klima - klima avisen

 

 

Indhold:

Klima Katastrofer:

                 De dyreste katastrofer.

Verdens udslip af CO2.

                 Verdens ud slip af CO2.

Kloden har feber:

                 Hvor galt står det til.

Kloden og klimaet:

                 Brasilien kopierer de rige lande.

 

 


 

De dyreste Klima Katastrofer: der er stor forskel på hvor godt de forskellige lande klare naturkatastrofer det hænger sammen med hvor rige landene er.

den samme storm som koster 10 døde i USA kan dræbe tusinde i det fattige Honduras. Til gengæld er katastroferne i de rige lande langt dyre målt penge det vil koste at genopbygge de ramte områder fordi vi har støre og dyre huse, broer, biler osv., der kan blive ødelagt

Det sted i verden hvor det kostede flest liv i år 2005 efter en naturkatastrofe var i Pakistan hvor 2.029 døde efter en masse vinter kulde

Den værste naturkatastrofe der skete i Europa i år 2005 var oversvømmelsen i Mellemeuropa som kostede 49 menneskeliv og kostede forsikringsselskaberne 1,9 milliarder dollars.

Det år hvor forsikringsselskaberne skulle udbetale mest var i år 2005 med ca. 198 mia. dollars

 

 

 

Os tre i gruppen syntes at det var mere rimeligt at opgøre det tab der er efter en naturkatastrofe i tab i stedet for i hvad forsikringsselskaberne dækker da der kan være nogle som ikke er dækket af en forsikring.

 Der er også den måde at vurdere naturkatastrofer på er at man kan hvis det er et jordskælv kan man måle det på en richterskalaen hvor det er meget nemt at sammenligne de forskellige katastrofer. Hvor hvis det er en flodbølge eller en orkan kan man måle bølgens højde eller måle orkanens vind hastighed.

 

 

 

Det sted i verden hvor der udledes mest CO2 er i Usa med cirka 19 000 mio. tons CO2 hvor der i Europa kun udledes ca. 12 500 mio. tons.

I 2005 trådte Kyoto aftalen i kræft den indebar at 141 industrilande bandt sig sammen til at reducere deres CO2 udslip tilsammen står landene for 60 % af verdens CO2 udslip. Besparelse af olie og kul og ind med vedvarende energibesparelser. og det handlede også om at handle med CO2 kvoter.

Men i denne Kyoto aftale var det ikke alle lande der ville gå med i aftalen som er for eksempel USA.

I Kyoto aftalen skulle Danmark reducere sit CO2 udslip indtil vi er 5 % under det CO2 udslip vi havde i år 1990.

 

 

 

Der er mange lande som er været end os når det gælder CO2 udledning som for eksempel USA med ca. 19 000 mio. Tons og Kina med ca.

13 000 mio. Tons.

Miljøminister Conni Hedegaard inviterede den kendt amerikanske politiker McCain til grønland for at vise ham hvor hurtigt isen på grønland smelter.

Man skal også huske at passe godt på alle jordens skove da de omdanner meget af den CO2 vi udleder til almindelig luft igen og derfor burde vi også plante en masse skove og sørge for at vi bevare de store regnskove som findes i dag.

Men der er også skeptikere som mener at pengene kan bruges på en anden måde som for eksempel Bjørn Lomborg som mener at pengene burde bruges på at bekæmpe malaria og give folk i de fattige lande rent vand.

 

Hvad er ozonlaget? Ozonlaget er et område i stratosfæren hvor langt størstedelen ozon findes. Ozonlaget beskytter mennesker dyr og planter mod solens ultraviolette stråler. siden 1970'erne er der målt et fald i ozonmængden hvilket antagelig skyldes menneskeskabt forurening.

Altså er ozonlaget et lag der ligger rundt om jorden og beskytter os mod ultraviolette stråler.

 

 

 

 

 

 

Danskerne ved ikke så meget om klimaet og om hvor meget vi skal reducer CO2 ud slip og hvad man gøre for at gøre så jorden ikke har den globale opvarmning når vores børn og børnebørn skal være her.

Det er ikke mange danskere der ved hvad Kyoto aftalen handler om kun 65 % ved hvad den handler om. 21 % ved ikke hvad den handler om. 12 % tror den handler om noget andet.

16 år gamle Mickey Swizer SchubertSuell syntes at det er vigtigere at tænke på de fattige børn i Afrika, først og fremmest.

 Vi syntes der er Monica der ved mest om klimaforandringerne fordi hun mener at klimaet har ændret sig væsentligt på grund af mennes­kerne.

 

 

Vi syntes at det er Kim Carstensen der har de bedste argumenter fordi han har indset at der kommer klimaforandringer og han har også indset at det er noget der skal gøres noget ved men han skulle nok tænke lidt mere på vedvarende energikilder.

Der er meget forskel på hvordan de argumentere Bjørn Lomborg han har det meget med at sende skylden videre hvor Kim Carstensen derimod er mere siger at det er alle der skal gøre noget.

De har bække et klima mål om at vi ikke skal få alt for meget opvarmning.

 

 

De har begge nogle forskellig påstande Kim Carsten har de påstande at vi er på vej ind i en krise og han mener også at Lomborg ikke er relevant længere han mener også at der skal gøres noget Bjørn Lomborg mener også at vi er på ind i en krise og han mener også at miljø forkæmperne overdriver han mener også at man ikke har pligt til at rette op på klodens tilstand.

Det er bevist at det bliver varmere på jorden og det meste andet de siger, er bare argumenter

Vores holdning er at hele verdenen bør gøre noget og at det er alle der skal gøre noget det skal gøres inden ret længe for at gøre den globale opvarmning mindst muligt.

 

 

Vi kan ikke rigtigt en katastrofe endnu men det bliver det hvis vi ikke gør noget inden for de næste 10 år.

Det bare nytter ikke ret meget hvis ikke hele verdenen er med på at gøre noget ved klimaet for det batter ikke ret meget hvis det kun er Danmark der gør noget hvis Kina bliver ved med at udlede mere og mere CO2.

Danmark har ikke ret store muligheder for at påvirke lande som Kina og USA fordi vi ikke er så mange indbyggere så de tager os ikke så seriøst.

Men der er nogle lande som ikke tager klimaforureningerne seriøst og fortsætte med at forurene nogle fordi de ikke har penge til det og andre fordi de ikke tror på at der er klima forandringer.

 

 

Der er mange lande der har lidt imod Brasilien fordi de brænder deres skove af og ikke planter nogle nye men de bruger den undskyldning at det var de alle de rige lande gjorde i det 19. århundrede.

Vores vurdering af udsagnet om at afbrænding af træ er neutral med hensyn til mængden af drivhusgasser det mener vi ikke kan være rigtigt fordi når træ bare stå i en skov laver den jo fotosyntesen som jo omdanner noget CO2 til ilt og det kan det ikke når det er brændt.

For 5000 år siden var hele Danmark dækket af skov. Men menneskers aktivitet ryddede. skoven indtil der omkring år 1800 kun var cirka 3 % tilbage. Siden er det gået frem af. Det politiske mål er at i år 2100 skal der i Danmark være 20 % skov.

 

 
Panel title
Antal besøg: 605

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,40518403053284sekunder