Kennel Thoke - Hvor plejekrævende er Racen

Da Shih Tzu er en lille pelshund, siger det næsten sig selv at der følger en del pelspleje med. Hunden skal dagligt have pelsen børstet, så den ikke filtrer, og have sat top og skæg.

Hunden bades hver 10 - 14 dag med en god shampoo og balsam, og skal efterfølgende børstes og tørres med føntørre. Man skal aldrig bade en filtret Shih Tzu, da den vil bundfiltre og være umulig at rede ud.

Heldigvis har hunden ikke den enorme pels når man får den som hvalp og samtidig med at man dagligt lærer hvalpen at ligge ned, imens man børster og reder den, vokser man jo med opgaven. Man skal altid være opmærksom på at få redt HELT I BUND, da filtrene oftest starter helt nede ved huden.

Når hvalpen er ca. 6-9 måneder, begynder den at skifte hvalpepelsen til voksen pels – Denne periode kan være voldsom og hunden kan filtre fra den ene dag til den næste. Men er man ihærdig kommer man igennem denne periode og når hunden er 1,5 – 2 år, vil hunden have sin voksenpels og pelsplejen vil lettes betydelig.

Mange Shih Tzu ejere vælger at klippe deres hund i en ”hvalpeklip”. Pelsen skal stadig plejes men opgaven er for mange mere overskuelig, ligesom pelsen ikke ”fanger” div. Grene, blade, mos og hvad man nu ellers møder på de daglige gåture.

HUSK! Opdrættere af racen er forpligtede og villige til at lære hvalpekøbere at tackle pelsplejen – Det er såmænd ikke så svært med lidt tålmodighed og indsats. Men ved man på forhånd at tiden/interessen til pelsplejen ikke er til stede bør man måske finde en anden race.


 
Panel title

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,40849590301514sekunder