Kokkehuen - Ekstra guf

    Har været (endnu) en tur i køkkenet og eksperimenteret lidt.

Har lavet en lækker opskrift på en gnavebolle, til at tage med i farten, madpakken eller et mellemmåltid. Jeg har forsøgt mig lidt frem, så målene er cirkamål, men resultatet blev rigtig godt. Held og lykke med selv at prøve.

 

Ta en halv pakke gær og opløs det i 3,5 dl. vand. Tilsæt ½ dl. olie, 1 tsk. salt, kværnet peber, lidt chili.

Hak en peberfrugt i små tern. Tilsæt peberfrugten og 150 g. skinke, enten strimler eller tern, til dejen. Tilsæt 1 dl. blandede kerner til dejen. Jeg prøvede med en blanding af hørfrø, solsikker og græskarkerner.

Tilsæt 600 g. fuldkornsmel, og ælt det sammen i skålen.

Slå dejen ud på bordet og ælt, i vildskab, til dejen hænger sammen.  Fugt dejen med lidt vand.

Lad dæjen hæve i en times tid.

Rør så lidt som muligt ved dejen, imens at du sætter rustikke klumper dej på en bageplade. Der bliver ca. 13 boller.

Sæt herligheden i en varm ovn på 200 g. varmluft.

Duft og vent. De skal cirka have 13 min. Mærk efter.

Velbekomme

 

 

 
Panel title

© 2017 kokkehuen

Antal besøg: 1427

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,64605808258057sekunder