Kristendom - Kirke
Den Danske Folkekirke blev grundlagt i år 1849 med grundloven det år.

Den Danske Folkekirke er "evangelisk-luthersk". Luther mente, at han genopdagede evangeliet. Ifølge ham afhænger frelsen ikke af menneskets gerninger, men af Guds indgriben. Ordet "evangelisk" bliver brugt for at gøre det klart, at læregrundlaget ikke er det samme som i den katolske kirke. "Luthersk" afgrænser folkekirkens lære i forhold til de andre protestantiske kirkesamfund.
Bekendelsesskrifter
Folkekirkens bekendelsesskrifter omfatter Bibelen, de tre oldkirkelige trosbekendelser samt Den Augsburgske Bekendelse (1530) og Luthers Lille Katekismus (1529).

Grundloven fra 1849 indfører ordet "folkekirke". Det er et udtryk, som er omstridt. Det kan forstås som det danske folks kirke, eller at kirken skal styres folkeligt og altså demokratisk. Statskirker derimod styres af en enevældig konge. Den Danske Folkekirke er ikke en egentlig statskirke. Medlemskab er nemlig ikke obligatorisk for borgerne, idet den danske stat ikke giver et bestemt kirkesamfund monopol på borgernes religion og tro.

Man taler derfor om, at der er en nær forbindelse mellem staten og flertallets kirke, dvs. Den Danske Folkekirke.

Folkekirkeordningen sikrer, at der afholdes offentlige gudstjenester og kirkelige handlinger, dvs. dåb, konfirmation, bryllup, begravelse, inden for rammerne af læregrundlaget. 

Folkekirken varetager også opgaver af sjælesørgerisk og undervisningsmæssig art i det lokale sogn.

Personregistrering, dvs. fødselsregistrering, varetages også i sognene, og sognepræsterne fungerer som begravelsesmyndighed.


Den øverste lovgivende instans for folkekirken er Folketinget. Dette indebærer, at kirkeministeren ikke nødvendigvis skal være medlem af folkekirken. Kirkeministeriet er en administrativ instans med myndighed for den kirkelige forvaltning
 
Panel title

© 2017 kristendom

Antal besøg: 60

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,356525182724sekunder