knoppen - Trænings metoder.

Det vælter frem med nye gode trænings metoder-HMS kaldes det. Man bør sortere grundigt i de anviste "trylleformularer"-jeg mener ikke nogen hest med et hurtigt trick er rask i en syg sjæl.Og HMS i forkerte hænder er overgreb i værste forstand-det skader mere end man tror-mange "øvelser" stresser og magter hesten til passivitet.

Jeg er ikke kommet med på HMS vognen-men har i 40 år trænet heste med ro -indblik og forståelse-det tager tid og masser af tålmodighed.Først og fremmest skal man kende sin hest`s adfærd-hvordan er den i folden/stalden. Det næste er at finde de stærke gode sider og begynde med dem.Der er ikke 2 heste med samme styrke-nogle kan gangarterne perfekt og med masser af hurtige skift-andre er det små ting de er opmærksomme på-årvågne og kvikke til at se forandringer-helt andre er usikre -svage i flokken og uden selvtillid-noget mennesket desværre ofte er årsag til ved "mobning" af den enkelte hest.

Basse har været en udfordring-hans styrke er fremdrift-men til nybegynder måtte det lægges på hylden.Basse er stolt og hader krav han ikke forstår-det udløser bukkespring og en "stiv" hest med hovedrul.Meget voldsomt for nybegynder at sidde i sadlen med et raseri under sig. Jeg red Basse èn gang(var nervøs p.gr. min angst) -små enkle øvelser og ros-i løbet af ca. ½ time forstod Basse knæpres til højre og venstre-kort skridt-fri skridt-parade og lidt schenkelvigning-noget der er svært for en traver.Han følte sig dygtig-fandt rutinen i hvor han skulle gå på banen og skred overlegent ind i volter-skæve men med ørerne fremme. Nu kunne Claus begynde-Basse overtog styringen når Claus fumlede! Flot Basse-din styrke er nemlig mod og overblik.

Briza`s styrke er hendes rolige opfattelse af omgivelserne-hun kan gå tur uden "hjælpehest" bare man tager imod hende når hun trænger til støtte-Briza luntede i starten bagved-nu går hun ved siden af. En anden styrke er "legesyg" hun kan flytte spande-gå fra den ene til den anden hvis vi kaster en bold-dèn følger hun . Hun knytter sig meget og har en god tillid til ejeren-jeg kan få lov til alt-bare hun må kigge med.

Bonz er helt unik-styrkesiderne er mangfoldige bare han har tillid til sin ejer-han kan være en børste hvis han føler sig misforstået-dèt fik Claus lært noget om da han "arvede" Bonz fra mig. I 2 år har jeg passet/hygget med Bonz-vi har mange små vaner sammen-bla. natkys-hver eneste aften får jeg et kæmpesmask nogen gange med foder/vand i-men altid kærligt.I lang tid prøvede Claus at få det kys-men forgæves-Bonz ignorerede og lagde ører.Ligeså snart jeg kom fik jeg det kærligste kys.Surt for Claus. Jeg begyndte at observere de 2 og kunne se hvordan Bonz var på dupperne-ikke at Claus var hård eller grov overfor Bonz-men med for meget respekt-Bonz var jo hingst-kraftig og imponerende-sådan så jeg ham ikke. Lidt snak og demonstration af Bonz-bla. kunne han stå på staldgang foran Briza og blive striglet uden problemer-han er vant til jeg tager i grimens næsebånd og lader ham lunte efter-han har altid stået meget tæt-gerne ovenpå fødderne og vi plejer at kigge i vinduet og snakke om den grimme hingst der var derinde.Mange små ting som Bonz ikke mente nogen skulle overtage.Da Claus så den rolige venlige Bonz sammen med mig gik han direkte til ham-det hjalp-Bonz fik igen en tæt ven og endnu mere opmærksomhed end nogen sinde.Siden er det kun gået fremad-mange ting er lært og er blevet "deres" . Jeg er stolt af Bonz og glad for at kunne være på sidelinien-Bonz er jo min øjesten.Nu får jeg kys efter Claus og nogen gange lidt for sjusket-men sådan skal det være-en welsh cob er menneskets ven der nyder samhørigheden med sin ejer.

Når vi træner med bid/hovedtøj står hesten i sin boks-den skal selv vælge og det er vigtigt starten er god-hesten skal i mange år have hovedtøj på.Vi står udenfor boksen med guf i hånden sammen med biddet.Efter få gange tager den biddet uden problemer og får først guffen når alt er spændt og lagt rigtigt(vi har normalt ikke næsebånd-ellers i løsspændt tilstand).

Sadlen får hesten lov at undersøge grundigt-og vi spænder aldrig gjorden de første gange-efterhånden som rutinen kommer lægger vi mere på-slå i sadlen-stigbøjler-gjord og tryk/vægt.Til sidst gåtur/longering med sadel.

Strigle situationer skal være hyggelige for hesten-det er hèr træningen starter og bør ikke være èn lang vej af kommandoer. Vi vænner hestene til opmærksomhed på hvor vi er med guf træning-de rykker sig til side for en guf-senere er det bare engang imellem for hyggens skyld.Guf gives helst i krybben-så man undgår napperi.

En god strigling er en hest der halvsover-dèn er tryg og tilfreds.

Husk al omgang med hesten starter når man træder ind i stalden.Godt humør-rolig optræden og man bliver hilst velkommen af dejlige blikke/grynt fra de store dyr.

 

 
Panel title

© 2017 knoppen

Antal besøg: 4792

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,67528390884399sekunder