Johannes Ewald 506a97f9d9f3b02102012.gif 

 

1743       Født i København

1754       Latinskole i Slesvig

1758       Stud. Teol.

1759-60  Deltog i Syvårskrigen

1762       Cand.Teol.

1764       Debut: Lykkens Tempel. En Drøm

1766       Gennembrud: kantaten ”Hold Taare op at trille”

1769       Tragedien Adam og Ewa

1781       Død i København

 

Genrer:  Lyrik, drama, prosa

506a97f9d9f3b02102012.gif

Lidt om forfatteren:  

Johannes Ewald var søn af en præst, i sin tid anerkendt som Danmarks førende lyriker og dramatiker.

På farens dødsdag blev han sendt til Schlesvigs lærde Skole, hvor han i årene 1754-58 boede hos rektor Johan Friedrich Licht. I dennes righoldige bibliotek læste Ewald for første gang i 1700-tallets roman- og rejselitteratur. Bl.a. Daniel Defoes Robinson Crusoe (1719).

Ifølge hans erindringsværk,Levnet og Meeninger, stak han af fra rektorhjemmet for at leve som en ny Robinson. Som student og teologistuderende boede han derefter i 1758 hos sin moders vært hørkræmmeren Peder Huulegaard. Her kom han i kontakt med dennes broderdatter, Arendse, som han forelskede sig i. I levnedsbogen hævder han, at han afbrød sine studier for at tjene hurtige penge i Den Preussiske Syvårskrig og således vinde den udkårne uden at vælge den sædvanlige karrierevej.

Sammen med en ældre broder stak han af hjemmefra og endte på den tabende side i krigen som trommeslager i Maria Theresias tropper.

Sommeren 1762 fik han teologisk eksamen og fribolig på Valkendorfs Kollegium. Her skrev han de disputatser, der hørte med til stipendiet og enkelte skønlitterære tekster. Desuden begyndte han at studere klassisk og moderne litteratur med henblik på at blive digter. Han indleverede i 1765 et læredigt til en priskonkurrence i Selskabet for de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse, men vandt ikke og trak arbejdet tilbage. Det blev senere omarbejdet til en tragedie.

I 1764 giftede Arendse sig med en hørkræmmer.

Efter Valkendorf-tiden boede han forskellige steder i København. Bl.a. færdedes han i de tyske kredse omkring digteren Friedrich Gottlieb Klopstock (1724-1803). Hans liv forfaldt i druk, og hans krop blev mere og mere plaget af gigt. I december 1770 var han indlagt på Frederiks Hospital. Derefter blev han sendt på pension til Rygaard ved Hellerup, men var hurtigt tilbage i suppedasen i København, hvor han boede frem til 1773. Han ernærede sig som lejlighedsdigter og eksperimen-terede med komedieskriveri og satiredigtning. Desuden arbejdede han på et tidsskrift, med roman-manuskripter og fortællinger. Det meste forblev ufuldført

 

Frem til 1773 opholdt han sig i København, derefter i Rungsted til 1775, så i Humlebæk for endelig at tilbringe sine sidste år i København.

Højdepunktet i Johannes Ewalds lyrik er imidlertid hans oder, der sammenfatter inspirationer fra den klassiske (Pindar, Horats) og den nyklassiske odedigtning (Klopstock, James Thomson, Edward Young) i en storslået refleksionslyrik. Mest berømt er "Rungsteds Lyksaligheder. En Ode" (1772), der er en ekstatisk skabelseshymne, hvori han priser kunstens befriende kraft.

506a97f9d9f3b02102012.gif

 

Mest kendte: 

"Rungsteds Lyksaligheder. En Ode" (1772),

"Haab og Erindring" (1772) og "Til Sielen. En Ode" (1780)

Det heroiske syngespil Balders Død (1770, trykt 1775);

Ewald har også skrevet den historiske sang, der blev Danmarks kongesang "Kong Christian stod ved høien Mast".

Hovedværket, den selvbiografiske roman Levnet og Meeninger, skrev han 1774-78