kaltoft - Område og grund Sverige


Huset ligger kun  60 km fra Helsingborg. Man kører nordpå ad E4 mod Stockholm. Nemt at se den rigtige afkørsel, det er nemlig ved Godisflyget som er en stor slikbutik udformet som en flyvemaskine lige ved afkørslen.
Bemærk at det kan være svært at komme forbi den med børn, sæt bind for øjnene af børnene første gang.
Afkørslen hedder 73, der er cafeteria oma.
Huset ligger 2 minutters kørsel til venstre for motorvejen. Perfekt afstand man hører intet til vejen ved huset.
Huset ligger i Skånes Fagerhult, en lille stille by.
Genboen er en meget lækker ICA butik.
Naboen er en ubemandet brandstation, helt uden at genere nogen.
Som man kan se er det ikke en ødegård ude i skoven, men et normalt hus inde i byen, med kloak og vandværksvand.
Byen og området er dog så fredeligt at det er udpræget ferieagtigt.
Fordelen er at det ikke på noget tidspunkt føles ensomt eller øde. Man går heller aldrig glip af en ferie eller weekend pga sne eller andre vintergener.

Først en beskrivelse af haven.
En dejlig stor grund mest med græs. I skellet buske og træer, meget nem at vedligeholde, der skal kun slåes græs.
Der er en brønd i haven med det klareste vand.
Der er en stor jordkælder, som er frostfri om vinteren og meget kølig om sommeren. Den er stor nok til at rumme havemøbler gril båd osv.
Der er en ny " brygga" badebro eller bådebro alt efter hvad vi danskere vil kalde den. Det skal nok kaldes en bådebro da søen er af den mørke type, der er ikke ret mange der bader i den, da der er en meget lækker badesø meget tæt på.
Til gengæld er det rigtigt hyggeligt at sejle rundt i søen med robåd eller båd med elmotor. Jeg har ikke set nogen med benzinmotor, der er nok ikke tilladt.
Alt i alt en perle af en grund der ville være umulig at opdrive i Danmark.

Bekrivelse af huset på næste side.

 
Panel title

© 2017 kaltoft

Antal besøg: 325

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,60892200469971sekunder