på
Vi vil aldrig skilles mere

Så derfor er jeg sikker på
Vi vil aldrig skilles mere


----------------------------------------------------------------------------------


Læs og lær

Der er bøger om naturen
Om alle vilde dyr
Bøger der forklarer hvordan
Man tegner eller syer
Tygge bøger, tynde bøger
Bøger over byer
Bøger fulde af viden
Eller rene eventyr

Der er bøger om historie
Og bøger om teknik
Bøger om de fjerne lande
Sport og mekanik
Læsebøger, pegebøger
Bøger om musik
Bøger er den allerbedste
Hjernegymnastik

Så lær at læse
Læs og lær
Der er bøger for enhver
Morsomme, gysene
Varmende, frysene
Dunkle og lysene
Alt kan ske i læselampens skær

”Det var en mørk og stormfuld nat
Idet en fin bestøvlet kat
Trak en kanin op af sin hat
Og skibskanonerne var ladt
Og hele huset var besat”
Snip, snap, snude
Historien er ude
Det er tid til at sige godnat

Der er bøger fuld af alvor
Der er bøger fuld af pjat
Bøger fuld af lidt af hvert
Og lidt om dit og dat
Dyrebøger
Billige bøger
Bøger med rabat
Alle bøger indeholder hver en hemmelig skat

Så lær at læse
Læs og lær
Der er bøger for enhver
Morsomme, gysene
Varmende, frysene
Dunkle og lysene
Alt kan ske i læselampens skær


----------------------------------------------------------------------------------


Når man er lille

Når man er lille er en skotøjsæske stor
Hvis man var større var dem mindre
Og det ville jo forhindre nisser i at bo
Hvor nisser ellers bor

Når man er lille fylder grøden meget mere
Hvis man var større var der færre
Fyldte fade og desværre
Ville man i så fald skulle bruge flere

Når man er lille er der plads
Hvor andre synes der er for trangt
Vi vasker tøj i snapseglas
Og flere meter det er langt
Hvis man var større, ja så ville
Verden pludselig være lille
Er man mindre, så er verden lige tilpas

Når man er lille er man ikke særlig tung
Hvis man er støre vil man
Veje alt for meget til at lege
Er man lille holder man sig længere ung

Når man er lille kan man hurtigt gå i skjul
Hvis man var større kunne man ikke
Gemme sig for nogens blikke
Men en nisse ser du allerhøjst til jul

Når man er lille er der plads
Hvor andre syntes der er for trangt
Vi vasker tøj i snapseglas
Og flere meter det er langt
Var man større, ja så ville
Verden pludselig være lille
Er man mindre så er verden
Lige præcis som den skal være
Var man større ville verden
Være for lille men nu er den
Altså stor og vi er små
Og det er temmelig tilpas


----------------------------------------------------------------------------------


Jul i gamle dage

I gamle dage smagte flæskestegen mere af sul
I gamle dage duftede andestegen mere af fugl
Og træet var lidt grønnere
Og stjernen var lidt kønnere
Og sneen dalede ned og satte urt og busk i skjul

I gamle dage var en nissehue mere rød
I gamle dage var en klejne både stor og sprød
Og hjerterne var rundere
Og sveskerne var sundere
Og der var ligesom mere ris i vores risengrød

Nu til dags får man juleknas
Der er plastikemballeret
Og en and der bli’r serveret fra en mikrobølgeovn
Vores grød er importeret
Vores flæsk er vaccineret
Og mit juletræ har vokset i et drivhus langt fra skoven
Hvis jeg ikke husker galt
Var julen ikke nær så hul
I de gode gamle dage der var julen mere jul

I gamle dage gik man på visitter og fik gløgg
Og varme honninghjerter kostet ingen ting per styk
Og der var gang i ovnene
Og heste foran vognene
Og hvem som kom som gæst fik julebag og julebryg

I gale dage var kaminen hyggelig og varm
Og der var altid tændte lys i hver en vindueskarm
Og skyndt de var belæssede
Var ingen særlig stressede
På gaden var der ligesom mere trængsel end alarm

Nu til dags er der møv og mas
I en overtrafikeret supereffektiviseret
Men blaseret stor butik
Man bli’r haste ekspederet
Alt er gennem kontrolleret
Lige fra pølsen til den købe stimulerende musik
Hvis jeg ikke husker galt
Var julen ikke når så hul
I de gode gamle dage der var julen mere jul


----------------------------------------------------------------------------------


I form

Pas på din krop
Der er den eneste du har
Hold dig i form
Det er der selv der betaler
Prøv at hold op
Med vin og øl
Og drop den fede cigar
Prøv at sig stop
Rend og hop
Og lyt til kroppens signaler

Bim bam bim

Det er dit hjerte der slår
Tik tak tik
Det er uret der tikker
Dum ba dum
Der er livet der går
Dum ba dum
Tik tak tik
Og bim bam bim
Bam boing - det var gonggongen der lød

Pas på din krop

Det er den eneste du får
Hold dig i form
Det’ der mange der glemmer
Hvis du lader vær
Så bliver du tyk og fed
Og mister dit hår
Prøv at være sund
I bund og grund
Er det dig selv der bestemmer

Bim bam bim

Det er dit hjerte der slår
Tik tak tik
Det er uret der tikker
Dum ba dum
Der er livet der går
Dum ba dum
Tik tak tik
Og bim bam bim
Bam boing - det var gonggongen der lød


Lød en tur i ny og næ
Det har hjertet godt af
Stræk din arm
Og bøj dit knæ
Det bliver du slank og flot af
Og hot af
Og det vil kroppen godt ha’
Hør bare hvad den siger

Bim bam bim
Det er dit hjerte der slår
Tik tak tik
Det er uret der tikker
Dum da dum
Der er livet der går
Dum da dum
Tik tak tik
Og bim bam bim
Bam boing - det var gonggongen der lød

----------------------------------------------------------------------------------

 Kartoteket

Livet er forvirrende

Og alting er kaotisk
Ingen ved hvor noget er
Det er da idiotisk
Alt hvad man behøver
Er et gennemtænkt system
Så behøver orden ikke at være et problem

Hele verden er placeret i naturens orden

Hver ting har sin plads
Og har den ikke, ja, så får den
Vi har alfabetet
Vi har tal fra et til ti
Det kan bringe orden i det værste roderi

Alt med A under A

Alt med B foran C
D og E foran F
Og inden G
H, I, J, K, L, M
Hvad er hvor?
Hvem er hvem?
O, P, Q
Er i brug
Og R, S, T
Står foran U og V
X, Y, Z de står tæt
Æ og Ø er komplet
Foran Å
Det er let at forstå

Vinter bliver til forår

Og et forår bliver til sommer
Alle ved at det er efter dagen, natten kommer

Efter en december

Går det altid samme vej
Januar og februar og marts, april og maj

Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag

Fredag, lørdag, søndag
Måne bliver til sol
Og solen skinner på en køn dag

Hele verden er i virkeligheden et arkiv

Med et kartotek der sætter skik på vores liv

Alt med A under A

Alt med B foran C
D og E foran F
Og inden G
H, I, J, K, L, M
Hvad er hvor?
Hvem er hvem?
O, P, Q
Er i brug
Og R, S, T
Står foran U og V
X, Y, Z de står tæt
Æ og Ø er komplet
Foran Å
Det er let at forstå

Ja alt bør katalogiseres

Rapporteres, registreres
Indkopieres og sorteres
Sektioneres og placeres
Gennemsystematiseres
Og noteres
Før det arkiveres

Alt med A under A

Alt med B foran C
D og E foran F
Og inden G
H, I, J, K, L, M
Hvad er hvor?
Hvem er hvem?
O, P, Q
Er i brug
Og R, S, T
Står foran U og V
X, Y, Z de står tæt
Æ og Ø er komplet
Foran Å
Det er let at forstå

----------------------------------------------------------------------------------

Giv dig tid

Hvorfor skal det hele være så smart?
Og hvorfor skal alting ske i hujende fart?
Hvad vi ikke når i dag kan vi nå i ro og mag
En gang i morgen, slap dog af og ha’ det rart
Hvorfor skal vi altid fare af sted?
Alt det as og mas og jageri gør sjælen fortræd
Man bliver syg og man får stress, dør før man er 64
Man vil det hele men får kun det halve med

Giv dig tid, giv dig tid

Giv dig tid til et bedre liv
Tag dig tid, tag dig tid
Tag dig tid til lidt tidsfordriv
Tiden går, tiden går
Tiden går jo hvad end vi gør
Giv dig tid til at leve
Og tid til at tænke
Og tid til at tro at du tør

”Hører De efter frøken Brahe?

Ja, ja, lige et øjeblik”

Hvorfor kan vi aldrig tage et minut?

Hvem har sagt vi skal jage rundt til livet er slut?
Der er dem der sætter pris på teknikkens paradis
Personligt mener jeg at det skulle være forbudt
Hvorfor skal vi altid opfinde ting?
Når det eneste vi opnår, er at løbe i ring
Lad os sætte den i stå, man når mere ved at gå
En gang i mellem, bare se sig lidt omkring

Giv dig tid, giv dig tid

Giv dig tid til et bedre liv
Tag dig tid, tag dig tid
Tag dig tid til lidt tidsfordriv
Tiden går, tiden går
Tiden går jo hvad end vi gør
Giv dig tid til at leve
Og tid til at tænke
Og tid til at tro at du tør

----------------------------------------------------------------------------------

Svend, Knud Og Valdemar

Det var Svend, det var Knud, det var Valdemar
De blev født det samme år
De var søn af hver sin kongefar
Skønt Valdemar i trange kår
Svend, Knud og Valdemar
Hip hurra og faldera
Valdemar i trange kår

Det var Svend, det var Knud, det var Valdemar

De var venner pø om pø
Indtil Svend alene valgte fra
Sagde: Valdemar og Knud skal dø
Svend, Knud og Valdemar
Hip hurra og faldera
Valdemar og Knud skal dø

Kom hid, kom hid

Sagde Svend til Valdemar og Knud
Kom hid, kom hid

Jeg dækker op til gæstebud
Men ak, men ak

Han agtede dem at slå ihjel
Så Valde løb og Knud kan faldt

Og Svend fandt døden selv

Det var Svend, det var Knud, det var Valdemar
De var konger her til lands
Indtil Svend og Knud de faldte fra
Så Valdemar var ene mand
Svend, Knud og Valdemar
Hip hurra og faldera
Valdemar var ene mand


----------------------------------------------------------------------------------


Tjing tjang tjing

En junker red ved juletid
Tjing tjang tjing lutilej
Omkring ham dalede sneen hvid
Tjing tjang tjing lutilej
Han stred sig frem i regn og blæst
Med ét der segnede hans hest
Tjing tjang lu
Tjing tjang lu
Tjing tjang tjing lutilej

Den jomfru sad i højen tårn

Tjing tjang tjing nutillej
Og ventedee ham som til forn
Tjing tjang tjing lutilej
Man natten gik så trist og lang
I ensomhed til solopgang
Tjing tjang lu
Tjing tjang lu
Tjing tjang tjing lutilej

Den næste dag ved morgenrød

Tjing tjang tjing lutilej
De fandt den stakkels junker død
Tjing tjang tjing lutilej
Han dækket var af sne og is
Men tør nu op i paradis
Tjing tjang lu
Tjing tjang lu
Tjing tjang tjing lutilej

Det var jo noget værre noget

Tjing tjang tjing lutilej
For da han tøede blev han våd
Tjing tjang tjing lutilej
Man sådan kan det altså gå
Når man går uden hue på
Tjing tjang lu
Tjing tjang lu
Tjing tjang tjing lutilej

Da jomfruen fik den besked

Tjing tjang tjing lutilej
Hun kastede sig fra tårnet ned
Tjing tjang tjing lutilej
Nu deler de en lille sky
Som regner over land og by
Tjing tjang lu
Tjing tjang lu
Tjing tjang tjing lutilej

 
Panel title

© 2017 julmedpyrus

Antal besøg: 12966

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,37509298324585sekunder