Jumilo - Vores Hunde

Her kan du læse lidt om vores hunde Elvis, Bailey og Maya. 


Nederst på siden er der også:

              # 2 raceportrætter - Lhasa Apso og Papillon.

              # Tema om hundeadfærd fra www.netdyredoktor.dk

              # Rådgivning før hvalpekøb (fra Skive Dyrehospital)       


4f1c8b4ccd50a22012012.jpg      Bailey         


# Vores dejlige hunhund ,som vi fik inden Maija døde i vinteren 2011. Maija nåede at påvirke og opdrage en del på Bailey der har fået det samme blide sind. Bailey er dog noget bedre begavet end Maija var, og når hun selv synes det er begrundet har hun temperament nok til at sætte f.eks. en lidt for nysgerrig kat på plads. 


# Født sommeren 2009, ingen stamtavle.


# Holdes forholdsvis kortklippet.


# Lhasa Apso (læs: Tibetansk tæppetisser), se mere under race-portrætter i hovedmenuen.


# Bailey er en glad og rigtig sød hund - hun passer på dem hun elsker, er generelt meget blid og lettere fjollet af natur. Hun kan løbe enormt hurtigt og er enormt glad for en skovtur, hvor der ikke er grænser for hvor meget hun må løbe. 

Det har været let at opdrage Bailey - hun passer bare ind!!!


En kort periode var vi lidt bekymrede for hendes læsevaner, hun slugte bøgerne hurtigere end Julie kunne nå at blive færdig med dem. Dette medførte efterfølgende øget kontakt med skolens bibliotekar, der mente at der måtte betales et gebyr for hundens brug af både en biblioteksbog om håndbold og en forholdsvis dyr læsebog. Undervisning i Danmark er ergo ikke gratis for alle - diskriminerende??? Tja, muligvis - men den kamp må nogen andre hellere kæmpesmiley.gif


 

4f1c8bb2ef2ce22012012.jpg   Elvis        


Elvis adopterede vi i oktober 2011. Jeg var ellers på udkig efter endnu en Lhasa tæve, da Bailey kedede sig noget efter Maijas bortgang.


Elvis er som navnet jo nok indikerer en hanhund - men tag ikke fejl, han er den største tøsedreng!! En Lhasa er han heller ikke, men Papillon.


Jeg faldt især for den beskrivelse som var lagt ind på dyrenettet; den fortalte om en hund der havde det svært og som havde rigtig meget brug for et nyt hjem.

Billedet på annoncen viste Elvis med eet stritøre og eet hængeøre, var taget i vandkanten og han så bare så sød ud.


Allerede ved første telefonsamtale klikkede Elvis´ejer Michel og jeg.

Pigerne og jeg kørte til Nyborg, alt var planlagt - "timet og tilrettelagt" - og alt lykkedes, især da Elvis blev præsenteret for Bailey. Man kan vel næsten sige at det var "kærlighed ved første snif" !


Elvis sad bag i bilen da vi kørte hjem igen, og vi havde en aftale med Michel om at hun skulle komme på besøg og se til Elvis rigtigt hurtigt. Michel har været her rigtig meget siden Elvis er kommet ind i familien - det er næsten som at have udvidet familien også med en søster. Knus til Michel!!


Elvis er faldet godt til, han gør stadig temmelig meget når der kommer gæster - men der er flere og flere ting der bare lykkes. Nu kan han f.eks. lege og spille bold uden at gø af bolden - og det er lige noget der passer mine døtre. De har savnet en hund der vil lege, Bailey vil nemlig kun lege ta´fat.

    

Maya:

 

Maya er også en Lhasa Apso, hun er 3 fravet - hvid med sorte pletter og en lille smule brunt ved ørerne og ved halen.

Hun er en super nem og meget meget sød ung hund - der er dog desværre ikke ret mange brikker at flytte med på øverste etage, hi hi...... Men så passer hun jo godt ind her.

Maya har været dejlig nem at integrere ifht. os mennesker - men det har været lidt sværere for Bailey. Hun er jo den der ligger øverst i hirakiet, men det virker ind i mellem som om Maya ikke rigtigt forstår hvad det indebærer!!

De to damer kan dog blive enige om een meget vigtig ting - og det er at det bestemt må være Elvis der ligger aller nederst!

 

Maya fødte d. 4.juli 6 hvalpe - 2 hanhunde og 4 hunhunde. Det var ikke den aller letteste fødsel, og der var een af hvalpene der ikke klarede det.

Vi gjorde alt hvad vi kunne, men den lille hunhund Coco havde lunger der ikke ville samarbejde med hende. Efter ca. 2 timer var der ikke længere reaktioner når vi rørte hende så vi lod hende ligge. det tog kun ca. 10 minutter inden hendes lille krop gav op. Sørgeligt, men det efterlod en nybagt morhund med 5 dejlige sunde små guldklumper der krævede hele hendes opmærksomhed.

Maya klarer det super godt, hvalpene vokser godt til og stortrivessmiley.gif

 

 

Hvalpe:


Baileys fik sit første  kuld hvalpe d.16.1.2012- jeg håber dog at de ikke bliver det sidste.

MILLE

1. hvalp, sort tæve med lyse poter og hvid mave samt bryst
Født kl. 18.30
Vægt: 250 gram
Notat lige efter føslen - "moslehoved"


MOE

2. hvalp, brun tæve med hvid mave og hvid halespids
Født kl. 19.20
Vægt: 205 gram
Notat lige efter fødslen - "spiste meget hurtigt efter fødslen + snakker"


SPENCER

3. hvalp, brun han med hvid mave
Født kl. 19.29
Vægt: 212 gram
Notat lige efter fødslen - "klynker lidt, sin fars søn"


MINNIE

(4. hvalp, brunmeleret tæve
Født kl. 19.51
Vægt: 218 gram
Notat lige efter fødslen - "lavede kort høj lyd - her er jeg!"


                RACEPORTRÆTTER:


                                                     4f18a4ce1cfc220012012.jpg

                                                                      Bailey ved Grænseborgen

 

Før du læser dette raceportræt fra "Vi med hund" vil jeg lige fortælle at både Bailey og Maija (afdød jan.11) altid har været klippet. Det har betydet at deres pels har været dejlig blød og skinnende, og vi har ikke brugt ret meget tid på, pelsplejen.

Klipningen klarer jeg selv med en hundetrimmer købt til ca. 200 kr. i Hööks. Tidsforbrug ca.1,5 time, Bailey kan ikke lide at få taget benene og poterne (tager jeg med saks), men ellers sidder hun faktisk ganske stille.

 

Det har været min oplevelse med begge mine Lhasaer at det hver gang har været en befrielse for dem at få klippet pelsen. De bliver mere livlige, tåler bedre varme, kan bedre mærke sig selv og oplever verden gennem øjne der ikke generes af diverse sløjfer og spænder. Det er den måde vi har valgt at have hund på, det passer bedst for os. Har man andre ønsker er det vigtigt at man gør sig klar hvad det indebærer at have en hund med megen pelspleje.

Hvis man ikke børster vil der forholdsvis hurtigt komme knuder i pelsen, især under på bryst og mave. Hvis knuderne sidder et stykke tid begynder de at trække i hundens hud, hvilket er temmelig smertefuldt for dyret.

 

Øjnene skal holdes tørre og det kan ind i mellem være nødvendigt at klippe pelsen omkring hundens endetarmsåbning. Hvis man forsømmer dette kan der opstå nogen ret ulækre situationer hvor man må klippe midt i et "toiletbesøg" fordi hunden ikke kan komme af med det den skal.  Tag mit ord for det!! og gør hvad du kan, både for din egen og din hunds skyld, for at undgå at komme til at stå i denne situationsmiley.gif

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Raceportræt: Lhasa Apso


skrevet af VIVIAN TIMMERMANN - Tirsdag den 24. juli 2007,

Lhasa apsoens særlige kendetegn er den smukke, lange og tykke pels, som var en nødvendighed i dens hjemland Tibet. Racen er hengiven og fuld af humør, når først ejeren har opnået dens fortrolighed.

 

Lhasa apso'en stammer fra højsletterne i Tibet og er opkaldt efter landets hovedstad, Lhasa. Med en beliggenhed i en højde af 3.500-5.000 meter er klimaet yderst ekstremt med lange isvintre og korte hede somre. Alle tibetanske hunde er derfor meget robuste og modstandskraftige og har næsten alle en tyk, fyldig pels til beskyttelse mod vejrforholdene.

I begyndelsen af det 20. århundrede er et stigende antal tibetanske hunde nået til Nordamerika og Europa og har her dannet grundlag for det opdræt, vi kender i dag. F.eks. blev der i 2006 kun registreret 48 hvalpe i Danmark.

 

Lhasa apso'en kan via historiske beretninger fra Tibets klostre føres tilbage til så tidligt som år 800 f. Kr. og fandtes i stort antal ved hoffet. Trods sin ubetydelige størrelse, tjente racen bl.a. som vagthund. Den blev betragtet som lykkebringer og er vel nok den eneste ægte tibetanske Løvehund. Tibetanerne betragtede den med en særlig, hjertelig hengivenhed, og den privilegerede stilling har præget dens væsen. Det er en meget stolt, selvbevidst, intelligent og egensindig hund.

 

Udpræget selskabshund
Som husfælle er lhasa apso'en rar og en udpræget selskabshund. Den er meget hengiven og tilpasser sig nemt, når ejeren først har opnået dens fortrolighed. Den er trofast, vil være ven med ejeren og har behov for tæt kontakt, ellers sygner den hen. Racen er ofte særdeles mistroisk over for fremmede og altid vagtsom. En god vogter af hus og have.

 

Af natur er den glad, og med stor sans for humor sætter den gerne et lille skuespil i scene. Men man opnår intet hos den ved at anvende magt. Dens lille størrelse gør den velegnet til at have i en lejlighed, bare den bliver luftet tre gange om dagen. Den elsker at gå lange ture og er en rigtig sjov følgesvend.

 

Hver eneste eksemplar af lhasa apso'en er unik, for vi finder næppe to hunde, som er helt ens. Den, der søger et særligt smukt, langhåret lille familiemedlem vil blive lykkelig med en lhasa apso. Racen er både trofast og lystig, og hvis man sætter pris på det specielle "noget", som denne urgamle tibetanske race er i besiddelse af, er der mange gode oplevelser i vente.

 

Vi med Hund nr. 8, 2007

 

---------------------------------------------------------------------------------




           Elvis kigger på   

Elvis er en sød og kvik lille hund; han har nogle adfærds-problemer og angst - hvilket kommer til udtryk især i gøen. Elvis tilbringer det meste af sin tid sammen med René, der er han tryg og Elvis ved hvad der bliver forventet af ham. Som man kan læse i temaet længere nede på siden er det en god ide at ignorere hans gøen, ikke kigge på ham osv.


Raceportræt: Papillon


 

Tag ikke fejl af dens lille størrelse. Papillonen har alle de kvaliteter, som vi også ser hos store hunde. For den er klog, livlig, stolt og glad og meget knyttet til sine ejere.

 

Papillon-Phalène kaldes også "Den Kontinentale Dværgspaniel", og vi så første gang denne herlige lille hunderace i Danmark i 1956. Den stammer fra Frankrig og Belgien,

og den er en såkaldt selskabshund. Racen var yndlingshunden ved det franske hof helt tilbage til Solkongen Ludvig d.14's tid for mere end 350 år siden.

 

De oprindelige papilloner havde hængeører, som alle andre spanielracer. Varianten med de stående ører opstod først for ca. 100 år siden, hvor man blev så begejstret for hundens opvakte udtryk, at man bevidst avlede på hunde, med denne tendens. Dens hoved fik således stor lighed med en sommerfugl med udslåede vinger, og racen fik hermed slået sit navn papillon (sommerfugl på fransk, red.) godt og grundigt fast. Racen blev kaldt papillon på grund af dens letbevægelige ører, der selvom de hængte ned af, meget hurtigt skiftede stilling efter ydre påvirkninger, og hundens dansende og yndefulde bevægelser mindede også om en sommerfugl i bevægelse. Tilligemed er halen med til at give indtryk af stor elegance - som en admirals hattepragt bliver halen båret i en bue over ryggen.

 

Papillonen er en robust, lille hund. Klog, livlig, stolt og glad og meget knyttet til sin ejer, fortæller Marianne Hansen, der er opdrætter af racen. Den elsker at udforske ting, er meget nysgerrig og jager gerne fugle op, fanger fluer eller løber for sjov og af ren og skær livsglæde. Den er også meget lærenem, nem at lydighedstræne og god til f.eks. agility. Den trives lige så godt i en lejlighed som i hus med have, for den behøver ikke meget plads at røre sig på, det vigtigste er, at den bliver aktiveret. Inden døre kan vi f.eks. snildt lære hunden forskellige cirkustricks, den er altid med på det hele.

 

Marianne Hansen understreger, at papillonen er en lille hund, men den har alle den store hunds kvaliteter. "Vi ser ofte, at ældre mennesker skifter deres større hund ud med f.eks. en papillon. Den er nem at komme rundt med og har man ikke bil, så fylder hunden ikke meget i en taske i tog eller bus. Skal man med fly, kan den tages med i kabinen som håndbagage. Og så er den en fortrinlig familiehund."

 

Vi med Hund nr. 11, 2007


______________________________________________________________


Tema om at forstå hundens sprog

Af dyrlæge Gudrun Frantsen



Hunden er et socialt flokdyr.


Et af hundens helt grundlæggende instinkter er dens udprægede flokfornemmelse. Flokken er i centrum for hundens tilværelse og hensynet til flokken sammenfatter og styrer alle dens aktiviteter. Er hunden godt præget på mennesker, vil den opfatte sin familie som flokken.  

Hunden er desuden født med et højt udviklet social adfærd. Det er derfor, vi kan få så nært forhold til vores hund. Forudsætningen for denne sociale adfærd er, at hunden har et fint nuanceret sprog. Ellers ville den ikke kunne kommunikere med de øvrige medlemmer af flokken (i dag altså typisk menneskerne), og så ville flokkens struktur ikke kunne opretholdes.



Et godt forhold mellem hund og ejer


At kunne forstå sin hund og de signaler, den sender, er fundamentet for et godt forhold mellem hund og ejer.

Hunde meddeler sig hovedsagelig gennem kropssprog og mimik. Det er her, detaljerne kommer frem. Lydene bruges mest til grovere meddelelser og til at understøtte et visuelt budskab.

Hos mennesker er det omvendt: Vi kommunikerer hovedsagelig gennem det talte sprog, eller vi er i hvert fald ofte mest bevidste om det talte sprog. Denne modsætning er årsag til mange misforståelser hund og ejer imellem.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvalpene ikke fødes med et færdigt sprog, men med evnen til at lære sproget. Selve sprogudviklingen starter efter hvalpen er født. Det er hundemoderen, som giver hvalpene de første lektioner, men også omgangen med kuldsøskende er med til at opbygge sproget. Hvalpen skal på et tidligt tidspunkt i sit liv møde og omgås andre hunde, for herved at udvikle og træne sit hundeordforråd. Når hunden er voksen, er det tillige vigtigt,  at den fortsat møder andre hunde for at vedligeholde dette ordforråd. Mange aggressionsproblemer overfor andre hunde skyldes at hundens udvikling og vedligeholdelse af kommunikationen med disse er mangelfuld.

De enkelte dele af kropssproget og mimikken, og betydningen af dette, gennemgås i det følgende. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at hunden ikke kun bruger et signal ad gangen, men ofte en kombination af flere signaler.



Hvad signalerer øjnene?


Øjnene har langt større betydning hos hunden, end vi tror. Faktisk kan vi bruge øjenkontakt med hunden langt mere og langt bedre, end vi gør.

Når en hund vil fortælle, at den er overlegen, gør den øjnene store og stirrende og fastholder blikket på modparten. En underlegen hund har derimod smalle øjne og undgår direkte øjenkontakt med modparten. Den kan også finde på at blinke i denne situation.

Når du træner et forbud med din hund, kan du bruge store, stirrede øjne. Du behøver faktisk ikke at sige noget til din hund. Men husk altid at stoppe igen, når din hund ser væk, blinker med øjnene eller slikker sig om munden. Så fortæller den dig nemlig, at den accepterer din overlegenhed, og det skal man respektere ved øjeblikkelig at holde op med at vise dominans.

Tænk på at lave smalle øjne i de situationer, der skal være behagelige for din hund, som for eksempel når du træner, kæler med den, børster den osv.

Også når du hilser på fremmede hunde, skal du tænke på dine øjne og dit blik. Meget signalfølsomme hunde vil øjeblikkelig opfatte et blik, der bliver hængende lidt for længe, som en trussel. De vil ofte trække sig tilbage, gø og eventuelt begynde at knurre. Lav små øjne, undgå direkte øjenkontakt og vend hovedet lidt til den ene side. Så fortæller du hunden, at du er venlig og ikke udgør nogen trussel, og du vil meget hurtigt opleve, at hunden falder til ro igen.



Hvad signalerer ørerne?


Hovedets mest iøjnefaldende signaler kommer fra ørerne. De taler deres lige så tydelig sprog som halen i den anden ende. Hunden kan udtrykke næsten utallige sindsstemninger ved hjælp af ørerne. Generelt kan det siges, at fremadrettede ører viser styrke hos hunden og bagudrettede ører tyder på underlegenhed/venlighed eller måske angst. Da hundens hørelse er langt bedre end menneskets, bør man aldrig råbe af sin hunde. I hundens verden er det sådan, at den, der bruger mindst energi på at vise sin overlegenhed, faktisk er den mest overlegne. Jo mere sagte du taler, jo mere opmærksom en hund får du altså.



Hvad signalerer mund og tænder?


Når vi mennesker smiler er det ofte med en del af tandsættet blottet. I hundens verden er det, at vise tænder, en gestus som benyttes, hvis hunden føler sig truet og ønsker en større afstand.

Når mennesker "viser tænder", altså smiler til hinanden, er det imidlertid for at komme hinanden nærmere, at virke venlige og imødekommende. Vores hunde lærer dog hurtigt at tolerere vores smil, og mange hunde kopierer faktisk vores smil, især Dalmatinere er kendt for at "smile".

Mundvigenes længde bruges også som et signal, idet tilbagetrukne mundvige betyder underlegenhed. 

At smaske eller slikke sig om munden betyder for hunden venlighed, og har en særdeles tydelig effekt på samtlige hunde. Gaben kan ligeledes være tegn på venlighed. Den kan dog også være udtryk for usikkerhed.



Hvad signalerer halen?


Halen siges at være hundens humørbarometer: Når halen vifter fra side til side, er hunden glad og forventningsfuld og når hunden trækker halen ind mellem bagbenene, er den bange og ked af det. Begge dele er sandt, men en sandhed med modifikationer. Man kan aldrig helt vurdere en hunds humør, alene ud fra halen. Halen understreger blot de øvrige mimiske, kropslige og verbale signaler.

Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at høj haleføring signalerer overlegenhed og at lav haleføring signalerer underlegenhed. Blød og langsom logren er underlegenhed/venlighed, medens stiv og hurtig logren er udtryk for overlegenhed.

Stumphaler taler selvsagt ikke så tydeligt et sprog som lange haler. Men da kropssproget er en helhed, og i og med at hundene er så dygtige til at kommunikere, volder det dem sjældent alvorlige problemer.



Hvad signalerer kroppen?


Halen er en forlængelse af ryggen og pelsen her giver et yderligere fingerpeg om hundens følelsesmæssige oplevelser.

Hunden kan rejse hårene på den forreste og bageste del af ryggen. Det sker ved aggression, oftest kombineret med en del angst og ved en konflikt. Det er dog stærkt individuelt, hvor kraftig påvirkning, der skal til, før hunden rejser børster. Signalet skal derfor altid sammenholdes med andre udtryk. Rejsning af hårene, især på den forreste del af ryggen, ses også hos den meget selvsikre, overlegne hund.

En selvsikker, dominant hund står solidt og bredt på forbenene og med kropsvægten lagt fremefter. En mere underlegen hund sænker bagparten og prøver at syne lille. Indtrykket af stor eller lille har ikke noget med hundens reelle størrelse at gøre.



Hvorfor gø´er hunden?


Lydmæssigt råder hunden over et meget nuanceret sprog. Det spænder fra gøen over hylen og knurren til piben, hver for sig i flere forskellige tonelejer. For de fleste mennesker er hundens lyde let forståelige, ligesom de fungerer klart og tydeligt som meddelelsesmiddel hunde imellem.

Vores tamhunde gø´er først og fremmest ad fremmede artsfæller, dvs. fremmede mennesker og hunde. Vildtlevende hunde løber hen til den fremmede, undersøger og signalerer derefter ved deres kropssprog, om vedkommende kan accepteres eller er uvedkommende. Denne mulighed har de færreste af vores tamme hunde. Måske er hunden i snor, måske befinder den fremmede sig bag en hæk eller en dør. Hunden er i hvert fald forhindret i at håndtere situationen på en naturlig måde, og det gør den frustreret. Den har kun een udvej, nemlig at advare sin egen flok ved at gø.

Mange små hunde får skyld for at være nogle små arrige bæster, men faktisk hænger det sammen med, at de er fremavlet til at reagere på den mindste bevægelse eller forandring omkring dem. Så selvfølgelig er disse racer mere gøende end andre hunde, der er fremavlet til andre formål.

Hunde, der leger sammen, vil også gø. Det er helt naturligt og meget socialt for hunden at gø for at opfordre til leg eller andet socialt samvær.

Den første og største grund til, at hunde blev domesticeret for mange år siden, var deres evne til at vogte og dermed gø. Tænk over det, næste gang din hund gø´er, og du vil tysse på den! 



Hvad er dæmpende signaler?


Udover de mange forskellige udtryk med hovedet, kroppen og halen består hundens sprog også af mange bevægelsesritualer. Man taler om såkaldte dæmpende signaler.

De dæmpende signaler bruger hunden for at dæmpe sig selv, når den føler sig stresset eller usikker. Signalerne bruges også til at få andre involverede parter til at føle sig mere sikre, og for at få dem til at forstå den velvilje, der ligger bag. Signalerne bruges så at sige til at gøre sig gode venner med andre hunde og mennesker. Mange af de dæmpende signaler bruger hunden også i andre sammenhænge, men det er først, når signalet er en del af kommunikationen med andre, at det bliver til et dæmpende signal.



De mest almindeligt brugte dæmpende signaler hos hunde.


At dreje hovedet  til siden kan være et dæmpende signal. Hunden kan enten dreje hovedet til siden, dreje det først til den ene side og så til den anden, holde hovedet vendt væk et lille stykke tid eller bare kigge væk med øjnene. Ofte er der tale om, at hunden kun kigger væk en brøkdel af et sekund, så det gælder om at være meget opmærksom. Hunden bruger dette signal til at fortælle, at den synes, en situation er ubehagelig, eller at den er venligsindet og ikke udgør nogen trussel. Du kan observere, at din hund vender hovedet væk, når den hilser på en fremmed hund. Du kan selv bruge det, at vende hovedet væk, når du hilser på fremmede hunde, eller hvis andre hunde knurrer eller gø´er af dig. På den måde fortæller du, at du ikke er farlig, men venlig.

At sætte sig ned kan være et dæmpende signal. Når hunden bruger det, at sætte sig ned, som et dæmpende signal, kan den enten bare sætte sig eller gøre signalet endnu kraftigere ved at sætte sig med ryggen til. Du kan også selv bruge det, at sætte dig ned, hvis din hund stresser, er overivrig eller lidt usikker og nervøs over et eller andet. Du skal ikke trøste eller skælde ud, men blot stille og roligt sætte dig ned og foretage dig noget neutralt, uden at have opmærksomhed på hunden.

At lægge sig ned kan ligeledes være et dæmpende signal. En typisk situation, hvor hunden bruger dette signal, er under leg med andre hunde. Hvis den ene hund bliver træt af legen eller synes, det går for vildt for sig, kan man ofte se, at den lægger sig ned midt i det hele.

Af andre dæmpende signaler, som hunden gør brug af, kan nævnes at lege hvalp, at gøre sig lille, prøve at slikke i ansigtet, blinke med øjnene, smaske og give pote.



Du skal kontakte din dyrlæge, hvis...


...du har adfærdsmæssige problemer med din hund. Mange dyrlæger beskæftiger sig i dag med adfærd, og kan hjælpe dig i mange flere tilfælde, end du umiddelbart tror. Dyrlægen har også mulighed for at lave et grundigt sundhedseftersyn i forbindelse med en eventuel adfærdsændring, idet det er vigtigt at sikre sig, at den ændrede adfærd ikke skyldes sygdom.



 

Fin din lokale VetFamily klinik - klik her
     
 

Indholdet der findes på Netdyredoktor.dk er udelukkende til informationsbrug. Disse informationer må på ingen måde kompensere eller erstatte den professionelle rådgivning og behandling, som gives af en autoriseret dyrlæge. Læs afsnittet om juridisk information og ansvarsfraskrivelse. ©2000-2009 Netdyredoktor A/S


----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Rådgivning før hvalpekøb

Fra hjemmesiden:

http://www.skivedyrehospital.dk/raadgivning/raadgivning-foer-hvalpekoeb.html

Baggrunden for denne tekst er, at vi på dyrehospitalet desværre møder rigtig mange mennesker, som har anskaffet sig en hund uden helt at vide, hvad de går ind til. Derfor prøver vi at rådgive med baggrund i vore mange års erfaring, og håber at vi kan forebygge ulykkelige situationer både for hundene og ejerne. Teksten kan ikke udgøre en fyldestgørende rådgivning i sig selv, derfor opfordrer vi folk til at kontakte os for yderligere rådgivning.

Skal jeg have hund?

Hvis man overvejer at anskaffe sig en hund, er der utrolig mange ting, at man skal overveje nøje, før man køber. For det første skal man tænke på, om man i det hele taget skal have en hund. I den forbindelse skal man huske på, at når man først har købt en hundehvalp, har man den forhåbentlig de næste 10-15 år. Der er meget arbejde og fornøjelse ved at have hund. Den skal luftes flere gange om dagen, bruges tid på pelspleje, aktiveres evt. med én eller anden form for hundetræning, passes når den er syg og selvfølgelig fodres. Hvis man er hundeejer, bruger man ofte flere timer om dagen året rundt på sin hund. Her skal der selvfølgelig også nævnes, at alt efter hunderace er der forskel på behovet for luftning, aktivering og pelspleje.

Mange af arbejdshunderacerne kræver flere timers arbejde om dagen. Og hvis man i forvejen ikke har tid til overs i sin hverdag, er det måske et mindre krævende kæledyr, man burde anskaffe sig. Men har man tiden og lysten, er det jo et fantastisk dyr at leve og arbejde sammen med.

Man skal huske på, at selv om naboen har en hund af en bestemt race, og den er super sød og ser pæn ud, er det ikke sikkert, det lige er den type hund, man selv skal vælge. Ofte kender man ikke den tid naboen bruger på sin hund for, at den bliver så sød og dejlig. Derfor kan man med fordel - før man køber hund - læse bøger om racer, træning , aktivering og hundens adfærd.

Økonomien

En hund er et forholdsvis dyrt kæledyr at have, der er mange udgifter, og ligesom at hunden bor hos dig 10-15 år, så er udgifterne der jo også. Der er udgifter til foder, godbidder og tyggeting, legetøj, hundetræning, dyrlægen, ansvarsforsikring, sygeforsikring og diverse udstyr så som kurv, børster, loppe/flåt midler osv. Det bliver hurtigt mange tusinde kroner, man bruger hvert år.

Hvor skal man købe hund?

Vi anbefaler, at man ikke køber importerede hunde eller hunde ved en såkaldt ”hundehandler”. Heller ikke selv om man synes, det er synd for den lille hvalp og bare ønsker at hjælpe. Når man køber et sådan sted, køber man alt for tit en kæmpe dyrlæge regning, og tilmed frigiver man en ledig plads til en ny hvalp hos hundehandleren. Vi ser også ofte meget tvivlsomme papir/stamtavler på disse hunde, så køberen er tit blevet snydt og har betalt overpris. Hvis ingen ville handle med disse hundehandlere og importører, ville de ikke have en forretning. Et godt råd er, at man altid skal forlange at se tæven til hvalpene.

Man skal købe sin hvalp hos en opdrætter/tæveejer eller på et internat. Her skal man selvfølgelig også tænke sig godt om, og et rigtig godt råd kunne være at tage ud og kigge forskellige steder for at få et indtryk, af hvordan tingene bliver grebet forskelligt an de forskellige steder.

Det er meget vigtigt:
  • at hvalpen har boet sammen med sin mor hele tiden de første 8 uger af dens liv
  •  at både tæven og hvalpene har fået god ernæring
  •  at hvalpen har boet inde i huset ved familien, så den har vænnet sig til de lyde, lugte og påstyr det giver
  •  at hvalpen er blevet udfordret af familien til at møde nye ting og steder så som haven, måske dyrlægen, andre hunde, andre mennesker unge og gamle og andre dyr f.eks. katte sov. osv.
  •  At tæven ikke er aggressiv

Kig nøje på og vurdér tæven og om muligt hanhundens sundhedstilstand, og om de er tillidsfulde og velfungerende. Et godt sted at købe hund er ofte et sted, hvor de går meget op i hundene og bruger meget tid på hvalpene.

Hvilken race eller blanding skal jeg vælge?

For at finde den hunde race der passer bedst til ens egne og familiens behov, kræves der en del forarbejde. Man må slå op i bøger, søge information på nettet og evt. rådføre sig med én der allerede ejer en hund af den race, man overvejer at købe. Når man søger information om en hunderace, skal man huske at overveje, hvem der er kilden til informationen, der kan være en tendens til at pynte lidt på virkeligheden. Kontakter man en ejer af den type hund, man overvejer at købe, skal man bede om at få en reel beskrivelse! Hvis man vælger en blandingshund må man finde information om alle de racer, der er i hunden, og her véd man jo ikke, hvilke karaktertræk der slår igennem i lige netop den blanding, man selv får, så man må være forberedt på det hele.

Det er meget vigtigt, at familiens behov og hundens behov stemmer overens. Hvis nu man finder en hunderace, som har brug for meget aktivitet og træning hver dag måske flere timer, og familien kun har mulighed for at bruge et par timer eller måske mindre i weekenden, bliver det et meget dårligt match, og før eller siden må familien skille sig af med hunden. Derfor bliver man som hundekøber nødt til at se realistisk på, hvilken hunderace der passer til ens livsstil. Er man travl og har kun mulighed for at bruge ½ time om dagen på sin hund, skal man bare finde en race som vil fungere fint med dette.

Vi foreslår, at man finder 3 racer, man synes passer sammen med sine egne og familiens behov og herefter henvende sig til os eller en anden kompetent person og få en fornuftig snak om for og imod.

Hvilken hvalp i kuldet?

Man skal selvfølgelig sørge for, at den hvalp man køber ikke fejler noget, for gør den det, kan det betyde uforudsete dyrlægeregninger. Arveligheden af forskellige sygdomme kan være svære at spå om, men man kan jo på fornuftig vis overveje, at hvis tæve eller hanhunden til et kuld hvalpe fejler et eller andet, kunne dette måske nedarves til hvalpene? Og man skal ikke lade sig spise af med, at opdrætteren siger, at det ikke betyder noget - hvis man er i tvivl, kan man altid ringe til sit dyrehospital og spørge om gode råd ved veterinærsygeplejerskerne og dyrlægerne.

Når man vælger en hvalp i et kuld, kan man kigge på hvalpene og sammenligne dem med hinanden - hvis der er én, der ser anderledes ud, kunne det jo være fordi, den fysisk fejler ét eller andet, og så var det måske ikke lige den, man skulle vælge. Man kan tjekke øjne, næse, mund og lemmer og igen kigge på alle hvalpene, om de ser ens ud eller der er én eller flere, der ser anderledes ud. Nogle hvalpe har navlebrok, og det kan man se eller mærke ved at tjekke, om hvalpen har en lille bule midt under maven. Hvis den har navlebrok, kan det resultere i, at hvalpen på et tidspunkt skal opereres for at få fjernet denne brok.

Det kan faktisk være en rigtig god idé at invitere en person med ud og kigge på hvalpe som har noget erfaring, hvis man selv er helt ”grøn” i faget.

Læg meget mærke til hvalpene - er de nysgerrige og kontaktsøgende, som de skal være, eller er de nervøse måske endda bange og tilbageholdende. Læg mærke til hvordan hvalpen reagere ved synet af nye mennesker eller steder, hvis den bliver bange og utryk, er det måske ikke den rette hvalp.

”Brugt” eller ny hund?

Man kan også gøre sig den overvejelse, om man ønsker at købe en hvalp eller overtage en voksen/brugt hund, der er fordele og ulemper ved begge dele. Hvis man køber en hvalp, har man chancen for at opleve hele opvæksten, og hvad det nu giver af glæder og sorger, man kan lære hvalpen lige det, man synes den skal lære, til gengæld risikerer man også, at hvalpen kan komme til at ødelægge ting i hjemmet, og det må man tage højde for. Hvis man vælger at overtage en voksen hund, hopper man over hvalpe-problemerne, men til gengæld véd man ikke så tit, hvad hunden før har oplevet af gode og dårlige ting, og det kan give lidt problemer, som der ofte kan arbejdes med. Så lige meget hvad man vælger, kan der opstå uforudsete udfordringer, og dem skal man være klar til at se i øjnene.

Dansk Kennel Klub har lavet en rigtig god og informerende dvd, som hedder ”skal jeg have hund”, og de afholder også ”før du køber hund” kurser.

 


butGradient.gif
   
 
Panel title

© 2017 Copyright

Antal besøg: 671

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,32700490951538sekunder